Ida Geertz-Jensen er ikke fan af afgangsprøven i dansk læsning. Tvært imod.
Hun underviser i dansk i udskolingen, fører elever op til afgangsprøverne og er desuden forkvinde for folkeskolesektionen i Dansklærerforeningen.
Ligesom mange af sine kollegaer bruger hun en hel del tid og kræfter på at forberede sine elever på det, som hun kalder for ”en halv times prøve fra helvede”.
”I 9. klasse bruger jeg nok omkring en lektion om ugen på prøverne i skriftlig dansk, og læseprøven fylder en hel del. Det er meget tid, for der er også mange andre ting, man skal,” siger Ida Geertz-Jensen.
Blandt andet tager forberedelserne til læseprøven tid fra den læsning, som er en naturlig del af danskfaget og som ”gør eleverne dygtige dybdelæsere og styrker deres læselyst”, som hun siger.
Forberedelserne, der skal få eleverne bedst muligt igennem læseprøven, har ifølge Ida Geertz-Jensen ikke noget med den anden læseundervisning at gøre. Og selvom hun bruger meget tid på det, bliver resultatet ikke særlig godt, fortæller hun.
”Alt det jeg gør, gør jo dybest set ikke eleverne til bedre læsere. Det kan godt være, at det hjælper nogle af dem med at klare prøven, men generelt præsterer de ikke særlig godt.”
Folkeskolen har tidligere sammenlignet resultatet af afgangsprøverne, og læseprøven er den prøve, som elever oftest ikke består.
”Det er dybt utilfredsstillende. Det er ikke derfor, jeg er blevet lærer,” siger Ida Geertz-Jensen.
Hun er langt fra alene med sin frustration. Efter at Folkeskolen forleden bragte en artikel om lærernes forargelse, har TV2 bedt fem undervisningsordførere tage testen.
Fire fik middelkarakterer, og alle var efterfølgende både negativt overraskede og kritiske overfor testen.
Sådan gør hun eleverne prøveklar
Men så længe at skolerne er underlagt det, som Ida Geertz-Jensen kalder for et ”test-regime”, er der ingen vej uden om.
Eleverne skal forberedes på prøven, så de kan klare sig godt, og det har udskolingslæreren nogle strategier til, som du kan læse her.
1. Starter allerede i 7. klasse
Selvom læseprøven er noget af det sidste, eleverne møder i deres folkeskoletid, begynder Ida Geertz-Jensen allerede at forberede dem på den i 7. klasse, fortæller hun.
”I syvende begynder vi at kigge på prøven, på læsestrategier og på de forskellige teksttyper, der oftest er med i den,” fortæller hun.
Dansklæreren lader også eleverne tage testen i en tilpasset udgave til 7. klasse og ikke på tid.
2. Skruer gradvist op for tempoet
I løbet af 8. klasse bliver det mere ”teaching to the test”, som hun siger, og flere gange om året lader Ida Geertz-Jensen eleverne tage testen på tid.
”Jeg skal give eleverne en fornemmelse af, hvor kort tid en halv time er, og de skal forberedes på, hvor svær testen faktisk er,” forklarer læreren.
Jeg har elever, som er gode læsere, men som pludselig ikke er det, når de har taget denne her test
Ida Geertz-Jensen Dansklærer og forkvinde for folkeskolesektionen i Dansklærerforeningen
Hun gennemfører også nogle testsessioner, hvor hun siger ’skift’, hver gang de skal gå videre til en ny tekst.
For selvom hun har fortalt eleverne, at de ikke skal bruge særlig lang tid på hver enkelt tekst, har de det med at glemme det undervejs, fortæller hun.
3. Taler testen ned
Allerede tidligt i forberedelserne gør Ida Geertz-Jensen et stort nummer ud af at sige til eleverne, at prøven ikke vurderer, om de er gode læsere, men at den kun vurderer deres læsehastighed og deres læsestrategier, fortæller hun.
”Jeg taler faktisk ikke særlig pænt om prøven. For eleverne skal ikke gå derfra og tro, at det er dem, der er noget galt med,” siger hun og tilføjer,
”Men når de sidder i situationen, kan de godt have svært ved at huske det.”
At tale prøvens vigtighed ned er en løbende indsats, som Ida Geertz-Jensen lægger vægt på, fordi de dårlige resultater tager hårdt på elevernes selvbillede og motivation.
”Man siger, at alle fortjener at blive læsere, men denne her prøve har den modsatte effekt. Jeg har elever, som er gode læsere, men som pludselig ikke er det, når de har taget denne her test,” siger dansklæreren.
4. Læs ikke teksten
Noget af det vigtigste, eleverne skal lære inden læseprøven, er, at de ikke skal læse teksten.
”Det skal man ikke”, understreger hun.
”Modsat hvad vi ellers lærer eleverne om at fordybe sig i en tekst, skal de ikke læse en hel novelle i denne her prøve. De skal skimmelæse, overblikslæse og punktlæse,” forklarer hun.
Jeg lærer eleverne, at de skal holde øje med tiden, og er der kun fem minutter tilbage, skal de bare gætte løs og sætte krydser
Ida Geertz-Jensen Dansklærer og formand for folkeskolesektionen i Dansklærerforeningen
Eleverne skal læse spørgsmålene i opgaven først, så de kan skimme sig frem til svarene og stryge hurtigt hen over det indhold, der ikke er relevant. Det virker logisk, når man kender opgaven, men for eleverne er det ikke altid så naturligt, fortæller hun.
”For mig er det så åbenlyst, at jeg nogle gange glemmer at sige, at de skal læse teksten først. Og det gør de altså bare ikke altid,” siger hun.
5. Tiden løber: Gæt dig frem
Selve prøven tager en halv time. Her skal eleverne læse 15 sider og svare rigtigt på 50 spørgsmål.
Da fem skoleordførere forleden tog testen fra i år, blev det tydeligt, hvor lidt der skal til for at rokke ved karakterudfaldet.
Moderaternes ordfører Rasmus Lund-Nielsen fik 46 rigtige ud af 50. Det udløste 7-tal. Hans kollega fra Radikale Venstre, Phillip Vivet, fik 49 rigtige og kunne glæde sig over et 12-tal.
Det er med andre ord dyrt at springe spørgsmål over, og det skal eleverne forstå, hvis de vil klare sig godt i prøven.
”Jeg lærer eleverne, at de skal holde øje med tiden, og er der kun fem minutter tilbage, skal de bare gætte løs og sætte krydser,” siger Ida Geertz-Jensen.
Der er altid fire svarmuligheder, så sandsynligheden for at svare korrekt er 25 procent, forklarer læreren.
”Selv hvis de mangler at læse en hel tekst, er de nødt til at bruge den sidste tid på at sætte krydser. Og de skal kigge efter, om de har sat kryds i alle kasserne. Man skal ikke slutte prøven uden at have svaret på alle spørgsmål,” siger hun.
6. Indfører ekstra lektielæsning
Der er mange gode grunde til at eleverne skal læse derhjemme, mener Ida Geertz-Jensen, der ikke er bange for at give sine eleverne lektier for.
Og hjemmearbejde er der i særdeleshed brug for, hvis eleverne skal klare prøven, understreger Ida Geertz-Jensen.
Vi har åbenlyst en udfordring med at eleverne ikke læser godt nok, men testen gør dem ikke til bedre læsere. Der skal noget andet til.
Ida Geertz-Jensen Dansklærer og formand for folkeskolesektionen i Dansklærerforeningen
”Jeg har så sparsom tid i min undervisning, så vi kan ikke træne læsehastighed hele tiden. Så én gange om året får eleverne et læsehastighedsprogram, som de skal træne derhjemme,” siger læreren.
Hun forklarer, at hun benytter et program, som hun har fået fra en erfaren kollega, da hun selv var nyuddannet. Programmet træner tre forskellige strategier til at få en højere læsehastighed, og hun gerne ser, at eleverne også øver sig i programmet derhjemme på eget initiativ.
Prøven er imod skolens formål: ”Jeg håber, at den bliver afskaffet”
Alle de ting, som Ida Geertz-Jensen gør for at forberede eleverne på testen, tager ikke bare tid, som kunne være brugt på noget bedre. Det er også i modstrid med skolens formål, mener hun.
”Det er ikke dét, skolen skal. Vi har åbenlyst en udfordring med at eleverne ikke læser godt nok, men testen gør dem ikke til bedre læsere. Der skal noget andet til. Vi skal arbejde med elevernes læsevaner, deres læseglæde og deres syn på sig selv som læsere,” siger forkvinden for dansklærerne.
Dansklærerforeningen har kritiseret prøven i årevis. En ekspertgruppe er lige nu ved at evaluere folkeskolens prøver, og Ida Geertz-Jensen er ikke i tvivl om, hvad hun håber på.
”Jeg håber, at prøven bliver afskaffet. Eller at eleverne får længere tid,” siger hun.
”Det er urimeligt, at eleverne skal udsættes for en halv times prøve fra helvede, når man kunne give dem et kvarter mere. Tidsaspektet er latterligt. Der er sikkert et godt argument, for at det er sådan, men tidspresset er urealistisk stort, og prøven giver ikke et retvisende billede af, hvad vores elever kan,” siger Ida Geertz-Jensen.
Så meget fylder læseprøven ”fra helvede” i Idas undervisning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.