Den nye epx rummer et stort potentiale. Tanken om en mere praksisnær og sammenhængende vej for unge kan blive et afgørende skridt mod et mere inkluderende uddannelsessystem.
Men lige nu er det kun fem procent af eleverne, der er begejstrede for ideen om epx, viser en analyse fra Eva blandt mere end 3.500 unge.
Omvendt er knap halvdelen meget skeptiske over for uddannelsen.
Efter sommerferien begynder opgaven for uddannelsesvejlederne på 7. årgang med at lave afsættet for et godt uddannelsesvalg via god etisk og fagligt funderet vejledning. Hvis målsætningen skal lykkes med at få op til 40 procent på en årgang til at vælge epx, så må vi holde fast i det allervigtigste: At vejledningen er fagligt baseret – og at den står på et solidt vidensgrundlag.
Vejledning er en selvstændig disciplin
Vejledning er ikke blot en god samtale. Det er ikke mavefornemmelser, personlige erfaringer eller velmenende råd. Professionel vejledning er en selvstændig fagdisciplin med sit eget teoretiske og metodiske fundament. Den bygger på forskning i karrierelæring, identitetsdannelse, motivation, valgprocesser og sociale strukturer.
Professionelle vejledere er diplomuddannede i vejledningsteori, -metoder og -didaktik, psykologiske og sociologiske tilgange til karrierevalg, samtaleteknikker, etik, normer og samfundsforhold m.m. De har solid indsigt i arbejdsmarkedet, optagelseskrav og uddannelsessystemet.
Denne faglighed er ikke tilfældig – den er professionsforankret og forskningsbaseret. Netop derfor gør den en forskel.
Hvis epx skal lykkes, må reformen bygge på faglighed – ikke forenkling
Mads Lerche Møller Hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening
Efter sommerferien begynder den første ungdomsårgang, hvor epx er en fremtidig mulighed. Uddannelsesvejledningen indleder en proces, hvor eleverne lærer at forstå sig selv i relation til uddannelse, job og fremtidige muligheder. Det handler ikke blot om at vælge rigtigt, men om at udvikle kompetencer til at kunne navigere i et komplekst uddannelses- og arbejdsmarked gennem hele livet.
Denne oparbejdede karrierelæring bør i overgangen til epx ikke gå tabt, men tværtimod videreudvikles som en del af den helhedsorienterede indsats, som UU-vejlederen bør være en fast del af på epx. Overgange er sårbare, og uden faglig kontinuitet risikerer vi, at progressionen i den unges karrierelæring brydes.
Større behov for vejledning i fremtiden
I lyset af regeringens målsætning om, at flere unge skal have en uddannelse – og færre skal opleve at “blive fanget” i et fragmenteret system – er det afgørende, at epx bygger videre på de arbejdet fra UU-vejledningen. Fragmentering opstår ikke kun mellem institutioner, men også når professionel viden erstattes af løsere organiserede indsatser uden klart fagligt fundament.
UU-vejlederne forventer mere tvivl og omvalg hos de unge, der er i målgruppen for epx, når 10. klasse og grundforløb 1 ikke længere er en mulighed. Mange vil være i tvivl om uddannelsesvalget både før og under uddannelsen, hvilket kan give elevvandringer på tværs af uddannelsessystemet. Vi ser ind i en fremtid med et øget behov for professionel og uvildig vejledning hos de unge på epx.
Hvis epx skal lykkes, må reformen bygge på faglighed – ikke forenkling. Og på anerkendelsen af, at kvalificeret vejledning er en forudsætning for, at unge kan træffe oplyste og bæredygtige valg.
UU-vejlederne skal med ind i epx
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.