Igen i år sætter Klagenævnet for Specialundervisning fokus på elever med massivt fravær i sin årsrapport. Af de 180 sager, som nævnet tog stilling til på folkeskoleområdet i 2020, handler 25 om elever, som ikke var i skole.
Klagenævn behandler fortsat mange sager om elever med skolevægring
I halvdelen af tilfældene havde eleven en forstyrrelse inden for autisme, og i ti sager var det børn med ADHD eller socioemotionelle vanskeligheder, som ikke kom i skole.
Nævnet hæfter sig ved, at eleverne ofte havde et reduceret skema i en længere periode forud for, at de helt holdt op med at komme i skole.
"I de sager ses det ofte, at barnet opleves overstimuleret og belastet af at gå i skole på fuld tid. Skole og forældre er derfor blevet enige om, at barnet ikke skal følge et fuldt skoleskema for en periode", skriver nævnet.
Nedsat skema kan ikke erstatte tilbud om specialundervisning
I nogle sager reagerer barnet kun i hjemmet, hvorfor det her alene er på forældrenes foranledning, at der er sket en reduktion af barnets skoleskema.
Kommuner usikre på, hvordan de skal håndtere skolefravær blandt elever med autisme
Uanset hvem der tager initiativ til at afkorte skemaet, er det problematisk, mener nævnet.
"En nedsættelse af undervisningstiden over en længere periode kan ikke træde i stedet for visitation af eleven til et relevant specialundervisningstilbud. Nedsættelse af undervisningstiden kan kun ske efter reglerne i bekendtgørelsen om specialundervisning", skriver nævnet i årsrapporten.
På fire år: Dobbelt så mange elever med autisme fastholdes i skolevægring
Ifølge bekendtgørelsen kan undervisningstiden kun nedsættes, hvis eleven har en lægeerklæring på, at det går ud over elevens helbred, hvis eleven deltager i fuld undervisning.
Forskellige for former for sager om fravær
Det er overvejende elever i de ældre klasser, som ikke går i skole, mens deres sag bliver behandlet i klagenævnet. I 16 af de 25 sager om fravær går eleven i 6. klasse eller opefter. Til gengæld har nævnet behandlet forskellige typer af sager om skolevægring.
Der er både sager, hvor eleven er tildelt specialundervisning i form af støtte i mindst ni undervisningstimer om ugen, og sager hvor eleven går i et mere vidtgående tilbud som for eksempel en specialklasse eller på en specialskole.
Klagenævnet efterlyser viden om eleven i sager med skolevægring
På samme måde er der sager, hvor forældre og skole er enige om, at eleven skal visiteres til et mere vidtgående specialundervisningstilbud, men hvor de er uenige om, hvorvidt kommunens tilbud er det rette.
Kommuner fastholder, at elever skal gå i almen skole
Klagenævnet behandlede i 2020 flere sager, hvor eleven gik i en almen folkeskole med støtte, men hvor det på trods af de tildelte støttetimer, undervisningsdifferentiering, holddeling og forskellige specialpædagogiske tiltag ikke lykkedes at bringe eleven i trivsel og udvikling.
"Barnet er efter en længere periode med reduceret skoleskema endt med ikke at komme i skole. Forældrene ønsker deres barn visiteret til en specialskole målrettet børn med lignende vanskeligheder, men kommunen visiterer til en specialklasse eller gruppeordning på en folkeskole", skriver nævnet sammenfattende om disse klagesager.
Kommunen begrunder det ofte med, at eleven ikke hidtil har modtaget undervisning i et mere vidtgående specialundervisningstilbud, og at eleven har evner og resurser i en sådan grad, at barnet kan have gavn af at have sin undervisning i et lille undervisningsmiljø i tæt tilknytning til almenmiljøet.
Skole og forældre ser forskellige reaktioner hos eleven
Klagenævnet har også behandlet sager med børn, der ikke er i skole, og hvor skole, kommune og forældre har forskellige oplevelser af, om barnets undervisningsbehov kan imødekommes i tilbuddet.
Sager om elever med autisme uden skolegang lander på klagenævnets bord
"I nogle sager ses det, at skolen oplever et barn, der deltager i undervisningen og har sociale relationer i klassen. Skolen arbejder med at imødekomme de vanskeligheder og behov, barnet har, og oplever, at barnet - på trods af svære dage indimellem - overordnet set trives. Forældrene oplever derimod et barn, der holder sammen på sig selv i skolen og reagerer derhjemme med for eksempel lav frustrationstærskel, træthed og ængstelighed", beskriver klagenævnet.
Skolevægring: De lange skoledage drænede Marcus
I andre tilfælde er skole og forældre enige om, at barnet ikke er i trivsel og udvikling i skolen. Alligevel revisiterer kommunen eleven til det samme undervisningstilbud. I flere sager begrundes det med, at mulighederne for inklusion i undervisningstilbuddet ikke er udtømte, og at der ikke har været arbejdet tilstrækkeligt med anbefalingerne i den aktuelle pædagogisk psykologiske vurdering til, at en mulig positiv effekt kan iagttages.
Skolernes indsats har ikke ført til en stabil skolegang
Bedømt ud fra de sager, som lander på klagenævnets bord, lader skoler og kommuner ikke stå til, når en elev har fravær.
"På trods af forskellige oplevelser af barnets trivsel i skolen er der ofte blevet iværksat forskellige tiltag for i endnu højere grad at kunne imødekomme barnets behov og skærme det fra eventuel overstimulering i løbet af skoledagen. I de sager, klagenævnet modtager, har disse tiltag ikke i tilstrækkelig grad medført en stabil skolegang", skriver nævnet.
Det fremgår ikke af årsrapporten, hvordan de 25 klager over undervisningstilbuddet til elever med massivt fravær er faldet ud.
Du kan se årsrapporten via dette link:
Elever med massivt fravær fylder igen i klagenævns årsrapport
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.