Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Eksamen

Ekspert: Prøvekravene kan komme til at spænde ben for fagfornyelsen i skolen

De mange gode ambitioner med fagfornyelsen vil ikke slå igennem, hvis afgangsprøverne ikke følger med, mener en forsker, der sidder med i ekspertgruppen, der er på trapperne med anbefalinger til ændringer af prøverne.

Solveig Troelsen på en solbeskinnet boldbane eller skolegård.

”Hvis man kunne, burde man faktisk sætte prøverne på pause, når man nu ikke har tænkt prøverne med i udviklingen af fagplanerne,” siger Solveig Troelsen.

Foto: Lars Just
Sebastian Bjerril
Sebastian Bjerril Webredaktør og journalist
1 kommentar
19. november 2026, kl. 04:57
1 kommentar

”Jeg fristes næsten til at være dommedagsprædikant og sige, at arbejdet vil være spildt.”

Den dystre forudsigelse kommer fra lektor på læreruddannelsen i Aarhus, ph.d. Solveig Troelsen på spørgsmålet om, hvad det vil betyde for ambitionerne med de nye fagplaner, hvis politikerne ikke samtidig tager fat på at ændre afgangsprøverne.

For så længe prøverne er som i dag, og afgangskaraktererne er dem, der åbner og lukker dørene for elevernes valg af ungdomsuddannelse, tror hun ikke på, at de store ambitioner med fagfornyelsen vil slå igennem ude på skolerne.

”Vi kommer formentlig maksimalt til at se, at lærerne i et omfang vil arbejde med fagplanerne ind til et tidspunkt i udskolingen, hvor de ikke længere tør. For så føler de sig nødsaget til at begynde at træne eleverne til prøverne, fordi ellers lader de eleverne i stikken ved ikke at vil give dem så mange muligheder efter folkeskolen som muligt.”

”Dermed bliver det meget begrænset, hvor meget frihed lærerne vil føle til at lave en inspirerende undervisning, der passer til deres elever,” siger hun.

Anbefalinger på trapperne

Solveig Troelsen er ikke hvem som helst. Hun har skrevet ph.d. om danskprøven i skriftlig fremstilling, og så sidder hun med i ekspertgruppen, der inden længe skal komme med anbefalinger til ændringer af afgangsprøven.

Læs også

Featured image for Alt for usikker eksamensbedømmelse
Forskning

Alt for usikker eksamensbedømmelse

Ifølge den oprindelige plan skulle gruppen have afleveret sine anbefalinger i sommer, men med folketingsvalget blev arbejdet sat på pause.

Solveig Troelsen understreger, at hun ikke kan udtale sig på vegne af ekspertgruppen eller om de kommende anbefalinger. Men hun vil gerne understrege, hvor styrende hun oplever, at prøverne er for undervisningen ved at bruge danskprøverne som eksempel.

I lang tid var prøverne faktisk frivillige

Solveig Troelsen mener, at der er rigtig mange ting, der taler for, at afgangsprøverne bør kigges grundigt efter i sømmene.

”Når vi gør det, er det også vigtigt, at vi stopper op og stiller spørgsmål: Hvad er det, vi har prøverne for?” siger hun.

Derfor har hun også kigget i historiebøgerne for at få styr på afgangsprøvernes historiske betydning.

”Det kommer nok bag på de fleste, at vi faktisk i rigtig mange år har haft tradition for at have en eksamensfri skole i Danmark. Faktisk er det først i skoleåret 2006/2007 under Anders Fogh Rasmussen, at afgangsprøverne bliver obligatoriske.”

Hun fortæller, at man med Den blå betænkning i 1960 indførte frivillige prøver. I mange år var det både frivilligt for skolerne, om de overhovedet ville tilbyde afgangsprøver, og det var også op til eleverne, om de så ville tage prøverne, hvis de havde muligheden.

Fra 1975 bliver det et krav, at eleverne skal have mulighed for at gå til prøver.

”Det er der ikke mange, der ved. For de fleste går jo op til dem. Men jeg var for eksempel ikke oppe i fysik/kemi. Der var jo ingen grund til at udfordre skæbnen,” fortæller hun.

Selvom prøverne har været obligatoriske i snart 19 år, er det først fra 2015, at karakterer begynder at have betydning for elevernes videre muligheder.

”Det sker med erhvervsskolereformen, hvor der blev indført krav om et gennemsnit på mindst 02 i dansk og matematik for at komme på en erhvervsuddannelse. Indtil da er det faktisk alene udtalelser fra lærerne, der afgør, om man kan fortsætte på en ungdomsuddannelse,” siger hun og tilføjer, at der året efter blev vedtaget en gymnasiereform med et karakterkrav.

Ifølge Solveig Troelsen er Danmark i dag det eneste land med karakterkrav til alle slags ungdomsuddannelser.

”Al den der formanende snak om, at man ikke skal tale prøverne op, er gratis omgang. For hele incitamentsstrukturen er, at det er dem, der er de vigtige.”

Her er det ifølge hende især de to færdighedsprøver, læse- og retskrivningsprøven, der fører til en helt anden undervisning, end hvad der er lagt op til i både de nuværende læreplaner og i endnu højere grad de kommende fagplaner.  

Bruger prøve som grelt eksempel for de studerende

Faktisk er læseprøven et så grelt eksempel, at hun bruger den i sin undervisning på læreruddannelsen for at åbne de studerendes øje for, hvad det er for et læsesyn, prøven tester. Derfor får hun sine studerende til at tage prøven og så efterfølgende få dem til at analysere, hvilke aspekter af læsning den tester.

”Det er for at give dem en oplevelse af den stressfornemmelse, det er, når hastighed og det at kunne læse overfladisk, bliver testens vigtigste formål. Omvendt kommer de studerende som kommende lærere til at skulle give standpunktskarakterer i læsning baseret på alle aspekterne ved læsning. Men når eleverne så går til prøve, er det helt anderledes smalt og i virkeligheden en helt anden måde at forstå læsning på,” siger Solveig Troelsen.

Læs også

Featured image for Læseforsker: ”Selv med min allerstørste ja-klaphat på, kan jeg ikke se, hvad jeg skal bruge læseprøven til”
Dansk

Læseforsker: ”Selv med min allerstørste ja-klaphat på, kan jeg ikke se, hvad jeg skal bruge læseprøven til”

Det store problem er, at de som lærere formentlig vil ende med at bruge en stor del af læseundervisningen på at træne skimning og overfladisk informationssøgning ude af kontekst i stedet for at arbejde med elevernes læsning i sammenhænge, hvor de bruger det til noget, ”og hvor de måske i virkeligheden får en bedre træning,” forklarer hun.

Retningsskrivningsprøven har samme problem, mener Solveig Troelsen. Prøven består af en diktatdel og opgaver der tester i grammatik, stavning, ordformer, fejlretning og tegnsætning.

”Siden Fælles Mål i 2014 har fagets læreplan haft et meget funktionelt sprogsyn i forhold til stavning og grammatik, som handler om at være i stand til at kommunikere. Dér ved vi fx fra forskningen, at man ikke bliver god til at skrive ved at arbejde med grammatik ude af kontekst. Og fortæller man fx til nordmænd, at vi laver diktater i Danmark, kigger de underligt på dig og siger ’hvorfor det?’. For der ikke nogen, der har kunnet vise, at man lærer at stave af at skrive noget ned, som andre har læst højt.”

”Men vi gør det, fordi prøverne gør det. Og det gør også, at mange læremidler også har diktater,” siger hun.

Drop de to færdighedsprøver

Solveig Troelsen mener derfor, at de to prøver helt bør afskaffes.

”Det virker skørt at have de færdighedstest. Og eleverne har jo også lige været til national test i læsning i 8. klasse, så hvorfor er der brug for en ny prøve året efter,” siger hun og foreslår, at prøverne i skriftlig fremstilling og den mundtlige danskprøve samtidig skal udvikles.

De nye fagplaner skal tages i brug fra august. Hvor akut mener du, at det er, at der bliver ændret ved prøverne?

”Hvis man kunne, burde man faktisk sætte prøverne på pause, når man nu ikke har tænkt prøverne med i udviklingen af fagplanerne,” siger hun.

For ifølge hende vil det være endnu værre, hvis man får for travlt med at lave prøverne om, uden det bliver ordentlig gennemtænkt.

”Jeg ved ikke, om man kan lave en overgangsordning, som vi har set det med de nationale test,” foreslår hun. 

1 kommentar

Læs også

  • Karakterer er bare et tal – sådan rammer du rigtigt
    Guide

    Karakterer er bare et tal – sådan rammer du rigtigt

  • Så meget fylder læseprøven ”fra helvede” i Idas undervisning
    Afgangsprøve

    Så meget fylder læseprøven ”fra helvede” i Idas undervisning

  • Seneste nyt

    Heunicke frikender kritiseret læseprøve, men ”er åben for, at den kan justeres”

3 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ekspert: Prøvekravene kan komme til at spænde ben for fagfornyelsen i skolen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS