Ønsket om mere valgfrihed i Lærernes Pension er hverken nyt eller forkert – og vi lytter

I et debatindlæg 28. april efterlyser Mikkel Vinther Motzkus flere valgmuligheder i Lærernes Pension.

Mikkel skriver indledningsvist, at pension nok ikke er det emne, der optager flest på lærerværelserne. Den beskrivelse er ikke helt skæv, selvom jeg heldigvis oplever, at interessen er stigende, og faktisk gælder det alle aldersgrupper.

Men så meget desto bedre at se Mikkels meget relevante indspark i debatten. For pension er både vigtigt og – ja – faktisk også spændende. Det ville næsten også være mærkeligt, hvis jeg mente andet. Men lad mig tage fat i dine pointer, og forhåbentlig kaste lidt lys over tingenes aktuelle tilstand.

Først: Ønsket om valgfrihed er hverken nyt eller forkert. Vi har netop drøftet det i vores medlemsdemokrati, hvor engagerede medlemmer som Mikkel bidrager med perspektiver og ønsker. Deres input tager vi med i den proces, vi allerede er i gang med, som går ud på at evaluere og eventuelt tilpasse pensionsordningen, så den også i fremtiden vil være så relevant som muligt for vores medlemmer. For det er dem, vi er til for.

Og så vil jeg konkret knytte et par bemærkninger til nogle af de pointer, Mikkel bringer i spil i sit indlæg:

Afkast sammenlignet med et globalt aktieindeks: Mikkel har ret i, at vi – eller for den sags skyld alle andre pensionsselskaber - ikke har matchet det globale aktieindeks målt over 20 år. Men de 20 år rummer også perioder med markante aktiefald, som ville have nedsat vores pensionisters udbetalinger. Det er aldrig sket i Lærernes Pensions historie, blandt andet fordi vi har en fornuftig blanding af investeringer, mens det især er et par håndfulde store amerikanske aktier, der har drevet aktieopturen. Så sammenligningen er lidt som de berømte pærer og bananer.

Mere risiko, lavere omkostninger: Vi har øget risikoen de senere år – blandt andet ved at løfte aktieandelen til 47 procent, som gælder både yngre og ældre medlemmer. Samtidig har vi sænket omkostningerne ved at presse priserne hos vores forvaltere. Det er en af stordriftsfordelene, når man investerer på vegne af så mange medlemmer.

Forpligtelsen til livsvarig pension: Som arbejdsmarkedspensionsselskab skal vi sikre livsvarige ydelser. Det forpligter – og det sætter rammerne for, hvor frit den enkelte kan vælge risiko. Jo mere komplekst og valgfrit et produktudbud, jo dyrere bliver det typisk også.

Forskellige holdninger i medlemsdemokrati

Der er forskellige – og helt legitime – holdninger i vores medlemsdemokrati. Nogle ønsker en stabil, enkel og tryg ordning. Andre vil gerne kunne skrue mere op for risikoen og acceptere de udsving, der uundgåeligt vil komme undervejs. Den debat fortsætter, ikke mindst takket være indspark som Mikkels. Det er dog værd at bemærke, at der i dag er en overvejende hældning mod at bevare en stor grad af tryghed i ordningen.

Allerede nu kan jeg sige, at en løsning med 100 procent aktier og maksimal risiko næppe bliver en mulighed. Rammerne, vi som arbejdsmarkedspensionsselskab skal agere inden for, er simpelthen for snævre. Hvis pensionen svigter, må det offentlige træde til – og det strider mod hele idéen bag arbejdsmarkedspensionerne, som blandt andet skal sikre en robust økonomi i seniorlivet.

Men måske behøver det ikke være alt eller intet. Vi kigger på, hvordan vi bedst kan imødekomme medlemmernes ønsker – uden at gå på kompromis med trygheden, omkostningerne og forpligtelsen til livsvarige udbetalinger.

Tak for et godt indlæg.