Eleverne bør kompenseres med ekstra undervisning, når de ikke har fået de timer, de har krav på, lyder det fra Danmarks Lærerforening oven på en ny analyse fra Rigsrevisionen, der viser, at rigtig mange skoler ikke har givet den undervisning i dansk og matematik, eleverne har krav på.
Men det vil være meget svært, lyder det Skolelederforeningen.
Analysen bygger på oplysninger hentet fra Aula, der afslører, hvor mange skoler der faktisk har givet eleverne de timer, de har krav på, og om de blev undervist af en lærer, der var uddannet til at undervise i faget.
Det er helt ny viden. For Undervisningsministeriet fører alene tilsyn med skolernes planlægning af undervisningtimer, og ikke om timerne reelt er blevet til noget, eller hvem der endte med at stå ved katederet.
Det fik i går de politisk valgte statsrevisorer til at komme med en kras kritik, der kalder ministeriets tilsyn ”meget utilfredsstillende”.
Rigsrevisionen mener blandt andet, at hvis ministeriet havde fulgt mere med, så kunne ministeriet ”have bidraget til at understøtte, at skolerne gennemførte nok undervisningstimer til at indhente eventuelt fagligt efterslæb”.
Men bør skolerne rent faktisk kompensere eleverne med mere undervisning, hvis de ikke har fået, hvad de har krav?
Det spørgsmål er Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen altså ikke enige om.
”Vores erfaring er, at der er grænser for, hvor meget undervisning man kan flytte rundt på og erstatte, uden at det påvirker elevernes hverdag. For få år siden var skoledagen så lang, at en fuld kompensation mange steder ville have betydet meget lange skoledage,” siger skoleledernes formand Dorte Andreas.
”Vi indhenter det jo på andre måder, så vi sørger henover et skoleår for, at eleverne alligevel når det, læreren havde planlagt, at de skulle nå,” siger hun.
Det er lærerformand Gordon Ørskov Madsen ikke enig i.
”De her tal er jo et tegn på, at vi ikke gør det godt nok. Man bør sikre, at eleverne får de undervisningstimer, de har krav på. Så selvfølgelig skal de kompenseres, hvis der bliver brug for det. Vi skal endda huske på, at tallene formentlig er endnu dårligere for de andre fag, fordi skolerne ofte prioriterer at have dansk- og matematiktimerne dækket af faglærere, og så kan man slække lidt mere på de andre fag,” siger han.
Hvad kan tælles med?
Rigsrevisionen kritiserer også Undervisningsministeriet for at have en for slap tolkning af folkeskoleloven i forhold til, hvornår en gennemført time kan tælles med.
For mens ministeriet ifølge Rigsrevisionen tolker loven som, at en time tæller, selv hvis den er varetaget af en vikar uden læreruddannelse eller andre relevante kvalifikationer, såfremt vikaren inden timen har fået instrukser fra en lærer.
Dét er Rigsrevisionen ikke enig i. Revisorerne mener, at de timer burde tælles som understøttende undervisning.
Skoleledernes formand bakker op om ministeriets tolkning.
”Det er jo også den måde, vi tolker det på ude på skolerne. For det er jo en gennemført time. Hvis vi havde aflyst den, så sender vi eleverne hjem. Men her har læreren jo givet sit materiale videre til den vikar, der skal have timen,” siger Dorte Andreas.
Men lærernes formand er enig med Rigsrevisionen:
”Vi kan ikke bare sige, at hvis vi instruerer en ikke-læreruddannet vikar, så er det i orden. Det skal vi kunne gøre bedre. Der er brug for en, der er uddannet til at undervise i faget,” siger Gordon Ørskov Madsen.
Kalder det komplekst
Begge er dog enige, at det er svært helt at sikre, at alle timer gennemføres af faguddannede lærere.
”Der er 6.-ferieuger, omsorgsdage, seniordage, almindelige sygedage, temauger og alt muligt andet, der opstår. Men det handler også om det, vi og Danmarks Lærerforening har sagt igennem en del år. At der er behov for flere lærere i skolen,” siger Dorte Andreas.
Hun er ikke enig med Rigsrevisionen i, at der er brug for, at ministeriet fører mere tilsyn med skolerne.
”Jeg har stor respekt for, at Rigsrevisionen forsøger at holde øje med, om de får den kvalitet i skolen, de betaler for. Men vi har rigeligt med data og et godt system for det her. Det er derfor, at vi har indført den årlige skoleudviklingssamtale med forvaltningen, hvor både forvaltningen og skolen taler om kvaliteten af undervisningen og peger på vigtige fund i de mange data,” siger Dorte Andreas.
DLF: En af grundene til den dalende faglighed
I Lærerforeningen mener Gordon Ørskov Madsen omvendt, at der er brug for at interessere sig mere for, hvor ofte eleverne faktisk får undervisning med en faglærer.
”Vi ved, er, at vikarforbruget er steget og steget. Hvis vi kunne konstatere, at alting var godt og fagligheden i top, ville det jo ikke være så bekymrende. Men det er bare ikke tilfældet. Og jeg kan ikke lade være med tænke, at der er en sammenhæng med, at eleverne for sjældent har timer med en faguddannet lærer,” siger han.
Lærerformanden understreger dog også, at en meget høj såkaldt kompetencedækning, altså linjefagsuddannede lærere i alle fag, ikke altid er ideelt.
”Det er ikke nogen nem opgave, man står med ude på skolerne, og man prøver at løse det så godt, man kan. Og det er en kompleks problemstilling, fordi der også er det hensyn, at vi i de yngste klasser gerne vil have, at eleverne ikke har alt for mange forskellige lærere i løbet af dagen”.
Ifølge ham ville det dog give god mening, hvis man i højere grad kunne følge med i, hvilke timer eleverne egentlig får.
”Vi har brug for at vide, hvad der sker i virkeligheden. Og det mener jeg også, at det vil være godt for enkelte skole at vide.”
Begge glæder sig over, at den nye regering lægger op til, at skolerne skal have flere penge til at ansætte lærere for.
”Der er også allerede nogle skoler, der er gode til at sikre, at lærerne vikardækker for hinanden. I stedet for at bruge ikke-læreruddannede vikarer kan man så ansætte ekstra lærere, der kan dække ind for hinanden. Det kan løse noget af problemet,” siger Gordon Ørskov Madsen.
Hvor alvorligt er det, at mange elever ikke får den undervisning, de har krav på?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.