”Det er så givende at bidrage til, at eleverne lykkes”
Sådan siger lærer Shkurte Emini Martinez, der arbejder på Tagensbo Skole i Københavns nordvestkvarter, når hun skal forklare, hvad der har fået hende til at møde op på arbejde dag efter dag i mere end 15 år.
Tagensbo Skole ligger i et hjørne af Københavns Nordvestkvarter og er bogstavelig talt omringet af alment boligbyggeri med en del mindre ressourcestærke familier blandt beboerne. Og det kan mærkes på den opgave, lærerne står med i dagligdagen.
Arbejdet ”er da benhårdt,” erkender Shkurte Emini Martinez.
Forleden havde læreren en samtale med en kollega om, hvorfor hun stadig er på skolen efter så mange år, og den vigtigste forklaring, kom hun frem til, er, at hun er ”meget glad for relationsarbejdet.”
”Det er det her med, at man spiller en betydningsfuld rolle i elevernes liv. Som lærer her er man ikke bare underviser, men en særlig voksen i deres liv, der bidrager med noget, de ikke altid kan finde andre steder,” fremhæver Shkurte Emini Martinez og fortsætter:
”For eksempel i Uge Sex, når man har de her samtaler med pigerne, så finder man jo ud af, at de aldrig har talt med nogen andre om de emner, fordi det er flovt og tabubelagt.”
Danske lærere bryder med international tendens
At Shkurte Emini Martinez og andre lærere vælger at arbejde på udsatte skoler i årevis, er som sådan ikke usædvanligt. I Danmark i hvert fald.
En ny stor undersøgelse af fastholdelsesprocenten på danske skoler viser faktisk flere eksempler på, at skoler i udsatte områder ikke har sværere ved at fastholde lærere end den gennemsnitlige skole. Og det kom bag på en af forskerne bag undersøgelsen ph.d. og lektor Helle Plauborg fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU).
”Det er sindssygt interessant, at det forholder sig sådan, for der er et entydigt billede i international forskning af, at det er sværere at fastholde lærere på skoler, der ligger i socioøkonomisk udsatte områder. Og i vores undersøgelse ser vi et modsatrettet billede,” siger forskeren.
Forskeren drager konklusionen på baggrund, af undersøgelsens kvalitative data, der stammer fra interviews med lokale lærerkredsrepræsentanter og ansatte i de lokale skoleforvaltninger.
Helle Plauborg har beskæftiget sig med lærernes arbejdsliv i årevis, og hun har også et bud på, hvorfor lærerne ikke forlader udsatte skoler mere, end de gør.
”Lærerne på udsatte skoler føler sig ofte enormt knyttede til skolen, og de har tit tænkt sig rigtig godt om, når de har valgt, hvilken skole de vil arbejde på. Typisk vil lærerne gerne gøre en forskel for lige præcis det elevklientel, man finder på de her skoler, og det er dét, de brænder for hver dag,” siger Helle Plauborg og understreger, at det er helt anderledes end det, man ser i internationale studier fra fx Australien og USA.
I forbindelse med den seneste undersøgelse interviewede Helle Plauborg og kollegaerne flere kilder, der havde forskellige forklaringer på fænomenet. Nogle forklarede tendensen med et stærkt sammenhold blandt personalet, andre fremhævede en opbakkende ledelse, der gav lærerne stor autonomi, og i alle tilfælde gik lærernes dedikation igen, som en forklaring, fortæller forskeren.
”En lærer fra en lokal lærerkreds forklarede tendensen med, at ledelsen på en skole i et udsat område i høj grad havde lærernes ryg, og bakkede godt op, når arbejdet blev udfordrende samtidig med, at lærerne havde en høj grad af autonomi i deres arbejde,” forklarer hun.
I alle de tre casestudier, Helle Plauborg og kollegaerne lavede i forbindelse med deres undersøgelse, var lærernes dedikation en gennemgående forklaring på, hvorfor lærere på disse skoler ikke blot blev i professionen, men også blev på de specifikke skoler, forklarer hun.
”Det tyder altså på, at lærerne på denne her type skoler ofte er ekstremt dedikerede og gør sig umage”, siger forskeren.
I forbindelse med forarbejdet til undersøgelsen fortalte en skoleleder fra en udsat skole desuden, at hun gør meget ud af rekrutteringen og sjældent ansætter nyuddannede lærere.
”Det er et hårdt arbejdsliv, og jeg har brug for lærere med erfaring, som jeg ved, kan deres kram. Jeg gør mig meget umage med rekrutteringen og identificerer de bedste lærere, jeg overhovedet kan finde,” havde skolelederen sagt til Helle Plauborg.
Lærer: ”Det er så dejligt at følge dem og at have præget den udvikling”
På Tagensbo Skole genkender Shkurte Emini Martinez det billede, som Helle Plauborg tegner.
Her kræver lærerjobbet tæt samarbejde mellem kollegerne om eleverne, og en ledelse, der bakker op, fortæller hun. Og at være en del af det tætte netværk omkring eleverne er også noget af det, Shkurte Emini Martinez fremhæver ved sit job.
”Og så arbejder vi sammen med SOF (socialforvaltningen, red.), SSP (kriminalpræventivt samarbejde, red.) og Uddannelse og Job,” fortæller hun engageret.
Det er jo alle de møder med eksterne, som man oftest hører, at lærere synes, tager tid fra deres arbejde?
”Ja, det skal man vide og gide, hvis man skal arbejde her. Og det er selvfølgelig en balance. Der skal være tid til det,” siger Shkurte Martinez og lægger vægt på, at Tagensbo Skole giver hende tid til de møder, som samarbejdet om eleverne kræver. ”Det er sat på skemaet”, som hun siger.
Men selvom arbejdet på Tagensbo Skole til tider er ”benhårdt” er det det hele værd, påpeger hun.
”Men når man så har en 9.-klasse, der slutter, eller er ude som censor og kan se dem stå der, reflekterede og meget mere modne og klar til livet, er det det hele værd. Det er så dejligt at følge dem og at have præget den udvikling.”
”Det er så givende at bidrage til, at eleverne lykkes”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.