Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

”To skridt til højre og to skridt til venstre..."

"…arme bøj og arme stræk og klappe-klappe-klap”

Majbritt Pless
Start debatten
22. juni 2018, kl. 10:55

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Ja, dette vers kunne fremstå som en metafor for den nye aftale om en styrkelse af de praktisk/musiske fag i folkeskolen: Vi har bevæget os, men er alligevel ikke kommet nogen vegne, i hvert fald når det gælder madkundskab.

I Læreruddannelsens forening for madkundskab er professionshøjskolernes madkundskabsundervisere samlet om at styrke og udvikle madkundskabsfaget såvel på læreruddannelserne som i folkeskolen. Med denne blog ønsker vi at sætte fokus på faget gennem deling af faglig viden og holdninger.

Madkundskab KAN udbydes som et toårigt valgfag, der KAN afsluttes med en prøve, fremgår det af aftalen. Men sådan er det allerede før aftalen træder i kraft. Så der er ingen ændringer her, bortset fra placeringen af prøven på 8. klassetrin fremfor 9. klassetrin.

Der er ganske vist kommet et vigtigt og tiltrængt fokus på den praktisk/musiske dimension. Det er godt. Men jeg ser fortsat et behov for at kæmpe for, at netop madkundskab får den plads i skolen, som det behøver, for at gøre vores børn livsduelige og kompetente i forhold til mad og måltider. Det er i bund og grund vigtigere end at forberede dem på en erhvervsuddannelse.

Faktisk frygter jeg, at aftalen ikke blot er ”to skridt til højre og to til venstre” for madkundskab, men rettere fører til ”et skridt frem og to tilbage”, for hvordan vil kommunerne fremadrettet udbyde valgfag, når de SKAL tilbyde håndværk og design og KAN tilbyde madkundskab? Mon de så ender med at fokusere på det obligatoriske på bekostning af det valgfri? Det håber jeg ikke.

Mange skoler udbyder allerede madkundskab til mange interesserede elever – ja ofte så mange, at ikke alle kan få plads på holdene – og det må vi håbe fortsætter sideløbende med, at eleverne nu også som minimum får mulighed for at vælge håndværk og design. Så bliver der tale om en reel styrkelse af de praktisk/musiske fag!

https://www.folkeskolen.dk/637384/flertal-alle-skal-have-et-praktiskmusisk-valgfag-i-udskolingen

https://www.folkeskolen.dk/637730/billedkunstforening-aergerligt-at-hd-rangeres-hoejere-end-de-andre-praktisk-musiske-fag

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

”To skridt til højre og to skridt til venstre..."

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS