Til min første skole-hjem-samtale spurgte en mor mig, om hun burde blive skilt

Synes du, at jeg skal blive skilt?

Spørgsmålet faldt i den allerførste skole-hjem-samtale, jeg havde som ung, nyuddannet og nyansat folkeskolelærer.

Jeg husker denne samtale, fordi jeg var så ganske og aldeles uforberedt på spørgsmålet. Jeg havde forberedt mig til en samtale om elevens faglighed og sociale trivsel i klassen ud fra den erfaring, jeg havde fået efter kort tid som klasselærer og den faglige viden, jeg havde med fra uddannelsen. Men ingen havde forberedt mig på, at jeg ville kunne få spørgsmål af anden karakter.

Erindringen opstår i og med, at der igen-igen er stemmer i samfundsdebatten, der vil gøre læreruddannelsen til en kandidatuddannelse af fem års varighed på landets universiteter.

Der sammenlignes ofte med Finland og den finske læreruddannelse, som fremhæves som eksemplarisk. Jeg kender ikke meget til Finland og finsk læreruddannelse. Men mine internationale samarbejdspartnere i andre nordiske lande og i europæisk regi fortæller, at selv om de har en femårig læreruddannelse på kandidatniveau, møder de mange af de samme udfordringer med for lille søgning til uddannelserne, for stort frafald i uddannelsen og udpræget lærerflugt efter få år.

Ville en større mængde faglig viden med afsæt i en femårig læreruddannelse have givet mig mulighed for at komme med et kvalificeret svar til denne mor i min første skole-hjemsamtale?

Det tror jeg ikke, og hendes spørgsmål er jo også uden for skiven, men givetvis bundet op på en følelse af et fortrolighedsrum, som blev opbygget i løbet af samtalen.

Vil en femårig læreruddannelse på et universitet give kommende folkeskolelærere en større faglighed med sig i bagagen – givetvis. Vil en kandidatuddannelse på et universitet give en kommende folkeskolelærer mere almen og fagdidaktisk viden, som indbefatter skole-hjem-samarbejder – her har jeg mine tvivl.

God idé med nye professionsmaster

Derfor hilser jeg den nye etårige professionsmaster på kandidatniveau på UC’erne til lærere velkommen.

Hvis uddannelsen bliver en reel faglig overbygningsuddannelse til den nuværende fireårige uddannelse, og hvis den nye obligatoriske mentor-ordning for nyansatte og nyuddannede folkeskolelærere bliver taget godt imod fra ledelser og veluddannede mentorer, ser jeg en mulig vej frem mod fastholdelse af lærerstuderende og nyuddannede lærere i regi af folkeskolen.

Den danske folkeskole er pr. definition ’folkets skole’. Der foregår på én og samme tid et mangfoldighedsmøde. Mange beskriver dette møde som det fælles samfundskit, der giver elever og forældre mulighed for at mødes og udvikle faglige og sociale fællesskaber og gensidig respekt for ligheder og forskelle. Det er dog samtidig dette mangfoldighedsmøde, der giver store faglige og sociale udfordringer for lærere i folkeskolen og givetvis er en stor del af forklaringen på den lærerflugt, der sker i disse år.

Derfor kan den nye professionsmasterheller ikke stå alene. Det er afgørende, at folkeskolen samtidig understøttes politisk, økonomisk og strukturelt til at blive en institution med fokus på uddannelse og dannelse til fællesskaber og samtidig med plads til det enkelte individs udvikling og læring.