”Jeg fristes næsten til at være dommedagsprædikant og sige, at arbejdet vil være spildt.”
Den dystre forudsigelse kommer fra lektor på læreruddannelsen i Aarhus, ph.d. Solveig Troelsen på spørgsmålet om, hvad det vil betyde for ambitionerne med de nye fagplaner, hvis politikerne ikke samtidig tager fat på at ændre afgangsprøverne.
For så længe prøverne er som i dag, og afgangskaraktererne er dem, der åbner og lukker dørene for elevernes valg af ungdomsuddannelse, tror hun ikke på, at de store ambitioner med fagfornyelsen vil slå igennem ude på skolerne.
”Vi kommer formentlig maksimalt til at se, at lærerne i et omfang vil arbejde med fagplanerne ind til et tidspunkt i udskolingen, hvor de ikke længere tør. For så føler de sig nødsaget til at begynde at træne eleverne til prøverne, fordi ellers lader de eleverne i stikken ved ikke at vil give dem så mange muligheder efter folkeskolen som muligt.”
”Dermed bliver det meget begrænset, hvor meget frihed lærerne vil føle til at lave en inspirerende undervisning, der passer til deres elever,” siger hun.
Anbefalinger på trapperne
Solveig Troelsen er ikke hvem som helst. Hun har skrevet ph.d. om danskprøven i skriftlig fremstilling, og så sidder hun med i ekspertgruppen, der inden længe skal komme med anbefalinger til ændringer af afgangsprøven.
Læs også
Ifølge den oprindelige plan skulle gruppen have afleveret sine anbefalinger i sommer, men med folketingsvalget blev arbejdet sat på pause.
Solveig Troelsen understreger, at hun ikke kan udtale sig på vegne af ekspertgruppen eller om de kommende anbefalinger. Men hun vil gerne understrege, hvor styrende hun oplever, at prøverne er for undervisningen ved at bruge danskprøverne som eksempel.
Her er det ifølge hende især de to færdighedsprøver, læse- og retskrivningsprøven, der fører til en helt anden undervisning, end hvad der er lagt op til i både de nuværende læreplaner og i endnu højere grad de kommende fagplaner.
Bruger prøve som grelt eksempel for de studerende
Faktisk er læseprøven et så grelt eksempel, at hun bruger den i sin undervisning på læreruddannelsen for at åbne de studerendes øje for, hvad det er for et læsesyn, prøven tester. Derfor får hun sine studerende til at tage prøven og så efterfølgende få dem til at analysere, hvilke aspekter af læsning den tester.
”Det er for at give dem en oplevelse af den stressfornemmelse, det er, når hastighed og det at kunne læse overfladisk, bliver testens vigtigste formål. Omvendt kommer de studerende som kommende lærere til at skulle give standpunktskarakterer i læsning baseret på alle aspekterne ved læsning. Men når eleverne så går til prøve, er det helt anderledes smalt og i virkeligheden en helt anden måde at forstå læsning på,” siger Solveig Troelsen.
Læs også
Det store problem er, at de som lærere formentlig vil ende med at bruge en stor del af læseundervisningen på at træne skimning og overfladisk informationssøgning ude af kontekst i stedet for at arbejde med elevernes læsning i sammenhænge, hvor de bruger det til noget, ”og hvor de måske i virkeligheden får en bedre træning,” forklarer hun.
Retningsskrivningsprøven har samme problem, mener Solveig Troelsen. Prøven består af en diktatdel og opgaver der tester i grammatik, stavning, ordformer, fejlretning og tegnsætning.
”Siden Fælles Mål i 2014 har fagets læreplan haft et meget funktionelt sprogsyn i forhold til stavning og grammatik, som handler om at være i stand til at kommunikere. Dér ved vi fx fra forskningen, at man ikke bliver god til at skrive ved at arbejde med grammatik ude af kontekst. Og fortæller man fx til nordmænd, at vi laver diktater i Danmark, kigger de underligt på dig og siger ’hvorfor det?’. For der ikke nogen, der har kunnet vise, at man lærer at stave af at skrive noget ned, som andre har læst højt.”
”Men vi gør det, fordi prøverne gør det. Og det gør også, at mange læremidler også har diktater,” siger hun.
Drop de to færdighedsprøver
Solveig Troelsen mener derfor, at de to prøver helt bør afskaffes.
”Det virker skørt at have de færdighedstest. Og eleverne har jo også lige været til national test i læsning i 8. klasse, så hvorfor er der brug for en ny prøve året efter,” siger hun og foreslår, at prøverne i skriftlig fremstilling og den mundtlige danskprøve samtidig skal udvikles.
De nye fagplaner skal tages i brug fra august. Hvor akut mener du, at det er, at der bliver ændret ved prøverne?
”Hvis man kunne, burde man faktisk sætte prøverne på pause, når man nu ikke har tænkt prøverne med i udviklingen af fagplanerne,” siger hun.
For ifølge hende vil det være endnu værre, hvis man får for travlt med at lave prøverne om, uden det bliver ordentlig gennemtænkt.
”Jeg ved ikke, om man kan lave en overgangsordning, som vi har set det med de nationale test,” foreslår hun.
Ekspert: Prøvekravene kan komme til at spænde ben for fagfornyelsen i skolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.