Det er en arbejdslivs­katastrofe for fuld udblæs­ning, når lærerne mister deres pauser

Din skoledag starter i højt tempo, og mellem elever, kolleger og Aula-beskeder er der ikke fem minutter uden noget at lave. Da spisepausen endelig kommer, må du bruge halvdelen på at skille to elever ad. Nu kan du endelig åbne din madpakke, og så må du vælge: Vil du spise eller gå på toilettet? Næste time starter om lidt.

Genkender du det?

Sådan er hverdagen for alt for mange lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen.

Færre end hver anden lærer har ofte eller altid tid til at holde pauser i løbet af deres arbejdsdag ud over spisepausen, viser Folkeskolens undersøgelse. Hver femte har kun sjældent eller aldrig fri i spisepausen.

Det er på alle måder en arbejdslivskatastrofe for fuld udblæsning. Hvis du ikke holder pauser, skader det din koncentration, du glemmer mere, du begår flere fejl, og din lunte bliver kortere. Det er usundt, urimeligt og ineffektivt.

Der er ingen gode argumenter imod pauser. Hvorfor skipper vi dem så? Svaret er tilsyneladende tid. Mange lærere og børnehaveklasseledere oplever, at de ikke har tid til at hvile hjernen. Der er for få kolleger til for mange opgaver, og så forsvinder pauserne i stress og jag.

Det pauseløse arbejdsliv er et symptom på et alvorligt problem, som rammer vores samfund. Pauser skæres væk i misforstået effektivisering, selv om al forskning viser, at det er skadeligt. Det kan vi også se i Folkeskolens undersøgelse af lærernes pauser.                  

Når pauserne forsvinder, går det ud over lærernes fysiske og mentale helbred.

Derfor skal der slås et slag for at få pauserne tilbage. Måske ved de snarlige overenskomstforhandlinger?

Arbejdstid står på dagsordenen. Det burde være i alles – ikke mindst arbejdsgivernes – interesse at skabe en folkeskole, der er sund at arbejde i.