Det betyder det nye ok-forlig for dig som lærer

Fra 1. januar 2028 får hver eneste kommunalt ansat sin egen såkaldte fritvalgskonto. På den står fx 6. ferieuge og seniordage, hvis man er i den alder. For alle, der ikke har ret til hverken senior- eller omsorgsdage, står der i stedet en helt ny årlig fridag. Hvordan man helt præcist trækker på kontoen og vælger, om man vil have fritid, løn eller pensionsindbetaling, har parterne altså noget tid til at få på plads, men selve kontoen og den ekstra fridag er en nyskabelse i det kommunale overenskomstforlig, der blev præsenteret onsdag aften.

"Det kan jo fx være unge, helt nyuddannede lærere, der ikke har børn endnu, der får en fridag," forklarer formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen.

Lønstigninger

Det tog omkring 12 døgn at få det kommunale overenskomstforlig forhandlet på plads denne gang. Det er usædvanligt lang tid, men arbejdsgivernes topforhandler, borgmester i Lyngby-Taarbæk Sofia Osmani (K) havde ikke noget at sammenligne med, for det er første gang, hun forhandler overenskomst. Hun er p.t. vikar på den plads for sin sygemeldte kollega fra Høje Taastrup, Michael Ziegler. Og hun lagde på aftenens pressemøde vægt på, at den nye fritvalgskonto kommer til at reducere bureaukratiet i kommunerne. Sammen med fagbevægelsens topforhandler Mona Striib, FOA, forklarede hun på et pressemøde, at de tror på, at overenskomstresultatet kan være med til at rekruttere og fastholde de kommunalt ansatte med forbedringer på både løn, fritvalg og for børnefamilierne.

"Formålet skændes vi jo ikke om. Vi er enige om, at vi skal tiltrække og fastholde medarbejderne," sagde Mona Striib. "Men somme tider har vi et forskelligt syn på, hvordan".

Den samlede overenskomstramme endte på 9,2 procent plus en teknisk korrektion på 0,2 procent. De 6,27 procent falder som generelle lønstigninger til alle.

Og 2 procent går videre til organisationsforhandlingerne, hvor lærernes formand Gordon Ørskov Madsen allerede har sagt, at han forventer, at hovedparten af de penge også bliver udmøntet som lønstigninger til medlemmerne.

Ikke flere seniordage

I dag har DLF-medlemmer i folkeskolen ret til to seniordage ved 60 år. Tre seniordage, når man fylder 61 år, og fire seniordage fra 62 år.

"Vi har virkelig prøvet at få flere seniordage," forklarer Gordon Ørskov Madsen.

For få uger siden præsenterede han et forlig på det statslige område, der rummede ekstra seniordage, men kommunerne sagde nej med den begrundelse, at de kommunalt ansatte i forvejen har flere seniordage end de statsansatte.

Nyt for deltidsansatte

De mange forhandlingsdøgn er også gået med at regne på konsekvenserne af den såkaldte deltidsdom. For nylig afgjorde en faglig voldgift, at de gældende danske offentlige overenskomster er i strid med EU-reglerne, fordi deltidsansatte ikke får samme overtidsbetaling som fuldtidsansatte, når de arbejder flere timer, end de er ansat til.

0,12 procent af lønsummen er med dagens forlig afsat til, at deltidsansatte i fremtiden kan få samme overarbejdsbetaling per time som fuldtidsansatte. Blandt folkeskolelærerne er ikke nær så mange deltidsansatte som for eksempel blandt sosu-ansatte. Og dem, der er, arbejder sjældent over, da lærerne som bekendt er ansat på en årsnorm, så ekstra timer den ene måned udlignes med lidt færre den følgende måned. Derfor er udgiften for lærerne kun beregnet til 0,01 procent af lønsummen. Midlerne til at implementere deltidsdommen går fra organisationsmidlerne, og det er altså helt minimalt, hvad lærerne skal afsætte til den del, når de i den kommende tid skal afslutte de specielle forhandlinger for lærere og børnehaveklasseledere med flere.

Penge til lokal løn

Det er mange år siden, der er blevet afsat nye midler til lokal løn ved de generelle overenskomstforhandlinger, men det er der denne gang. Det er penge fra trepartsaftalen fra 2023 til såkaldt 'bæredygtig og fleksibel løndannelse'.

"Der ligger samlet 500 mio. kr. til lokalløn i kommunerne, og dem skal vi selvfølgelig også være aktive i at få del i," fremhæver lærerformand Gordon Ørskov Madsen. "Det er jo ikke vores kop te, og derfor har det været vigtigt for os, at der nogle klare rammer om det, der giver os adgang til at forhandle og adgang til statistikmateriale - det har været meget vigtigt for os".

I den kommende tid skal de enkelte organisationer forhandle deres specielle krav, og det er her, Lærerforeningen bl.a. har stillet krav om forbedringer af arbejdstidsaftalen. Først når de specielle forhandlinger er afsluttet, kommer det samlede overenskomstresultat til urafstemning.