Elevdemokrati udfordrer sosu-skoler: Sosu Nord går nye og legende veje

Kan en legende aktivitet styrke elevdemokratiet?
Det tror de to elevrådskoordinatorer på Sosu Nord i den grad på, og faktisk mener de også, at de er godt på vej til at bevise det.

For hvor skolen – som mange andre erhvervsskoler – tidligere har haft svært ved for alvor at få eleverne til at engagere sig i elevdemokratiet, har der denne gang ligefrem været kampvalg til elevrådet.

En udvikling, der ifølge Magne Dreyer og Kia Raadshøj Hoffgaard, i høj grad skyldes, at de to i tre uger i august op til elevrådsvalget har lavet både anderledes happenings og tilbudt uformel dialog til eleverne.

”Det har været gak og løjer, men der har også været en dybere mening med det – for det er endnu en måde at vise, at vi tror på vores elever, og så har det været meget synligt,” siger Kia Raadshøj Hoffgaard.

Magne Dreyer supplerer:

”Hvis man skal have nogen til at engagere sig, skal det ikke være støvet og kedeligt, det må gerne være sjovt, hyggeligt og noget, man er stolt af. Samtidig opbygges stærke fællesskaber via relationer, når nogle investerer i fællesskabet, og det har vi gjort ved at tilbyde dialog.”

Tre forskellige happenings

Helt konkret stod de to klar den 12. august på første skoledag for eleverne på GF1 og GF2 med lykkehjul, spørgekort og en lille ”Det kunne være dig”-test.

De forbipasserende elever blev inviteret til at dreje på lykkehjulet og fik spørgsmål som ”Er fællesskab vigtigt for dig?” og ”Kan du lide at samarbejde med andre?” Når eleverne så svarede ja, fik de snakken om, at de pågældende elever var oplagte til at sidde i elevrådet, og hvad det overhovedet vil sige at sidde i elevrådet.

Hvis nogle af eleverne viste særlig interesse, fik de en lap i hånden med et lille ”Tillykke – du er den helt perfekte kandidat” og en opfordring til at melde sit kandidatur til elevrådet. Ved at skrive to-tre linjer om sig selv og sende et foto på en sms.

”Alle spørgsmål var nemme for eleverne at gå til og nemme for os til at komme i snak med eleverne om,” konstaterer Kia Raadshøj Hoffgaard.

Ugen efter rullede de den røde løber ud med et spejl på væggen for enden af løberen og et tilhørende spørgsmål om ”Hvem gør en forskel?”. I samme uge var de to rundt i klasserne i samtlige frokostpauser for at snakke med eleverne.

”Vil tilbød en uforpligtende snak med de elever, der sad i mindre grupper i klasserne. Der sad måske fem-seks elever, og hvor mange elever ikke tør stille spørgsmål foran hele klassen, fordi halvdelen af klassen synes elevdemokrati er uinteressant, så fik vi åbnet for en masse samtaler – og gav igen sedler med opfordring til at kandidere til elevrådet,” fortæller Magne Dreyer.

I uge 35, hvor selve elevrådsvalget fandt sted, var den røde løber også rullet ud – og kun dem, der havde stemt til elevrådsvalget, fik lov til at gå på den. Samtidig stod Magne Dreyer og Kia Raadshøj Hoffgaard igen i hver frokostpause – omgivet af høj musik – og opfordrede eleverne til at stemme til valget.

En større forpligtelse

Når de to elevrådskoordinatorer bruger så mange kræfter på at få engageret eleverne, handler det dels om, at sosu-skolerne ifølge loven er forpligtet til at arbejde med elevdemokrati og nedsætte elevråd.

Dels handler det om, at skolen arbejder målrettet med at styrke elevernes medbestemmelse, ansvarsfølelse og mulighed for at præge deres uddannelsesmiljø.

Og på sosu-skoler kan det arbejde være op ad bakke, fordi uddannelserne veksler mellem perioder på skole og i oplæring ude i praksis, så det kan være svært at få eleverne til at engagere sig for alvor.

For at skabe mere ægte og dybfølt engagement har skolen da også ændret den hidtidige praksis, hvor hver klasse skulle vælge to elevrådskandidater til et direkte valg til et elevråd med nu kun 15 pladser – i stedet for tidligere to elever fra hver af skolens mange klasser.

”Forpligtelsen er ikke så stor, når man er en ud af to, der rækker labben op, når læreren efterspørger to repræsentanter til elevrådet i klassen,” siger Kia Raadshøj Hoffgaard.

”Det at blive valgt af nogle til noget giver en helt anden forpligtigelse,” tilføjer Magne Dreyer.

Elevråd med 15 pladser

At antal deltagere i det nye elevråd endte på præcis 15, er bestemt af det tidligere elevråd ved en workshop i maj med EEO, Erhvervsskolernes Elevorganisation.

”De mente, at det var et passende antal, for ellers bliver det for uforpligtende,” fortæller Magne Dreyer.

I alt 21 kandidater havde meldt sig til de 15 pladser, og hver elev kunne stemme på én kandidat, der alle vælges for et år.

Selve afstemningen foregik digitalt på læringsplatformen Itslearning i hele uge 35, så elever på alle skolens matrikler og dem ude i oplæring også havde mulighed for at stemme.

Hvor de tre fysiske happenings foregik på hovedskolen i Aalborg, har de to elevkoordinatorer også været på besøg på matriklerne i Hjørring og Hobro. For skolens øvrige matrikler har der været online-happenings.

I alt endte 270 elever med at afgive deres stemme – omkring 25 procent af skolens elever.

”I forhold til at det er første år, vi kører en decideret valghandling, er det mange, og jeg forventer, at vi får en højere valgdeltagelse til næste år,” siger Magne Dreyer.

Kræver benarbejde

Den 10. september blev det første elevrådsmøde afholdt, og her var der kampvalg om samtlige pladser – hele fem ville være formand. Så det tegner godt for engagementet, mener de to elevrådskoordinatorer.

De understreger, at det kræver en masse benarbejde at få elevdemokrati op at køre.

”Det kræver et engagement fra hele skolen. Som elevrådskoordinatorer har vi opgaven, men vi er også afhængige af vores kolleger, og via vores happenings kan kollegerne se, at vi gør noget, vi brænder for det her, og så kan de hægte sig på det – i stedet for, at de selv skal banke et engagement op ude i de enkelte klasser omkring elevdemokrati,” siger Kia Raadshøj Hoffgaard.

I deres arbejde med den nye elevrådsstruktur har de talt med flere elevrådskoordinatorer på forskellige erhvervsskoler, som alle har været meget opgivende og haft fokus på, hvor svært det er at få elevdemokratiet op at stå på en skole med vekseluddannelser.

”Vi har vendt den om. Så i stedet for at hænge fast i, hvor svært det er – så har vi fokus på, at det er nu engang betingelserne, men nu gør vi det, og vi tror på, at det kan lykkes,” siger Kia Raadshøj Hoffgaard.

Demokratiske borgere

Ud over det lovmæssige mener de begge, at det at arbejde med elevdemokrati og elevernes medbestemmelse, er helt afgørende af mange årsager.

Når elever oplever at blive hørt, styrker det både trivsel, fællesskab, engagement og læring, mener de.

”Helt grundlæggende kan vi andre også gå og kloge os på alle mulige ting, men vi kan ramme helt ved siden af, hvis vi ikke spørger dem, det handler om: eleverne,” siger Magne Dreyer.

Han peger også på det helt grundlæggende samfundsmæssige anliggende om at danne eleverne til demokratiske borgere.

”Vi håber, vi kan skabe en tradition for, at de både som elever og efterfølgende engagerer sig i noget, som ikke kun har værdi for dem selv, men for fællesskabet,” siger Magne Dreyer.

Opbygning af fællesskab

Med første valgafhandling vel overstået og første elevrådsmøde vel gennemført ændres fokus nu til drift af elevrådet, og her har de to elevkoordinatorer stor fokus på at opbygge et fællesskab blandt eleverne i rådet med både fællesspisninger og andre sociale aktiviteter.

”Samtidig har vi en stor opgave i, at medlemmerne i elevrådet hele tiden ser sig som betydningsfulde og bliver ved med at være engagerede,” siger Magne Dreyer.

Her ligger blandt andet en vedvarende indsats i forhold til at få oplæringsstederne til at forstå vigtigheden af, at eleverne også skal have mulighed for at deltage i elevrådsmøder – selvom de er ude i oplæring.