”Jeg kan simpelthen ikke sige noget pænt om den prøve. Den er elendig. Et eklatant spild af tid og penge, og det er synd for børnene.”
Man kan ikke være i tvivl om, at læseforsker ved Nationalt Center for Skoleforskning Simon Skov Fougt ikke er imponeret af afgangsprøven i læsning, som år efter år er blevet kritiseret af lærerne. Denne sommer nåede kritikken nye højder og er nu landet på undervisningsministerens bord. Ministeren forsvarer prøven, men det ændrer ikke på forskerens holdning.
”Det er sikkert rigtigt, at de statistiske beregningsmetoder under prøven er fornuftige og korrekte, men det nytter ikke noget at lave beregninger på en hest, hvis man vil bygge et hus. Deres forståelse af læsning er ganske enkelt misvisende. Min faglige vurdering er, at det intet har med anvendelsesorienteret læsning at gøre.”
Er det så, fordi man slet ikke kan måle læsekompetence? Nej, det gør man fint i de internationale undersøgelser Pirls og Pisa, mener Simon Skov Fougt. Her er en logik bag de spørgsmål, der bliver stillet, hvor man reelt måler elevernes evne til at læse og forstå en tekst. Så hvis man ville, kunne man sagtens gøre det på en fornuftig måde, siger forskeren.
Men står det til ham, burde man afskaffe prøven helt.
”Det er et generelt problem, at vi har for mange afgangsprøver. Hvis vi gerne vil teste læsning, så design den mundtlige afgangsprøve, så en integreret del handler om læsning. Det vil være en troværdig måde at afdække elevernes læsefærdigheder,” siger han.
Ville hellere plukke brændenælder
Men hvad er det så, der ifølge læseforskerens opfattelse er galt med læseprøven?
Prøven varer 30 minutter og indeholder i alt 50 delspørgsmål. Rammen er ifølge styrelsen sat ud fra, at eleverne i 9. klasse forventes at kunne læse tekster flydende med god forståelse i en hastighed på omkring 250 ord pr. minut og tekster med nyt fagligt indhold med omkring 170 ord pr. minut.
Prøven bliver af lærerne kritiseret for at være for svær og for at sætte eleverne under et for stort tidspres. År for år dumper flere af eleverne prøven, sidst år gjaldt det 7,1 procent af eleverne, og særligt i år skulle der kun få fejl til, før eleverne gled ned ad karakterskalaen.
”Det er en ret voldsom mængde tekst, eleverne skal nå at læse. Jeg tror godt, at jeg selv ville kunne bestå prøven, men jeg ville hellere ud og plukke brændenælder. Derfor er det også virkelig positivt, at lærere har råbt så højt, som de gjorde denne sommer,” siger Simon Skov Fougt.
Enhedslistens undervisningsordfører Laila Stockmarr har forelagt kritikken for undervisningsminister Magnus Heunicke. Ministeren vil gerne se på prøven, men grundlæggende konkluderer han, at han har tillid til prøven, og at ”prøven er udviklet med fokus på, at den skal give et validt billede af elevernes faglige færdigheder og niveau.”
Det har Simon Skov Fougt meget svært ved at forstå.
Læs også
”Jeg kan godt forstå politikernes behov for at vide, om eleverne kan læse, men selv med min allerstørste ja-klaphat på, kan jeg ikke se, hvad jeg skal bruge læseprøven til. Hvis vi reelt skal undersøge læsning, så skal vi ind og se på de tre-fire forskellige niveauer af læseforståelse - kan du identificere, vurdere, fortolke, analysere og perspektivere. Ren læsehastighed er jo uinteressant alene.”
En del af mundtlig prøve
Men betyder det, at læseforskeren ikke mener, at det er vigtigt at udprøve elevernes læsekompetencer? Nej, men han mener, at prøvesituationen skal være så autentisk som muligt, og det gør både afgangsprøvens diktat og læseprøven uegnet.
”Hvor i verden har man brug for at læse en tekst, hvor man selv skal vælge mellem fire ord midtvejs i hver sætning? Når vi samtidig ved, at prøver altid fører til teaching to the test, så beder man lærerne om at lave en undervisning, der ikke giver mening.”
Han mener, det er meget gammeldags at tro, at elever lærer at læse og skrive af at træne diktater og læseprøver.
”Der er ingen forskning, der viser, at man lærer at stave af diktater, der er til gengæld forskning, der viser, at det er direkte negativt for de svage elever.”
Han mener derfor, at retskrivning skal ind i skriftlig fremstilling og læseprøven skal være en del af mundtlig fremstilling. Og elever behøver ikke at få en selvstændig karakter for læsning og stavning, det kan fint indgå i den samlede bedømmelse.
Men nogle kunne frygte, at lærerne vil have mindre fokus på læsning, hvis der ikke er en selvstændig prøve?
”Nej, læsning er så immanent en del af danskfaget - og jo i øvrigt mange andre fag - og alle lærere ved, hvor vigtigt det er at lære deres elever at læse. I øvrigt har jeg aldrig mødt en lærer, som ikke godt ved nogenlunde, hvor deres elever ligger læsemæssigt”.
Og ja, så vil man også skulle tage stilling til, om eleverne må have hjælpemidler til prøven, men sådan er virkeligheden jo også, påpeger han:
”Hvis man så samtidig vælger at designe prøven som den praktiske mundtlige forsøgsprøve, hvor eleverne arbejder med en autentisk situation og skal læse en tekst, der giver mening i sammenhængen, så kan vi tale om et paradigmeskifte. Det vil jeg gå så langt som til at kalde et kvantespring for prøvetankegang.”
Læseforsker: ”Selv med min allerstørste ja-klaphat på, kan jeg ikke se, hvad jeg skal bruge læseprøven til”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.