Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

S-udspil kan vise vejen – men pengene skal bindes fra Christiansborg

Det vil være en farlig vej at overlade økonomiske prioriteringer til kommuner og skoler alene. Hvis pengene i Socialdemokratiets udspil skal gøre en reel forskel, kræver det politiske bindinger.

Katrine Fylking
Katrine Fylking Formand for Københavns Lærerforening
Start debatten
12. februar 2026, kl. 13:06
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
Start debatten

Socialdemokratiets nye udspil om folkeskolen kan vise vejen frem. Ikke fordi det løser alle problemer – men fordi det markerer et nødvendigt og længe savnet kursskifte. Særligt af tre grunde.

For det første er det afgørende, at der igen tales åbent om investeringer i folkeskolen. Vi kommer fra en periode, hvor folkeskolen primært har været genstand for reformer, effektiviseringer og forventninger – uden de nødvendige økonomiske ressourcer eller faglige overvejelser.

”Folkeskolen har aldrig haft flere ressourcer”, har været en besværgelse, der dækkede over, at folkeskolen reelt har stået stille i årtier, mens resten af samfundet er blevet rigere år for år. At en statsminister nu taler om investeringer, er et vigtigt politisk signal til både lærere, elever og forældre.

For det andet er det positivt, at folkeskolen ser ud til at blive det store tema ved det kommende folketingsvalg. Folkeskolen er rygraden i vores samfund. Når folkeskolen er presset, mærker vi det alle.

Vi har dårlige erfaringer med løse puljer og uforpligtende midler

Katrine Fylking Formand for Københavns Lærerforening

For det tredje – og måske vigtigst set fra lærernes perspektiv – er der i udspillet en tydelig anerkendelse af, at folkeskolen er afhængig af dygtige, uddannede lærere og børnehaveklasseledere.

Det er et vigtigt opgør med tankegangen fra folkeskolereformen i 2013, hvor sproget – og i praksis også politikken – gled fra begreberne ”elever og lærere” til ”børn og voksne” og fra ”undervisning” til ”læring”. Det var ikke bare ord. Det var et udtryk for en afprofessionalisering, som stadig har konsekvenser i dag.

Brug for at binde ressourcer

Derfor er det også meget væsentligt, at der nu lægges op til en form for binding af lærerressourcen. I udspillet er der lagt op til et klasseloft på 14 elever i indskolingen med lokale justeringer.

Man kunne godt forestille sig at binde ressourcerne i undervisningen i form af for eksempel to-lærerordninger eller en lærer-elev ratio på undervisning, som medfører et lavere undervisningstimetal, tid til forberedelse og to-lærerordninger – men det er netop bindingen, som er det centrale her.

Vi har dårlige erfaringer med løse puljer og uforpligtende midler – som for eksempel lærermilliarden – hvor pengene forsvandt i kommunernes samlede økonomi, uden at vi kunne følge dem ud i klasselokalerne. Skal ressourcerne gøre en reel forskel, kræver det politiske bindinger. Lige nu er der ikke mange muligheder for at binde midler fra Christiansborg, det kan være på klassekvotienten eller undervisningstimetal.

En farlig vej

Intentionen bag idéen om en “lilleskole” er god, når den handler om at styrke relationen mellem lærer og elev. Men jeg bakker op om enhedsskolen. Vi har brug for en sammenhængende folkeskole, hvor klassen er den bærende enhed gennem hele skoleforløbet med stærk prioritering af klasselæreren og genindførsel af klassens tid.

De politiske aftaler om folkeskolen skal give reelle muligheder for at forhandle ordentlige overenskomster om løn og arbejdstid i respekt for den danske model og med det klare formål, at der er nok uddannede lærere i folkeskolen. Det gør de ikke i dag. Den nuværende cocktail af afbureaukratisering, frihed til kommunerne og for få ressourcer til for mange opgaver låser systemet og modarbejder selv de bedste politiske intentioner.

Mit klare råd er: Lyt til lærerne

Katrine Fylking Formand for Københavns Lærerforening

Det vil være en farlig vej at overlade prioriteringerne til kommuner og skoler alene. Der skal være bindinger, som sikrer, at ressourcerne når helt ud i klasselokalerne. Fem milliarder kroner lyder af meget, men der er også rigeligt at bruge penge på. Hvis det stod til mig, kunne der sagtens være behov for en langt større investering.

Socialdemokratiet har nu lagt et udspil på bordet, som rummer mange gode elementer. Nu skal de øvrige partier komme med deres bud, så vi ved, hvad de går til valg på omkring folkeskolen. Mit klare råd er: Lyt til lærerne. Vi står i praksis hver eneste dag. Vi har erfaringerne og den viden, som er helt nødvendig for at træffe de rigtige beslutninger på Christiansborg – så vi kan lykkes med folkeskolen i kommunerne og i klasselokalerne.

Start debatten

Læs også

  • Portræt af Konni Nørlem
    Debat

    Jeg håber, at DLF lytter til os lærere – og ikke Socialdemokratiet

    Konni Nørlem Lærer
  • Selvfølgelig er der hår i suppen. Men jeg siger stort ja tak til Socialdemo­kratiets udspil
    Debat

    Selvfølgelig er der hår i suppen. Men jeg siger stort ja tak til Socialdemo­kratiets udspil

    Rikke Johansen Lærer på Blågård Skole og bestyrelsesmedlem i Københavns Lærerforening
  • 14 elever i indskolingen? Det er ikke en løsning – men socialdemokratisk valgflæsk
    Debat

    14 elever i indskolingen? Det er ikke en løsning – men socialdemokratisk valgflæsk

    Frederik Germann Folkeskolelærer og byrådsmedlem i Halsnæs (K)
3 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

S-udspil kan vise vejen – men pengene skal bindes fra Christiansborg

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS