Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Skoleparathed handler ikke om tal og bogstaver

Uden sociale færdigheder er børn ikke klar til at modtage undervisning - og så står læreren tilbage med en uretfærdig opgave, mener Liberal Alliances børne- og undervisningsordfører.

Helena Artmann Andresen
Helena Artmann Andresen børne- og undervisningsordfører for Liberal Alliance
1 kommentar
26. august 2025, kl. 05:00
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
1 kommentar

Det er i bund og grund ligegyldigt, om et barn kan alfabetet og tælle til 10, hvis det ikke kan vente på sin tur, lytte til andre eller være en god ven, når det starter i skole. Sociale færdigheder er nemlig fundamentet for, at et barn kan indgå i fællesskabet og fungere i skolens hverdag. Uden dem er barnet ikke skoleparat - og læreren står tilbage med en uretfærdig opgave.

I dag vurderer 66 procent af landets børnehaveklasseledere, at danske børn er mindre skoleparate, end de var for blot fem år siden. Det er en bekymrende udvikling, som peger på, at noget fundamentalt mangler i overgangen fra børnehave til skole.

I mange børnehaver er fokus rykket markant over mod læreplaner og det faglige. Tallene og bogstaverne fylder, mens børns sociale kompetencer får mindre plads. Konsekvensen er tydelig: Når børn ikke har lært at vente på tur, lytte til andre og samarbejde, må læreren stå alene med at samle en hel klasse på 26 børn, hvor mange mangler helt basale færdigheder for at kunne indgå i fællesskabet.

Sociale færdigheder er vigtigst

Samtidig er det tilsyneladende heller ikke længere en selvfølge, at børn møder læreren eller pædagogen med respekt og ser dem som en naturlig autoritet. Karikeret sagt er vi gået fra en generation af børn, der frygtede at skuffe deres forældre - til en generation af forældre, der frygter at skuffe deres børn. Intentionen er god, men når “nej” derhjemme bliver sjældent, mister børn erfaringen med grænser, og overgangen til skolens fællesskab bliver langt sværere for både børnene og læreren.

Det handler ikke om at bebrejde hjemmet. Men vi må tage debatten om, hvad der gør børn klar til skole

Helena Artmann Andresen Børne- og undervisningsordfører (LA)

Det betyder ikke, at vi skal detailstyre, hvordan forældre opdrager deres børn. Det handler heller ikke om at bebrejde hjemmet. Men vi må tage debatten om, hvad der gør børn klar til skole - og hvordan samfundet bedst understøtter børns overgang fra børnehave til klasseværelse.

Hvis børn ikke socialt er rustet til at indgå i skolens fællesskab, bliver konsekvenserne større end blot for det enkelte barn. Det påvirker hele klassen, lærernes arbejdsdag og i sidste ende samfundet. Vi risikerer, at børn får en dårlig start, hvor de føler sig udenfor, og lærere presses til at kompensere for manglende grundfærdigheder, som burde være tilegnet før skolestart.

Derfor er det nødvendigt, at vi genovervejer prioriteringerne i de tidlige år. Faglige færdigheder er vigtige, men det sociale fundament skal komme først. Evnen til at vente, samarbejde og respektere andre er kernefærdigheder, der gør børn klar til at lære, trives og indgå i fællesskabet. Og det er en debat, vi som samfund ikke kan ignorere.

1 kommentar

Læs også

  • Lea Nørregaard Drachmann, lærer på Langebjergskolen
    Debat

    Jeg er nødt til at undervise i fællesskab, før jeg kan komme i gang med de ”rigtige timer”

    Lea Nørregaard Drachmann Lærer, Langebjergskolen i Humlebæk
  • Portræt af lærer Josie Jensen
    Debat

    Jeg er lærer – ikke forældrenes terapeut

    Josie Jensen Lærer
  • Anne Dræby Lünell
    Debat

    Jeg kæmper med børn, der er vant til at få deres mening igennem. Måske er tiden kommet til at give op?

    Anne Dræby Lünell Lærer, Hillerød Vest Skolen
3 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skoleparathed handler ikke om tal og bogstaver

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS