Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

KL kan altså ikke se, om dit ja til OK26 er et lille ja med forbehold

Mit nej er et klart og entydigt nej.

Jacob Seersholm
Jacob Seersholm Kredsformand for Slagelse Lærerkreds
2 kommentarer
21. april 2026, kl. 05:00
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
2 kommentarer

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har stemt nej til forliget om OK26.

Det kan ikke være anderledes, når jeg, min kredsstyrelse og vores tillidsrepræsentanter lytter til, hvad vores medlemmer står i hver eneste dag. Det er ikke kun for min egen skyld, men for alle de lærere, der står med svære opgaver uden tilstrækkelige muligheder for at lykkes med deres opgave. 

Jeg har allerede skullet argumentere grundigt for min holdning – også meget mere, end man tilsyneladende skal argumentere for at stemme for aftalen. Jeg gør det gerne igen. For mig er det nemlig helt centralt, at vi får forbedringer på arbejdstid, og jeg er uenig i påstanden om, at vi ikke stillede krav om forbedringer på arbejdstid på den seneste kongres.

Hvis vi stemmer denne aftale igennem, er vores signal til KL, at de kan gøre det samme om tre år med samme udfald

Jacob Seersholm Kredsformand, Slagelse Lærerkreds

Jeg står last og brast med de medlemmer, der går i stykker af at gå på arbejde, og som ikke lykkes, bare fordi de får en højere løn. Jeg står på mål for de kredse, der ikke kan få en god lokalaftale, og jeg er imod, at det er den måde, man nu engang kan få bare nogenlunde ordnede forhold på arbejdstid. 

Kun to svarmuligheder

Nogle af de argumenter, jeg hører fra ja-sigerne, har jeg svært ved at forstå. Hvis vi er enige om, at løn ikke løser de enorme problemer, vi står med i folkeskolen, så kan vi vel ikke acceptere løn som de eneste konkrete elementer i overenskomsten. 

”Det er også et meget lille ja”, ”Det er et ja med forbehold”, ”Jeg ligger meget tæt på et nej, men stemmer ja” er nogle af de kommentarer fra ja-sigere, jeg kan læse mig til.

Til det kan jeg kun sige, at i afstemningen om OK26 er der altså kun to svarmuligheder. Ingen vil bagefter kunne se, om dit ja er lille, stort eller med forbehold. Vi kan kun håbe på, at når afstemningen er slut, så viser fordelingen af ja og nej sig at være tydelig i sit sprog.

Vi er enige om, at A20 ikke fungerer. Men vi gør ikke noget ved det

Jacob Seersholm Kredsformand, Slagelse Lærerkreds

Det er korrekt, at vi sandsynligvis kender forløbet efter et nej. Først i forligsen en gang til, dernæst konflikt og til sidst et lovindgreb. Men det er også korrekt, at hvis vi stemmer denne aftale igennem, er vores signal til KL, at de kan gøre det samme om tre år med samme udfald – altså en overenskomst uden forbedringer på arbejdstiden. Ligesom vi vil kende resultatet af mange kommende overenskomstforhandlinger. 

Et nej uden forbehold

Denne overenskomst handler også om, hvorvidt aftalte forhold sker via overenskomst og centrale aftaler. Lige siden 2013 har KL formået at splitte Danmarks Lærerforening med muligheden for at lave lokalaftaler. 

Urafstemning om OK26

Urafstemningen om overenskomstforliget for de kommunalt ansatte DLF-medlemmer finder sted i perioden fra den 10. april til den 22. april kl. 9 om morgenen. Læs meget mere på folkeskolen.dk/OK26

Vi er enige om, at A20 ikke fungerer. Men vi gør ikke noget ved det. De lokale DLF-kredse, der har en velvillig part på den anden side af bordet, får bedre vilkår, end dem, der mødes af lukkede døre og modstand. Den tendens fortsætter med denne aftale. 

Derfor er mit nej helt uden forbehold. Det er ikke et stort eller lille nej. Det er et klart og entydigt NEJ.

2 kommentarer

Læs også

  • Mit ja er ikke en blåstempling af lærernes arbejdsvilkår
    Debat

    Mit ja er ikke en blåstempling af lærernes arbejdsvilkår

    Anne Hammer Lærer på Sejs Skole
  • Portræt af Peter Baike
    Debat

    Det er tåkrummende, at KL er så tonedøv over for lærerne

    Peter Baike Lærer og tillidsrepræsentant
  • Portræt af Morten Strüssmann
    Debat

    Der er 3 grunde til, at jeg har stemt ja til OK26

    Morten Strüssmann Lærer, Dybbøl-Skolen
3 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

KL kan altså ikke se, om dit ja til OK26 er et lille ja med forbehold

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS