Min tid på studiet kan slet ikke måle sig med tiden ude i det virkelige liv

Jeg savner folkeskolen. Jeg savner mit fag. Og når jeg skriver “mit fag”, er det, fordi jeg har haft det enorme held at arbejde 30 timer om ugen som “lærer” i en specialklasse.

Ja, jeg skriver lærer med citationstegn, for jeg havde endnu ikke papir på det. Men på min lønseddel stod det sort på hvidt: “Lærer uden uddannelse”.

Og hold nu op, hvor har jeg savnet det, efter at jeg har måttet forlade stillingen – med målet om at blive rigtigt læreruddannet.

Jeg er netop begyndt på andet år på læreruddannelsen, og studiet rammer mig som en mur. Jeg oplever, at min tid på studiet slet ikke kan måle sig med tiden ude i det virkelige liv. Jeg savner ansvaret. Jeg savner kontakten med forældrene. Jeg savner kollegaerne, der delte deres tips og tricks over en kop kaffe på lærerværelset, når der var tid til det.

Jeg havde fornøjelsen af at arbejde sammen med både pædagoger og lærere, nogle med diverse kandidater, bl.a. i pædagogisk psykologi. Jeg lærte så meget på et halvt år med fast skema i en klasse og som vikar i tide og utide på skolen.

Al den erfaring vil jeg aldrig nogensinde kunne få på studiet med små tre ugers praktik pr. semester.

Det er simpelthen for lidt, og slet ikke virkelighedsnært. Samtidig varierer timerne og kvaliteten i praktikforløbene enormt.

Teori er fint, men den skal afprøves i praksis

Det er ikke, fordi jeg slet ikke lærer noget på studiet. Jeg har bl.a. lært om forskellige modeller for børns udvikling. Jeg har fået indsigt i den åbne matematiske verden, undersøgende undervisning, regnestrategier og Bruners repræsentationsformer. Men jeg har simpelthen ikke nok tid til at udvikle mig reelt i et klasseværelse. Teori alene er fint, men uden tid til at anvende den i praksis får jeg ikke fuldt udbytte.

Det er en kæmpe gave at blive vurderet af en dygtig praktiklærer med mange års erfaring, som kan give råd, tips og tricks – ligesom jeg oplevede i mine to år i sabbatåret.

Jeg spørger reelt kun om mere praktik. Og hvis I, kære politikere, ikke vil give os det, så kunne I da i det mindste forkorte vores sommerferie, så vi får tid til virkelig at forstå, hvad det vil sige at blive lærer.