Husker du 17-årige Sophus, som er døvblind og på tomandshånd har drøftet solsystemet med professor Anja C. Andersen fra Niels Bohr Instituttet?
I det seneste nummer af Folkeskolen fortalte Sophus' lærere, hvordan de måtte vænne sig til at planlægge en undervisning, som passer til lige præcis hans særlige situation.
Det kan for eksempel være at se historiske dokumentarer med bind for øjnene for at kunne sætte sig ind i, hvordan lydene vil påvirke ham.
Undervejs har lærerne sparret med Louise Christensen fra Specialrådgivningen for Døvblinde i Aalborg. Hun kom ind i billedet, da Sophus var 10-11 år.
”Det var begyndt at gå ned ad bakke med Sophus’ syn, da jeg blev tilknyttet. Kombineret med hørenedsættelsen gjorde det, at der blev sendt bud efter os. Han var blevet meget taktil, så hans hænder så for ham”, fortæller Louise Christensen, som dengang var konsulent i specialrådgivningen. I dag er hun afdelingsleder.
Sophus har gradvist mistet synet på grund af en cyste i hjernen og en ukendt genfejl. Han har også meget svært ved at høre, så lærerne taler i en særlig mikrofon med direkte adgang til hans høreimplantater, når de underviser ham.
Lærere kan gå på jagt efter et fælles tredje
Som det ofte er tilfældet, mødte Louise Christensen en elev, som ikke blev udfordret tilstrækkeligt.
”Lærerne havde svært ved at vurdere Sophus’ kognitive niveau, fordi det var en anderledes måde at skulle lave undervisning på. Oveni havde han nogle interesser, for eksempel solsystemet, som han gik meget op i. Vi talte derfor om at gå på opdagelse i, hvad det var, han var optaget af og så tage udgangspunkt i det", siger Louise Christensen og tilføjer, at det handler om at sætte fokus på elevens resurser.
Lærerne får håndgribelige tip
Specialrådgivningen for Døvblinde løser opgaver for Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (Viso), som rådgiver og formidler viden inden for det specialiserede social- og specialundervisningsområde.
Louise Christensen var tilknyttet Sophus i et par år og besøgte Kløver-Skolen cirka fire gange om året.
”Vi observerer, hvad der sker i lærernes praksis. Ud fra det får de håndgribelige metoder, som de kan bruge med det samme. Der er altid travlt på en skole, så vi kommer ikke med store mål. Vi hjælper med at skrue på små ting, som giver mening i hverdagen”.
Sophus magtede ikke direkte rådgivning
Der er sket fremskridt for Sophus, så Louise Christensen blev glad, da hun læste artiklen om ham og hans lærere.
”Sophus har rykket sig vildt meget, siden jeg kom til. Dengang havde han svært ved at tage nye mennesker ind, fordi han også har autisme, så jeg havde ikke direkte rådgivning med Sophus. Men han har fået mod på at komme videre, og det fik hans lærere også. Det er godt, at bittesmå ting giver effekt med det samme, så man får overskud til at tage det lange træk”.
Specialrådgivningen er ikke en myndighed, men en samarbejdspartnere for PPR, understreger hun.
”Vi kan ikke beslutte, at noget skal være anderledes. Den kompetence ligger hos PPR. Vi kan kun komme med vores vurdering af, hvad der vil være godt for eleven”.
Specialrådgivningen har flere målgrupper
Specialrådgivningen opsøger ikke selv børn med dobbelt sansetab, men kan rekvireres, når en elev er så handicappet, at PPR’s egen ekspertise ikke slår til.
”Det kan for eksempel skyldes en udfordring i kommunikationen, og at der er en syns.- eller hørenedsættelse. Vi laver så en udredning for at afdække den funktionelle brug af syn og hørelse samt snasernes samspil. Her ser vi på, hvordan barnet bruger syn og hørelse, og om den ene sans kan kompensere for den anden”, fortæller Louise Christensen.
Specialrådgivningen arbejder både med døve med synsnedsættelse, blinde med hørenedsættelse, helt blinde og døve, nul til syttenårige samt voksne, som er under mistanke for at være døvblinde, og børn og unge med erhvervet døvblindhed.
Ekspert i elever med døvblindhed: Lærere har det med at undervurdere deres kognitive niveau
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.