Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Hvis epx skal blive en succes, skal eleverne have vejledning med fra grundskolen

Vi skal huske at forankre uddannelsesvejledningen i den kommende ungdomsuddannelse, mener hovedstyrelsesmedlem Mads Lerche Møller.

Mads Lerche Møller
Mads Lerche Møller Lærer, uddannelsesvejleder og hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening
1 kommentar
4. juni 2025, kl. 04:30
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
1 kommentar

Arbejdet med at udvikle den kommende ungdomsuddannelse epx er begyndt. Blandt andet er der nedsat et lærerpanel med deltagelse af 10. klasselærere, og det er meget positivt, da de har en ekspertise, der er hårdt brug for, hvis uddannelsen skal spænde så vidt, som der lægges op til.

Men hvis epx skal blive en succes, er der også en anden vigtig faktor, som ikke må overses: Eleverne skal have uddannelsesvejledning, der følger dem fra grundskolen og ind i epx.

Trivselskommissionen anbefaler en tidlig og rettidig indsats for at fremme børns og unges trivsel. Det indebærer, at man skal opspore mistrivsel og sårbarhed tidligt og hjælpe børn og unge i deres eksisterende fællesskaber. Uddannelsesvejledernes kendskab til de unge, de kommunale samarbejdspartnere, erhvervslivet og lokalsamfundet er afgørende for at undgå frafald på den nye uddannelse og støtte eleverne, når de er i tvivl og usikre på den rette vej i uddannelsessystemet.

Den bedste kandidat

Den kommunale ungeindsats (KUI) er den bedste kandidat til at få hovedansvaret for uddannelsesvejledningen til de unge i den nye hverdag på epx. I de kommunale 10. klasser arbejder lærerne og uddannelsesvejlederne tæt sammen om de elever, der har brug for en særlig skole- og vejledningsindsats, og hvor der er meget på spil. Dette gode og tætte samarbejde bør fortsætte ind i epx, når de unge, der tidligere gik i 10. klasse, skal bruge årene på epx til at udvikle kompetencer og forberede sig på den næste uddannelse.

Vi skal have langt flere unge til at lykkes med gennemføre en ungdomsuddannelse

Mads Lerche Møller Lærer

KUI er i forvejen lokalt forankret ved alle de kommende 87 epx-institutioner og samarbejder bredt med andre kommunale aktører, projekter, foreninger og erhvervslivet for at finde løsninger til gavn og støtte for de unge, så de ikke falder ud af uddannelsessystemet. Her vil den eksisterende relation og kendskab mellem KUI og de unge og forældrene give en hurtigere kontakt og være bærende for en succesfuld opstart og gennemførsel på epx.

Netop fokus på gennemførelse af epx er vigtig - vi skal have langt flere unge til at lykkes med gennemføre en ungdomsuddannelse. Frafaldet ligger skyhøjt på over 40 procent på vores erhvervsuddannelser i dag.

Udgiften er forholdsvis lav, og indtægten er høj ved at tilføre de nødvendige midler til uddannelsesvejledningen, der kan styrke de unges muligheder for at gennemføre epx. Det må politikerne ikke glemme, når den nye uddannelse skal omsættes fra ide til praksis.

1 kommentar

Læs mere:

  • Vi har ikke glemt lærerne fra 10. klasse i ny epx
    Debat

    Vi har ikke glemt lærerne fra 10. klasse i ny epx

    Matilde Powers Børne- og undervisningsordfører (S)
  • Jonas Bergenholtz
    Debat

    10. klasse-lærer om ny ungdomsuddannelse: Vi er ikke med, vi er ikke nævnt, vi er ikke spurgt

    Jonas Bergenholtz Lærer i 10. klasse på Gentofte Ungdomsskole
2 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hvis epx skal blive en succes, skal eleverne have vejledning med fra grundskolen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS