Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
UU

Ekspertgruppe vil give epx-lærerne ansvar for vejledning: "Det er tæt på uforståeligt"

På den nye epx-uddannelse skal mere af vejledningen foregå i den daglige undervisning og derfor varetages af underviserne, lyder det i en ekspertgruppes anbefalinger.

Portræt af Mads Lerche Møller

Selv med et efteruddannelseskursus vil undervisere på epx ikke have samme forudsætninger for at varetage vejledningsopgaver som en uddannet vejleder, mener Mads Lerche Møller.

Foto: Privat
Andreas Brøns Riise
Andreas Brøns Riise Journalist
Start debatten
16. december 2025, kl. 15:32
Start debatten

Hele seks sider fylder afsnittet om vejledning i de nye ekspertanbefalinger til den kommende praksisrettede gymnasielinje epx.

Mads Lerche Møller, uddannelsesvejleder og medlem af hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening, er glad for, at vejledningen udpeges til at have en central placering på den nye ungdomsuddannelse.

Men der er én alvorlig mislyd, mener han. Ekspertgruppen anbefaler, at en del af vejledningen skal forankres hos kontaktlærerne på epx.

De tre anbefalinger om vejledning

Eleverne i grundskolen skal vejledes om epx

Ekspertgruppen anbefaler, at man på epx tilstræber et tæt samarbejde med UU-vejlederne og de lokale grundskolers udskolinger. Eleverne i grundskolen skal have vejledning om epx som ny ungdomsuddannelse, og de skal have et godt kendskab til de fire grene på epx, som eleverne skal vælge, inden de starter.

Eleverne på epx møder en differentieret vejledningsindsats

Eleverne på epx har behov for forskellige typer af vejledning afhængig af graden af afklaring, interesser, fagligt niveau og behov for støtte. Den spændvidde betyder, at det på epx er centralt at sikre en differentieret, løbende og opsøgende vejledningsindsats.

Uddannelsesvejledningen på epx er helhedsorienteret

På epx er der mange forskellige aktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes forudsætninger for at vælge videre uddannelse. Det sker både i undervisningen, sammen med vejledere og i mødet med erhvervs- og videregående uddannelser og arbejdspladser.

Kilde: Ekspertgruppens anbefalinger til epx

"Det er tæt på uforståeligt. Lærere og vejledere har hver deres faglighed, og man kan ikke forvente, at lærere ved, hvordan de skal agere i en vejledningssituation", siger han og tilføjer:

”Vejledere er meget mere end nogle, man kan tale med – de er fagpersoner, der hjælper børn og unge med at finde veje og træffe valg, der passer til dem. God vejledning indeholder en professionel faglighed, der anvender teori, metoder, pædagogik og didaktik.”

Mere vejledning i undervisningen

I anbefalingerne lyder det, at det som noget helt særligt for epx bør gælde, at den løbende afklaring om elevernes videre uddannelsesvalg i høj grad sker som en integreret del af undervisningen.

Og det er netop den del af vejledningen, som foregår i undervisningen, der skal forankres hos kontaktlæreren, lyder det i anbefalingerne. Ledelse, lærere og vejledere bør have et tæt samarbejde, og der skal udarbejdes en fælles vejledningsplan, der blandet andet forholder sig til, hvordan kontaktlærerne kan blive klædt på til opgaven.

Men det er ikke nok, mener Mads Lerche Møller.

"Det kræver altså et helt års uddannelse at blive vejleder. Det er ikke nok med et efteruddannelseskursus", siger han.

Han frygter, konsekvensen bliver mere dobbeltarbejde, fordi lærerne vil løbe panden mod muren og alligevel ende med at kontakte en vejleder.

"Det betyder, at der i sidste ende bliver flere kontaktflader for eleverne", siger han.

Kontaktlærerne kender eleverne bedre

I anbefalingerne begrundes valget af kontaktlærere som ansvarlig for en del af vejledningen med, at de har "en stærk relation til eleverne og har indsigt i elevernes faglige udviklingspotentiale og realistiske uddannelsesvalg".

Men selv om relationer er vigtige, mener Mads Lerche Møller ikke, de kan erstatte en vejlederuddannelse.

I anbefalingerne lyder det, at kontakten til virksomheder, andre uddannelsesinstitutioner og inddragelsen af omverdenen i det hele taget skal være mere omfattende på epx, end på de øvrige gymnasiale uddannelser.

"Som vejledere følger vi konstant med i, hvad der er af uddannelsesmuligheder. Vi har også overblikket over, hvilke muligheder der er i lokalsamfundet. Det er der altså ikke nogen, der ikke har vejledning som primæropgave, der kan forventes at kunne", siger han.

Mads Lerche Møller forudser, at elevgruppen på epx vil have et stort behov for vejledning.

"Der vil komme en del direkte fra en FGU, der får brug for noget ekstra støtte. Dem vil vi på UU have en historik med og vil kunne sætte ind fra start", siger han og tilføjer:

"Derfor er det vigtigt, at vejlederen har sin faste gang på uddannelsesstedet. Og selvfølgelig samarbejder med kontaktlæreren om vejledning, men med ansvaret forankret hos vejlederen".

Start debatten

Læs også

  • to teenagepiger kigger på tøj i tøjbutik
    Epx

    Ekspertgruppe: Sådan bør den nye epx-uddannelse opbygges

  • Ny uddannelse skal beskrives: DLF kæmper for 10.-klasselæreres nøglerolle
    Epx

    Ny uddannelse skal beskrives: DLF kæmper for 10.-klasselæreres nøglerolle

2 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ekspertgruppe vil give epx-lærerne ansvar for vejledning: "Det er tæt på uforståeligt"

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS