Han var med til at skrive historiekanonen: I dag er han ”beskæmmet” over, at den overlever fagfornyelsen

Fra skoleåret 2027/28 skal der tages helt nye fagplaner i brug for folkeskolens fag, der skal reducere antallet af bindende mål med intet mindre end 90 procent.

Det konkrete indhold i fagplanerne er under udarbejdelse, men alligevel vil lektor emeritus Jens Aage Poulsen godt påpege et problem for historiefaget.

Det problem hedder folkeskolens historiekanon. Og den har Jens Aage Poulsen bedre kendskab til end de fleste. Han var nemlig med til at skrive den tilbage i 2006.

Men han havde håbet, at man med fagfornyelsen ville benytte muligheden for at tage den op til revision.

”Man lader nissen flytte med”, siger han til Folkeskolen om udsigterne til, at de 30 kanonpunkter med historiske nedslag fra Ærtebøllekulturen til terrorangrebene mod New York den 11. september 2001 fortsat skal agere rettesnor for indholdet i historieundervisningen i de nye fagplaner.

Skulle aldrig have overlevet 20 år

Dels er der den helt konkrete udfordring at skulle slanke faget, samtidig med at man beholder kanonen og oveni formulerer nyt kernestof, som er et centralt begreb i de nye fagplaner.

“Nu må vi se, hvad kernestof ender med at dække over. Men hvis det er konkret indhold, der sigtes til, bør man nok overveje, om det ikke er dobbeltkonfekt også at have en historiekanon”, siger Jens Aage Poulsen og tilføjer:

”Det er svært at forestille sig, at man kan leve op til den formulerede ambition om at give lærerne mere frihed til at tilrettelægge undervisningen, hvis der ikke fjernes obligatorisk stof. Og her er man umiddelbart på vej til det modsatte”.

Desuden mener Jens Aage Poulsen, at det udgør sit eget selvstændige problem, at folkeskolens historiekanon stort set ikke er blevet ændret siden 2006 – og altså heller ikke ser ud til at blive det i fagfornyelsen.

”Den har nærmest opnået sakral status. Men det var altså ikke opdraget dengang i 2006, at vi skulle lave en kanon, der skulle være gældende så længe”, fortæller han.

Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er åben for at diskutere historiekanonen på et senere tidspunkt, lyder det i et skriftligt svar til Folkeskolen:

“Den nuværende historiekanon blev lavet for snart 20 år siden. Det er naturligt på et tidspunkt at have en politisk diskussion om at opdatere den. Men det er ikke planlagt som en den af den igangværende Fagfornyelse”.

Tidligere åbninger for ændringer er blevet afvist

Da det i marts blev diskuteret, om kanonpunktet ‘ophævelsen af slavehandlen’ skulle ændres, meldte Socialdemokratiet sig som modstandere med den forklaring, at partiet har tillid til en kanon formuleret af fagpersoner og lærere.

Undervisningsordfører Sara E. Baaning fortalte til DR, at fokus i første omgang er at få fornyet læreplanerne, før man eventuelt kigger på ”delelementer”.

Som medlem af ‘Udvalget til styrkelse af historie i folkeskolen’, der som led i sit arbejde formulerede den originale kanon, erklærer Jens Aage Poulsen sig ”beæret over tiltroen”, men også ”beskæmmet” over, at fagfornyelsen ikke bliver brugt som anledning til at tage historiekanonen op til revision.

”Udarbejdelsen af kanonen gav ikke i sin tid anledning til større sværdslag. Der var for eksempel ikke nogen, der gjorde indsigelser, da Bertel Haarder som trofast Venstre-mand bagefter ønskede ’Systemskiftet 1901’ tilføjet. For ingen havde drømt om, at den skulle overleve uændret i 20 år. Udgangspunktet var altså, at den skulle være dynamisk”, siger Jens Aage Poulsen og tilføjer:

”Der var mulighed for at ændre historiekanonen med indførslen af Forenklede Fælles Mål i 2012, men det blev afvist. Det blev det igen i 2019, hvor en masse mål ellers blev gjort vejledende. Og nu ser det altså igen ud til, at historiekanonen igen skal køre uændret videre”.

Disse punkter bør ændres

Netop punktet om slaveriets ophævelse er et godt eksempel på, at tiden er løbet fra historiekanonen i sin nuværende form, mener Jens Aage Poulsen.

”Det var rettet mod, at eleverne lærte, at den danske konge i 1792 forbød at hente slavegjorte i Afrika efter 1803. Kanonpunktet lægger ikke op til, at eleverne lærer om de slavegjortes forhold på De Dansk Vestindiske Øer, slaveriets betydning for Danmark eller om slaveriets langsigtede konsekvenser”, siger han.

Han peger også på et punkt som Den Westfalske Fred i 1648 som et, der bør tages op til overvejelse.

”Ingen tvivl om, at de to fredsaftaler hører til de vigtigste i europæisk historie. Men lærerne har svært ved at knække nøden til at gøre det tilgængeligt for elever i folkeskolen. Aftalerne rummer en kompleksitet, der er udfordrende for selv historiestuderende på universitetet”, siger han.

Jens Aage Poulsen påpeger desuden, at arkæologiske fund under udgravningen af Københavns Metro har skabt tvivl, om Absalon rent faktisk grundlagde Danmarks hovedstad.

Havde man haft samme viden i 2006, var Absalon næppe kommet med som punkt på kanonen, og det er et eksempel på, at historie ikke er statisk, mener han:

”Derfor skal kanonen naturligvis heller ikke være det. Historiekanonen afspejler i høj grad den tid, hvor den blev skabt. De er fem navngivne mænd på kanonen og nul kvinder. Det var næppe tilfældet, hvis den var blevet til i dag”.

“Kanon udgør jo alt indhold i faget”

Da arbejdet med de nye fagplaner blev skudt i gang med et kick-off-arrangement i Vejle i efteråret, var overraskelsen til at spore i Loa Ingeborg Bjerres stemme, da hun sidst på dagen tog ordet på vegne af skrivegruppen for historiefaget, som hun er formand for.

På dagen var det nemlig gået op for hende, at det er meningen, at historiekanonen skal overleve fagfornyelsen uden ændringer.

”På den ene side skal der tænkes nyt, og på den anden side er vi åbenbart stadig forpligtet på kanon. Men kanon udgør jo faktisk alt det indhold, der er i historiefaget. Hvordan forestiller man sig, vi kan slanke faget, hvis vi ikke må skære i en i øvrigt ældgammel kanon?”, lød det fra lektoren, der fik bekræftet, at selve fagrækken samt kanon i dansk og historie stort set er det eneste, der ikke er til dialog i det politiske opdrag for fagfornyelsen.

Loa Ingeborg Bjerre erklærer sig i dag helt enig i Jens Aage Poulsens kritik.

”Det er mærkeligt, at man siger, man vil slanke historiefaget, og så beholder man al den viden om fortiden, der peges på i de nuværende mål. Hvis vi både skal formulere et nye kernestof og beholde den nuværende kanon, bliver det nærmere en fordobling end en slankning”, siger hun til Folkeskolen.

Ifølge Loa Ingeborg Bjerre har fagudvalget endnu ikke lagt sig fast på, hvordan kanonpunkterne skal skrives ind i den kommende fagplan.

Om der skal være en kanon eller ej er én diskussion, men at det under alle omstændigheder er vigtigt at få en debat om det valgte indhold, understreger hun.

”Jeg synes, det er dybt problematisk, at man ser ud til blindt at ville køre videre med samme kanon. Præmissen var altså dengang, at den skulle være dynamisk – fordi historie er dynamisk. Jeg synes, politikerne tager det originale kanonudvalg som gidsler”.

Lærer i udvalg: Kanon er en spændetrøje

Jakob Ragnvald Egstrand er en af to aktive lærere, der skal skrive den nye fagplan for historie. Han beklæder samtidig posten som formand for historie- og samfundsfagslærernes forening Falihos.

Han mener, at det giver mening, at der i historiefaget er nogle faste holdepunkter og indholdsmæssige pejlemærker. Men også han frygter, at en bevarelse af historiekanonen vil føre til en udvidelse snarere end en slankning af faget.

“30 punkter – som er en skønsom blanding af begivenheder, personer, genstande og så videre – giver ikke den frihed til at tilrettelægge den spændende undervisning, historielærerne gerne vil. Det er nærmere en didaktisk spændetrøje og et udtryk for en nationalromantisk periodisering, der lægger et bestemt tendentiøst historiesyn ned over undervisningen”, siger han.

Der er andre måder end en kanon til at sikre, at eleverne tilegner sig evnen til at skabe orden i historien med kronologi, påpeger Jakob Ragnvald Egstrand:

“Med kanonlisten promoveres en bestemt kronologi. Man kan frygte, at eleverne ender med at tro, at der findes én kronologi.”