Utilfreds lærer: Vi skal ikke betale for vores efteruddannelse. Det skal kommunerne

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Hvad var det lige, der skete? Det er den følelse, jeg sidder tilbage med, efter dette års overenskomstforhandlinger er overstået.

For det første forventede jeg, at vi skulle have en lønstigning på over 10 procent. Det krav var det kommunale forhandlingsfælleskab selv ude i pressen med. Men hvad har vi fået? Det endelige resultat blev kun til en overenskomstramme på 8,8 procent.

Heraf stammer 1,7 procent fra reguleringsordningen. Normalt er den vist så lille, at det ikke har nogen nævneværdig betydning for overenskomstresultatet, men denne gang fylder den altså en del.

De penge, der blev afsat i sidste overenskomst, regnes åbenbart med ind i den næste overenskomst. Jeg ved ikke, om det bliver bedre af, at man altid har gjort det? En uhensigtsmæssighed bliver vel ikke bedre af at blive gentaget?

Det kan selvfølgelig ende med en større stigning, da der skal være et forhandlingsforløb midt i overenskomstperioden, som samler op, hvis den private lønudvikling løber fra de offentlig ansattes. Men om det ender som et plus for de offentligt ansatte, aner vi ingenting om endnu.

Nej tak til selvbetalt efteruddannelse

Af de 7,1 procent vi har fået, er to procent blevet afsat organisationsforhandlingerne. Det synes jeg umiddelbart er en god ting.

Til gengæld er jeg ikke glad for, at organisationsforhandlingerne endte med, at der for allerførste gang er overført penge til den kommunale kompetencefond. 150 millioner kroner er der blevet afsat til lærernes kompetenceudvikling.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen var ellers ude efter sidste års kongres og fortælle, at det ville tage flere overenskomstforhandlinger at få en aftale om kompetenceudvikling på plads.

”Et generationsprojekt”, kaldte han det. Men sådan blev det ikke.

Det lyder jo meget godt, at der er penge til kompetenceudvikling. Men jeg har aldrig været tilhænger af, at løsningen på lærernes manglende kompetenceudvikling skulle være, at vi selv betaler for de kurser, vi gerne vil på.

Jeg mener, at det er vores arbejdsgivers ansvar at betale for vores kompetenceudvikling. Det skal vi ikke selv.

Med den nye kompetencefond kan lærerne søge midler til kurser, som kommunerne ellers i dag skulle betale fuldt ud. Gennem kompetencefonden betaler vi selv 80 procent, mens kommunerne kun skal betale for 20 procent af vores efteruddannelse.

De 150 millioner kroner synes jeg hellere, vi skulle bruge på det, der var lærernes allerstørste ønske: Lønstigninger. Vi kunne blandt andet have brugt pengene til at forlænge vores kvalifikationsforløb, så vi kunne ende på slutløn efter f.eks. 16 år.

Hvis min forståelse af resultatet er, som jeg lige har beskrevet, bliver det et pænt nej tak herfra, når vi skal stemme.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk