Den 3. oktober 2023 stod statsministeren på Folketingets talerstol og indvarslede fagfornyelsen med de berømte ord:
“Hver gang der i dag findes 10 mål, så fjerner vi de 9 af dem.”
Siden er disse ord blevet til virkelighed i de nye fagplaner, hvor det første råudkast vidner om en væsentlig reduktion af målene.
Men reduceringen i målene klinger hult. Og det kan de fleste lærere nok gennemskue. For den bagvedliggende sandhed er, at vi faktisk har 30 skjulte mål, hvis vi tager historiekanonen med i betragtningen, og den er der ikke politisk vilje til at reducere. Så rent praktisk ender historiefaget med væsentligt mere stoftrængsel end andre fag.
Kanonen spænder ben for fagfornyelsen
I de nye fagplaner skal de forskellige fagudvalg formulere fagenes centrale kernestof. Det er en kærkommen kompleksitetsreducering, og det er en styrke for lærerne, at vi går fra det abstrakte indhold til konkret stof. Det giver frihed og overblik over faget.
Men når der i fagplanen skal formuleres kernestof, spænder kanonen decideret ben.
For kanonen er ikke udtryk for historiefagligt kernestof. Kanonen er et 30 punkters miskmask mellem personer, begivenheder, aftaler, kulturer, genstande og så videre.
Når vi nærmer os nutiden, hober det sig sjovt nok op. Og mon ikke vi snart får flere tilføjelser? Der er ingen kvinder nævnt i historiekanonen, og punkterne vidner om en nationalromantisk periodisering af historien, der er fagligt problematisk.
Det værste er, at kanonen udvides efter forgodtbefindende, når det er politisk opportunt. Det handler ikke om historiefaglighed, men politik.
Måske er det netop derfor, der ikke er politisk vilje til at forny kanonen i samme ombæring som fag og prøver. Det er en skam.
Den kollektive hukommelse
I Falihos er vi ikke imod, at vi i historiefaget har noget kernestof, eller historiske nedslag som alle elever skal møde i deres skoletid.
Vi er historiefagets dannelsesopgave bevidst. Det er væsentligt, at vi har fælles historiske referencepunkter, vi kan samles om og tale om. Historiefilosoffen Maurice Halbwachs talte om kollektiv hukommelse. Men vi er nødt til at have en samtale om, hvori denne fælles hukommelse skal bestå, og om vi ikke kunne formulere den anderledes.
Der bør være færre, bredere og mere tematiske punkter, så den korresponderer med fagplanen. 30 punkter, plus fremtidige tilføjelser er altså ikke en reducering.
Det er vores nytårsønske i år.
Kære politikere, 30 skjulte mål er altså ikke en reducering
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.