Efter skarp kritik: Minister på vej med hyrdebrev om sikring af elevernes timetal

Kritikken blev rejst i 2018.

Og den blev gentaget nærmest enslydende i juni i år: Undervisningsministeriet tæller kun op på den planlagte undervisning i dansk og matematik i stedet for på de timer, som rent faktisk er afviklet.

Når Rigsrevisionen kigger på de gennemførte timer, er det kun henholdsvis 61 procent og 52 procent af folkeskolerne, der har givet eleverne det lovpligtige timetal i henholdsvis dansk og matematik. Og kun 41 og 34 procent, der lever op til målet om, at det skal være fagkompetente lærere, der underviser i de to fag.

”Det er jo lidt paradoksalt, når statsrevisorerne rejste den samme kritik for otte år siden og også pegede på, hvordan man kan følge op på de gennemførte timer,” sagde formand for de politisk valgte statsrevisorer Mette Abildgaard (K) til Folkeskolen, efter at først Pisa-undersøgelsen og senest årets afgangsprøveresultater viser en stigning i antallet af elever, der forlader folkeskolen uden de nødvendige kompetencer i de to største fag.

Heunicke: Ikke så langt fra mål

Og nu har Mette Abildgaard og hendes kolleger så fået svar på kritikken fra undervisningsminister Magnus Heunicke.

”Jeg ser med stor alvor på resultaterne i Rigsrevisionens beretning,” skriver Heunicke.

”Jeg noterer mig dog, at blandt de folkeskoler, der ikke levede op til kravene, var en stor del tæt på, hvilket for mig illustrerer, at det vil være muligt at komme i mål med efterlevelse af timetal og kompetencedækning.”

Ministeren erklærer sig enig med både Rigsrevsionen og statsrevisorerne i, at undervisningstimetal og kompetencedækning er fundamentale for, at eleverne lærer det, de skal i folkeskolen.

Aula-data

Rigsrevisionen har brugt data fra Aula, som er samlet i Danmarks Statistiks Lærer-elev-register til at efterprøve, om eleverne faktisk har fået de timer, som skolerne har indberettet, at de har planlagt. Og det vil undervisningsminister Magnus Heunicke gerne lade sig inspirere af. Men noterer sig også, at revisorerne har måttet frasortere mange skoler på grund af usikkerhed om data.

”På nogle af de skoler, hvor det står dårligst til, mister eleverne et års undervisning i dansk og matematik - det kunne trods alt nok stille os lidt bedre i Pisa-undersøgelserne, hvis de fik de timer,” mener statsrevisorformand Mette Abildgaard.

”Og jeg ville nok også interessere mig for, hvad der er årsagen til, at de timer ikke er gennemført.”

Men et flertal i Folketinget besluttede for to år siden at skære ned på tilsyn og kontrol, herunder Undervisningsministeriets tilsyn med kommunernes overholdelse af minimumstimetallet i folkeskolen.

Magnus Henuicke peger i sit svar til statsrevisorerne på, at folkeskolen er et kommunalt ansvar, og at det er op til kommunalbestyrelserne at sikre, at alle skoler giver det lovbestemte timetal, og at undervisningen varetages af lærere med undervisningskompetence.

Hyrdebrev på vej

Ministeriet er i dialog med kommunernes forening, KL, om en måde at holde snor i minimumstimetal og kompetencedækning.

”På baggrund heraf forventer jeg at udsende et hyrdebrev til alle kommuner og fremhæve, at det er kommunalbestyrelserne, der har det direkte ansvar for at sikre, at folkeskolerne overholder lovgivningen, og med opfordring til, at byråd og forvaltning fremover interesserer sig for de enkelte folkeskolers gennemførte undervisning og kompetencedækningen,” skriver Magnus Heunicke.

Et hyrdebrev er en måde, hvorpå ministeriet kan vælge at indskærpe gældende regler over for samtlige kommuner.

Rigsrevisionen har også kritiseret ministeriet for at lade timer gennemført af en ikkelæreruddannet vikar tælle som dansk- eller matematiktimer. De burde tælle som det, der tidligere hed ”understøttende undervisning”, mener revisorerne.

Men her står Undervisningsministeriet fast:

”Det følger af folkeskoleloven, at hvis der er foregået undervisning i faget, kan det tælles med i timetallet. Dette er tilfældet for vikartimer, hvis vikaren har fået forudgående instruktion til undervisningen og herved har kunnet gennemføre undervisning i disse timer. Det er derfor fortsat ministeriets opfattelse, at ministeriets administrative praksis er gældende for, hvornår timer, der dækkes af vikarer uden læreruddannelse eller særlige kvalifikationer, tæller som undervisning i faget,” skriver Magnus Heunicke.

Han peger også på, at problemet med at give eleverne timer nok varetaget af en faguddannet lærer ikke kun handler om at sætte fokus på problemet i kommunerne. Det ”knytter sig også til mere generelle udfordringer med fastholdelse og rekruttering af lærere i folkeskolen,” konstaterer han og lover, at det er noget, regeringen vil tage målrettet fat på.

Formand for statsrevisorerne Mette Abildgaard har endnu ikke læst undervisningsministerens svar, men oplyser, at det vil blive behandlet på statsrevisorernes næste møde.