Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Hvordan skal vi blive erfarne, hvis vi aldrig får lov til at begynde?

Jeg dimitterede fra læreruddannelsen i Hjørring i 2024. Et år efter og tonsvis af jobansøgninger senere står jeg stadig uden job. Her er min appel.

Martin Degn Eierdal
Martin Degn Eierdal Nyuddannet lærer
2 kommentarer
18. august 2025, kl. 05:00
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
2 kommentarer

Jeg blev lærer i sommeren 2024, og siden da har jeg søgt stort set alle relevante stillinger i Nordjylland – både på folkeskoler, friskoler og efterskoler.

Jeg har skrevet målrettede ansøgninger og ringet til ledere og forsøgt at overvise dem om, at jeg er mere end bare et papir med nul års erfaring. Alligevel er tilbagemeldingen næsten altid den samme: Afslag, ofte uden samtale, og uden mulighed for at få indsigt i, hvad der manglede.

I mange jobopslag står der, at “nyuddannede opfordres til at søge”. Det giver håb, men det håb forsvinder hurtigt, når man igen og igen oplever, at erfaring vejer tungere end alt andet. Det er paradoksalt; for hvordan skal vi blive erfarne, hvis vi aldrig får lov til at begynde?

SERIE: Kampen om lærerjobbet

Et udtræk fra lærerjob.dk i august 2025 viser, at der er næsten 8 gange så mange ledige lærerstillinger i Region Hovedstaden end i Region Nordjylland.

Nyuddannede lærere kæmper for at få det første, faste job. Og flere steder spænder geografien ben for de jobsøgende.  

Andre steder er det svært at tiltrække lærere med de nødvendige fagkombinationer.

I en ny serie sætter Folkeskolens debatredaktion fokus på kampen om jobbene.

Tomrum for nyuddannede

Jeg startede for nylig en debat her på folkeskolen.dk, hvor jeg delte min oplevelse. Flere svarede, at den store udskiftning blandt erfarne lærere skaber mange opslag – men at stillingerne ofte bliver besat af lærere, der allerede er i systemet. Det giver mening, og jeg forstår godt, at skoleledere ønsker en vis tryghed i deres ansættelser. Men det efterlader os nyuddannede i et tomrum, hvor vi nok er “velkomne” i ord, men sjældent i praksis.

Giv os samtalen, lad os vise hvem vi er, ikke kun hvad vi har lavet

Martin Degn Eierdal Nyuddannet lærer

Vi er mange, der ikke har fundet lærerfaget den snorlige vej. Nogle af os kom ind i det senere, med livserfaring og en modenhed, vi tager med ind i klasseværelset. Vi bærer måske ikke på årtiers undervisningserfaring, men vi kommer med en nyfunden klarhed over, hvorfor det netop er lærer, vi skal være. For os handler det ikke om en midlertidig løsning, men om et valg truffet med hjerte og overbevisning.

Der er mange strukturelle forhold, der spiller ind. Faldende børnetal, nedsatte timetal og en praksis, hvor vikariater ikke altid genbesættes. Det skaber naturligvis pres på skolerne, og det har jeg respekt for.

Men jeg vil alligevel gerne appellere til, at vi overvejer, hvad vi risikerer at miste: En generation af lærere, som ikke mangler vilje eller viden – men blot en reel mulighed for at komme i gang.

Kig efter potentiale, ikke kun tryghed

Vi nyuddannede kommer med noget særligt. Ikke erfaring, nej, men noget andet. Vilje, faglig nysgerrighed, ny pædagogisk tænkning og en stærk motivation for at gøre en forskel. Vi har ikke svar på alt, men vi har lysten til at lære. Og vi har brug for, at nogle tør tage imod os – ikke fordi vi er færdige, men netop fordi vi er i gang.

Til skoleledere vil jeg sige: Se efter potentiale, ikke kun tryghed. Giv os samtalen, lad os vise, hvem vi er – ikke kun, hvad vi har lavet.

Til politikere: Skab rammer, hvor det er muligt at ansætte nyuddannede med støtte og introduktion.

Jeg drømmer stadig om at blive en del af folkeskolen. Jeg håber, at vi kan skabe en skole, hvor man ikke skal have været lærer i 10 år for at blive regnet for noget.

Tip os

Har du haft svært ved at få et job? Vi hører meget gerne fra dig. Skriv i kommentarsporet eller send et indlæg til os.

Naja Dandanell
Naja Dandanell
Debatredaktør

For fremtidens folkeskole bliver kun stærk, hvis den også tør invitere fremtidens lærere indenfor. Hvordan skal vi ellers blive en del af det fællesskab, vi så gerne vil være med til at bære?

2 kommentarer

Læs også

  • Portræt af Mia Lodberg
    Debat

    Genindfør skåneskema til nyuddannede lærere

    Mia Lodberg Nielsen Lærer, Esbjerg Kommune
  • Regitze Flannov - gratis pressefoto, sort/hvid og på højkant
    Debat

    Debat: Nyuddannede lærere fortjener mere støtte

    Regitze Flannov Medlem af Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening og forkvinde for Undervisningsudvalget
  • Ung mand med ryggen til skriver ansøgninger
    Kampen om jobbene

    Lærermangel? Der er blevet 10.000 færre folkeskolelærerjob siden 2010

3 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hvordan skal vi blive erfarne, hvis vi aldrig får lov til at begynde?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS