Fagplanen for historie er offentliggjort – Nu kan du påvirke den

I foreningen af lærere i historie og samfundsfag har vi flere personer med i fagudvalgene for at udvikle fagplanerne for vores fag. Da vi er en forening af lærere for lærere, finder vi det yderst vigtigt, at dem, der færdes i klasselokalerne til dagligt, får en stemme ind i fagplanerne.

Vi skal helst ende med et resultat, der er enkelt, forståeligt, og giver mening som et redskab i den konkrete undervisning. Alle inputs er værdifulde, og derfor skal der lyde en opfordring til, at I deler jeres refleksioner. Skriv direkte til os i Falihos eller gå igennem ministeriets side: fagplaner.dk.

Hvad er det nye?

Først og fremmest tager fagplanen et opgør med den abstrakte og kompetencebaserede tækning, der ligger i Fælles mål.

Det pointeres også, at elevens umiddelbare sanselige, håndgribelige møde med historie igennem historiske spor, også er en valid historiefaglighed.

Historiefaglighed skal ikke udelukkende være et møde med historie igennem faglige problemstillinger og kildeanalyse. I fagplanens terminologi, bliver spor først til kilder, når man arbejder analytisk med dem.

Der, hvor mange vil også opleve en markant ændring, er, at fortidsperspektivet får mere plads. Eleven skal i højere grad møde historien på fortidens præmisser. Det er igennem undersøgelsen af fortiden, at man kan forestille sig andre måder at leve på. Derudover understreger fagplanen, hvordan eleverne arbejder med historie som et praktisk undersøgelsesfag.

Læs fagplanen her.

Kun 6 målpar for hele historiefaget

Fremfor mange uhåndgribelige mål, som vi kender det fra Fælles mål, er der nu formuleret få indholdsområder med 12 konkrete mål (eller 6 målpar) i hele historiefaget fra 3.-9. klassetrin.

Faget er delt op i mellemtrin (med 3. klasse) og udskoling (7.-9 klasse). Fagplanen søger at formulere indholdsområder i faget stringent, så fagplanen bekriver ét samlet historiefag.

Man vil derfor kunne se den skarpe opdeling mellem social- og kulturhistorie, økonomisk historie, samt politisk historie.

Nogle indholdsområder er forbeholdt mellemtrinnet, andre udskolingen og nogle går på tværs. I alle 12 mål defineres, hvad kernestoffet er, og hvordan eleverne skal arbejde med det. De 12 mål for faget er delt i et overbliksmål: At se sammenhænge i tid og rum og et fordybelsesmål: At opleve, hvordan menneske- og samfundsliv har været i en fremmed tid.

I faget skal eleverne således både fordybe sig og danne overblik. I 3. til 6. klasse kommer fordybelsesmålet først, og i udskolingen kommer overblikket først.

Indholdsområderne i fagplanen (med et overbliks- og fordybelsesmål til hvert) er: Fortællinger og spor (3.-6. klassetrin), Tanker, verdensbilleder og fællesskaber (3.-9. klassetrin), Hverdagsliv, natur og vilkår (3.-9. klassetrin) og Magt og frihed (7.-9. klassetrin). Man arbejder naturligt med fortællinger og spor i udskolingen, ligesom magt og frihed også ofte vil indgå på mellemtrinnet.

Kanon er tænk ind og består

Vores historiekanon består. Fra det politiske niveau er der ikke tanker om, at fagudvalget skal justere på den. Men kanon er tænkt ind i kernestoffet i den nye fagplan, det vil den observante historielærer sagtens kunne se.

I Falihos mener vi, det er en skam, at kanonlisten ikke justeres. Med fagfornyelsen havde man en enestående mulighed for at forny den i samme ombæring. Også så den korresponderer med intentionerne i fagplanen.

Den alenlange liste medfører ikke helt den faglige slankning, der er lagt op til. Den er samtidig løjerligt opbygget med et mismask mellem genstande, personer, begivenheder og så videre, der ikke skaber sammenhængsforståelse.

De sidste år har vi tværtimod set, at listen udvides for forgodtbefindende, når det er politisk opportunt. Og ganske kortsigtet, så hober den nyere historie sig op. Mon ikke der snart kommer et ekstra punkt?

Uagtet, hvad man mener om kanonlisten, så er det vigtigt med en holdning til den nye fagplan. Vi glæder os til at høre fra jer!