En gruppe kan ikke få hjælp til danskprøven - her er min løsning

15, 30 og 60 minutter. Så lang tid kan læseprøven, retstavningsprøven og den danske skriftlige fremstilling forlænges. I min lærertid har jeg ofte glædet mig over mulighederne for forskellige hjælpemidler til den skriftlige prøvedel.

Individuel diktering, tale til tekst og ordforslag er alt sammen en del af en pakke af hjælpemidler, som afgangseleverne kan benytte sig af.

Hjælpemidlerne giver dog ikke mening for alle elever. Hvis man er hårdt ramt af dysleksi, så er ordforslag ikke meget værd, hvis selv den første lyd driller.

Men sådan er det nu engang.

Prøverne kan være skånselsløse og uden mening for den enkelte, men der er trods alt tænkt over alternativer, der kan afbøde en alt for hård medfart.

Desværre ser jeg ikke samme tilgang til den mundtlige prøve.

Andre krav og ekstra tid

Jeg er egentlig meget glad for elevernes mulighed for prøveform B, hvor de kommer ind med et oplæg. Den efterfølgende samtale er også altid givende, men de elever, som har det svært med alt fra overblik til dysleksi, uro i kroppen eller andre udfordringer, har i min optik ikke særligt gode muligheder for alternative tilgange.

Jeg oplever, at udfordrede elever til den mundtlige prøve i alt for høj grad skal vurderes ud fra næsten samme krav som alle andre. Hjælpepakken er ikke så udbredt og gennemtænkt, som ved den skriftlige del.

Om det er fordi, den skriftlige del er uden forberedelsestid, og den mundtlige del rummer en del tid til forberedelse, skal jeg ikke gøre mig klog på.

Men mange af de udfordrede elever kan være på herrens mark når det gælder tolkninger, perspektiveringer, analyser med mere, selvom de har AI, hele internettet, familien derhjemme og god tid med sig i lommen.

Selve det at skulle være på i cirka 20 minutter og tale om billeder, digte, artikler, noveller eller lignende kan være overvældende for mange.

De skal kunne udvælge, vægte, nuancere, analysere, tolke og et hav af andre ting for at komme i mål.

Færre krav?

Jeg savner, at der kan reduceres i kravene til den mundtlige prøve. Skolerne kunne for eksempel have den helt almindelige mundtlige prøve i dansk, og så kunne de have en reduceret prøve eller alternativ udgave.

Den reducerede prøve kunne for eksempel handle om personkarakteristik, miljøbeskrivelse og sproglig opmærksomhed, hvis eleven altså var oppe i noveller, eventyr eller lignende.

På samme måde kunne der inden for de forskellige genrer og fordybelsesområder laves en mindre pakke, som læreren og skolen var med til at foreslå eleven.

Jeg ved, at de fleste elever helst ikke vil vurderes anderledes end deres kammerater. Det gør noget, at gå op i helt det samme som de andre. Det har en normaliserende effekt. Derfor skal den enkelte elev også kunne tilvælge den fulde pakke.

Jeg tror dog også på, at der er elever, som vil være lettede over en reduceret mundtlig prøve.

Vi taler så meget om, at processen er så vigtig, og at karakterer ikke er noget, man skal lægge for meget i. Hvorfor så ikke lave en differentieret måde at gå til mundtlig prøve på?

En reduceret mundtlig prøve kan i min optik skabe en ro omkring processen både før, under og efter for de elever, der vælger den til.