”Jeg er overrasket over, hvor kæmpestor en betydning økonomi har.”
Sådan siger ph.d. og lektor Helle Plauborg, der siden 2020 har forsket i spørgsmålet om, hvad der får folkeskolelærere til at blive i jobbet.
Sammen med kollegaer fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) står hun bag en ny stor undersøgelse, der kortlægger forskellen på skoler og kommuners tendens til at fastholde lærerne.
Undersøgelsen bygger på et usædvanligt stort datasæt bestående af registerdata og interview med forvaltningsfolk og lærerkredsrepræsentanter fra tre nøje udvalgte kommuner, og med undersøgelsen i hånden er Helle Plauborg derfor i stand til at aflive nogle myter og afsløre nogle nye indsigter.
På baggrund af interviewene er det blandt andet tydeligt for Helle Plauborg, ”hvordan økonomi på flere forskellige måder får en ret direkte indflydelse på fastholdelsesprocenten i en kommune eller på en skole på flere forskellige måder,” som hun siger.
For eksempel fortalte en skoleleder fra en kommune med dårlig økonomi, hvordan han var blevet bedt om at flytte fem lærere, fordi kommunen havde ændret på fordelingsnøglen i løbet af regnskabsåret. Selvom lærerne blev tilbudt at blive ansat på en anden skole i kommunen, valgte de at forlade stillingen.
Lærere har generelt en stærk tilknytning til en specifik skole, og selvom de bliver tilbudt job på en skole ganske tæt på, vil de ofte stadig føle sig afskediget. Derfor gør skolesammenlægninger og forflytninger sjældent noget godt for fastholdelsesprocenten, påpeger Helle Plauborg, og tilføjer en vigtig pointe:
”Vi taler ofte om frafald på måder, der indikerer, at lærere vælger at forlade professionen, men vores undersøgelse indikerer også, at mange føler sig presset ud af en profession, de gerne ville have bidraget til fortsat.”
Kommunerne i undersøgelsen er udvalgt, så der både er en bykommune, en landkommune og en provinskommune repræsenteret. Der optræder desuden skoler i tæt befolkede og i mindre tæt befolkede områder, og de tre kommuner adskiller sig også ved at have en fastholdelsesprocent, der henholdsvis er over, under eller lige omkring landsgennemsnittet.
På en anden skole, i en mere velhavende kommune, går det langt bedre med at fastholde lærerne. Skolen ligger i et område med høje huspriser, og kommunens økonomi er god. Det betyder, at kommunen har økonomisk overskud til at give lærerne mere forberedelsestid og kan tilbyde mere i løn end nabokommunerne. Løn ser normalt ikke ud til at have en stor betydning for, hvor lærere vælger at arbejde, men et par tusind mere i lønposen, lader alligevel til at have en betydning for fastholdelsen, forklarer Helle Plauborg.
”Virkeligheden er specifik”
Økonomi er dog langt fra det eneste aspekt, der får lærere til at blive i folkeskolen. Tværtimod.
Helle Plauborg og kollegaernes undersøgelse viser nemlig, at tidligere oversete elementer har en stor betydning for, om lærerne forlader jobbet på en skole eller ej, forklarer forskeren.
Nogle steder kan et faldende antal lærere på skolerne for eksempel forklares med, at der bliver født færre børn i skoledistriktet, eller at børnefamilierne ændrer bosættelsesmønstre, fortæller hun. Generelt spiller befolkningstilvæksten i kommuner en lidt overset stor rolle, og i byerne er der også eksempler på, at skolernes elevtal, økonomi og lærerfastholdelse er udfordret af konkurrencen fra en privatskole, der ligger i området, forklarer hun.
Og det fører hende hen til en af hendes vigtigste pointer.
For både de mange interview og den omfattende kortlægning peger på, at det er svært at sige noget meget entydigt om kommunernes og skolernes evne til at tiltrække og fastholde lærere. For eksempel er der ikke noget i data, der peger på, at det er nemmere at fastholde lærere i en bykommune end i en landkommune. Der er heller ikke nogen afgørende forskel på store og små skoler, og selv over tid svinger kommunernes fastholdelsesrater, forklarer Helle Plauborg.
”Det betyder, at hvordan man tiltrækker lærere til en skole, kommer an på de lokale udfordringer og betingelser. Derfor er vi nødt til at lave grundige analyser, før vi giver os i kast med at beslutte, hvad der skal ske,” siger hun.
Hende og kollegaernes forskningsartikel blev fagfællegodkendt samtidig med, at blandt andre Socialdemokratiet førte valgkamp med blandt andet et klasseloft på 14 elever og en ambition om mange flere lærere på valgplakaten. Men hvis politikerne gerne vil have flere lærere i de danske folkeskoler, skal de se at droppe de ensrettede løsninger, der gælder alle skoler og i stedet fokusere på de specifikke løsninger, vurderer Helle Plauborg.
”Når vi siger ’skole’, så tror vi, at vi taler om det samme. Men vores undersøgelse understreger jo, at skoler er radikalt forskellige, og derfor er vores interventioner i forhold til fastholdelse jo også nødt til at være radikalt forskellige,” siger hun og tilføjer,
”Det betyder, at skoler og kommuner skal have et langt større råderum, så skolerne i samarbejde med de lokale lærerkredse og forvaltninger kan udvikle løsninger, der er specifikke.”
Gør op med tidligere forskning
Set fra et forskningsmæssigt perspektiv, er Helle Plauborg og kollegaernes undersøgelse heller ikke uden betydning.
Den gør nemlig op med flere års faglige diskussioner blandt forskere, der har været optaget af om bykommuner eller landkommuner, eller om store eller små skoler er bedst til at få lærere til at blive i jobbet. Og det bør indgyde håb, mener forskeren.
”Vores undersøgelse vidner jo om, at beliggenhed ikke alene er afgørende for en skoles evne til at fastholde lærere. Der har lidt været en fortælling om, at fordi skolers beliggenhed er uafvendelig, kan man ikke gøre så meget ved fastholdelsen. Men vi viser, at det kan man godt,” siger Helle Plauborg.
Overrasket forsker: Dette har ”kæmpe betydning”, hvis man vil fastholde lærerne i skolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.