Jeg savner Daniel og de elever, der tør sige noget – Her er min løsning

Forleden havde jeg en af de oplevelser, der gør et uendeligt stort indtryk.

Jeg var inviteret til min tidligere elev Daniels ph.d.-forsvar. Som denne prægtige unge mands gamle samfundsfagslærer var jeg pavestolt over, hvordan han redegjorde for politikernes brug af sociale medier til at sætte dagsordenen i medieverden. Ikke mindre end tre tidligere klassekammerater var mødt op, og gensynsglæden med afgangsklassen anno 2012 var stor.

Det var en vidunderlig klasse, hvor diskussionerne var talrige, og mange elever – ikke mindst pigerne – deltog aktivt i timerne.

Lad det være skrevet med det samme. Jeg aner ikke, om jeg har ret, men jeg oplever, at nutidens udskolingselever er langt mindre aktive i undervisningen end på Daniels tid.

Kommenter endelig, hvis jeg tager fejl, men jeg oplever – især pigerne – være meget forsigtige, nærmest bange for at svare på selv de mest simple spørgsmål.

Frygten for at svare forkert synes langt større end glæden ved et give et rigtigt svar. Det betyder også, at der ofte kun er to-tre elever der byder ind, og der er ikke altid de fagligt dygtigste.

Lidt mere end ingenting

Spørgsmålet er, hvad man kan stille op. For at få eleverne gjort bare en smule mere aktive, har jeg indført ‘Breaking News’.

Hver uge skal en af klassens elever præsentere en nyhed, som vedkommende selv synes er relevant. Det kan være alt – lige fra nye fodboldmål i idrætsklubben til valget af ny pave.

Eneste krav er, at eleven kan forklare, hvorfor netop denne nyhed er relevant, samt hvilke kilder vedkommende har brugt og læst. På den måde sikrer jeg, at alle elever i løbet af skoleåret får sagt bare en lille smule.

Det er ikke meget, men lidt mere end ingenting. 

Ellers har jeg erfaret, at det er lidt mindre farligt, at sige noget, hvis man spiller en rolle. Derfor forsøger jeg mig med rollespil i undervisningen. Ud over mine hjemmelavede spil om blandt andet budgetforhandlingerne og konsekvenserne ved klimaforandringerne i Grønnedal Kommune, bruger jeg ofte Marianne Dietzs  ‘På spil i historien‘. Her kan eleverne gemme sig bag det, deres roller mener, og så er det nemmere at være aktiv. 

Når alt dette er skrevet, så kan det jo også bare være mine elever, som er ved at være trætte af deres gamle lærer, men hvad med jeres elever, er de stille i timerne?