Prop mere lærerånd ind på studiet og få mere passionerede lærere

Lige nu er mange fjerdeårs-lærerstuderende ved at sætte det sidste punktum i deres afsluttende opgave og ser frem mod deres første job som nyuddannede lærere.

I den overgang opstår en tydelig kontrast mellem at være studerende på en uddannelsesinstitution og at træde ind i folkeskolen. Her skal vi skabe undervisningsfællesskaber for elever – noget, mange af os selv har savnet i vores studietid, hvor studiemiljøet ikke formår at samle os om vores kommende profession.

Efter vores uddannelse skal vi kunne skabe inkluderende klassefællesskaber, men hvordan skal vi kunne det, hvis vi ikke selv har oplevet et stærkt fagligt fællesskab?

Faglige fællesskaber og lærerånden

Et godt studiemiljø handler ikke kun om trivsel og læring. Et godt studiemiljø på læreruddannelsen afspejler den profession, vi skal træde ud i. Det skal forme os til at blive dygtige fagpersoner og styrke vores lærerfaglige identitet. På læreruddannelsen betyder det et studie præget af praksisnærhed, fagligt fællesskab og en tydelig professionsånd – noget, der bør være gennemgående i hele uddannelsen.

Manglen på et professionsrettet studiemiljø fører til frafald, og det har også den konsekvens, at nyuddannede i mindre grad føler sig tiltrukket af folkeskolen. Det er nemlig netop de faglige fællesskaber og lærerånden på uddannelsesstederne, der skal give de studerende lysten til at blive i faget. Det kræver en målrettet indsats for at styrke det professionsrettede studiemiljø på professionshøjskolerne.

Men hvordan skaber vi et studiemiljø, hvor de studerende samles om et fælles tredje - glæden ved lærergerningen?

Som lærerstuderende bliver vi en del af professionen gennem praktikken iblandt vores fremtidige kollegaer og gennem lærerfaglige arrangementer og studenterdrevne aktiviteter med vores medstuderende på læreruddannelsen. Det er muligheden for at afholde arrangementer om inkluderende pædagogik eller mødes til ugentlige lærersamlinger og låne lokaler til politiske møder, der gør det muligt for os at forberede os sammen til den profession, vi skal ud i. Derfor er det også vigtigt, at der findes områder på uddannelsesstederne, som er dedikeret til lærerstuderende, og som afspejler lærerprofessionen.

Foreningslivet spiller også en vigtig rolle. Det er her, vi kan øve os i at skabe fællesskaber – både for os selv og for andre. Foreningsaktiviteter har derfor en dobbelt effekt: de styrker både studiemiljøet og vores evne til at blive dygtige lærere.

Lærerseminarier tog kultur med sig

Den fælles lærerkultur blev udfordret, da lærerseminarierne lukkede. De fungerede ofte som højskoler med stærke værdier og fællesskab. Professionshøjskolerne er en videreudvikling af denne model, men vi må ikke glemme essensen: en professionsuddannelse skal være et sted med sin egen identitet, kultur og passion for faget.

Vi vil ikke have seminarierne tilbage, da vi kan lære meget af det tværfaglige samarbejde professionerne imellem, men vi vil gerne have noget af det tilbage, som seminarierne kunne – det faglige fællesskab.

Et stærkt professionsrettet studiemiljø er ikke en selvfølge – det kræver investering, plads til studenterengagement og en bevidst indsats for at skabe en kultur, hvor studerende føler sig som en del af noget større - en del af professionen med nuværende og fremtidige lærer. Det er den eneste måde, vi kan sikre, at fremtidens lærere ikke blot er fagligt kompetente, men også brænder for deres profession og for den forskel, de skal gøre i samfundet.