Klap nu lige hesten. Den nye epx er ved at drukne i fusionsiver

”Fusionsbølgen fortsætter - flere og flere skoler kører sig i stilling til den nye epx.”

Den type overskrift er blevet hyppigere - og i sidste uge læste jeg en nyhed på folkeskolen.dk om Holbæk, der har besluttet sig for at nedlægge 10. klasse. Her stod der følgende:

”Tal fra Landsforeningen af 10. klasseskoler viser, at kun knap 23 procent af danske 10.-klasser i 2023 lå på - eller havde tilknytning til - en folkeskole. Resten ligger enten på en ungdomsskole, et selvstændigt center eller hos erhvervsskole eller et gymnasium.”

Man kan hurtigt få det indtryk, at folkeskolens 10. klasse er for fåtallet og nu lige så stille forsvinder, før epx overhovedet bliver en realitet i 2030. Men klap nu lige hesten. I skoleåret 2023/24 gik 57 procent af alle elever i folkeskolens 10. klasse, når efterskolen ikke var valgt til. Forskellen på tallene skyldes, at de selvstændige 10. klasse-centre rundt om i landet også i rigtig mange tilfælde er folkeskolens 10. klasse.

Det er politisk besluttet, at vi arbejder os henimod en ny ungdomsuddannelse – epx. I DLF bidrager vi, som så mange andre organisationer, til formål, indhold og rammer, så uddannelsen kan blive en succes.

Fra vores side er det vigtigt at sætte fokus på alt det, som lærerne i 10. klasse bidrager med i forhold til målgruppen for epx. Den pædagogiske og didaktiske tilgang, de gode erfaringer med undervisningsformer og undervisningsindhold, der har været tilpasset de 16-årige elever - både når det gælder modenhed, afklaring, personlig og faglig udvikling.

Det må vi absolut ikke skylle ud med badevandet, som vi lige nu ser en stor fare for, hvis man i kommunerne allerede nu nedlægger deres 10. klasser. Vi risikerer kort sagt at skubbe 10. klasselærerne væk, og så kommer vi til at mangle dem på epx.

Elever på epx vil ligne elever i 10. klasse

 Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) udtalte i forbindelse med udarbejdelsen af den politiske aftale i oktober 2024: ”En stor del af de elever, der i dag går i 10. klasse, er kernemålgruppen for epx. Og lærerne, der underviser dér, er også kernemålgruppen for lærerværelset på det et epx-gymnasium”.

Pointen er, at de elever, der i 2030 vælger at gå på epx, i vid udstrækning vil ligne eleverne i 10.klasse i dag. Det gælder både deres faglige niveau, motivation, afklarethed, interesser og behov for at gennemgå en social udvikling.

I DLF sætter vi et stærkt fokus på, at eleverne har brug for at møde lærere, der kan undervise eleverne på et D, E og F-niveau i f.eks. dansk, matematik og engelsk, da alle elever i målgruppen ikke er klar til at blive undervist på et gymnasialt C-niveau.

Som ministeren også sagde: ”I det nye uddannelseslandskab kommer der til at være behov for flere lærere. Det skyldes, at nogle elevgrupper vil få et længere uddannelsesforløb. Lærerne i 10. klasse har oparbejdet nogle helt særlige kompetencer, som vi får brug for”.

Og heri ligger min og DLF’s skarpe kritik af den frembusende fusionsiver, som jeg startede dette indlæg med. En iver, som også er kommet til udtryk med Christiansborgs beslutning om at ændre på kommunernes forsyningsforpligtigelse: Det, at der skal udbydes en 10. klasse i alle kommuner.

Hvis det vigtigste lige nu er rammerne, så er den store risiko, at de epx-lignede institutioner skyder ved siden af, når det gælder de faglige og de indeholdelsesmæssige behov hos eleverne. Afvent nu de arbejds-, styre- og følgegrupper, der tager hensyn til elevernes og lærernes behov, og som konkret balancerer de uddannelses- og dannelsesmål, som skal gøre epx’en til en succes. En succes, der afhænger af, om vi har 10. klasselærerne med ombord.