Efter partierne i valgkampen har fremlagt deres udspil til folkeskolen, kan man let få det indtryk, at lærerne først og fremmest er skeptiske. I debatten kan det næsten lyde, som om vi sukker, ryster på hovedet og peger på alt det, der ikke kan lade sig gøre.
Men lad mig begynde et andet sted. Jeg har trukket min pædagogiske jahat godt ned over ørerne – ikke så jeg ikke kan høre noget, men så jeg slipper for den værste negativitet i debatten.
For når partierne præsenterer nye ambitioner for folkeskolen, siger jeg ja. Ja til høj faglighed. Ja til bedre trivsel. Ja til færre elever i klasserne. Og ja til en skole, hvor flere elever lykkes.
Jeg siger også ja til to lærere i klasserne. Flere lærere i skolen vil styrke undervisningen og skabe bedre rammer for elevernes læring. Det er svært at være imod.
Men jeg siger nej tak til betegnelsen ”voksne”. Jeg er lærer. Og jeg vil ikke reduceres til en upræcis massebetegnelse.
Hvis politikerne vil rette op på de fejltagelser, der blev begået i 2013, kræver det flere lærere i folkeskolen – ikke flere ”voksne”. For jeg ved godt, hvad den betegnelse dækker over: Det er flere pædagoger.
De mange skoleudspil betyder i praksis, at lærerne forventes at levere mere kvalitet og højere ambitioner inden for nogenlunde de samme tidsmæssige rammer
Peter Baike Lærer og kredsstyrelsesmedlem i Gentofte Kommunelærerforening
Her råber jeg STOP! Flere steder har man valgt den billigste løsning og sat pædagoger til at være co-teachere eller varetage undervisning på andre måder. Men undervisning er ikke noget, man bare gør. Det kræver didaktiske overvejelser, faglig fordybelse og professionel dømmekraft.
Den faglighed får man med en læreruddannelse, og derfor giver det god mening, når politikerne taler om flere lærere i skolen. Og derfor giver det slet mening, når politikere taler om flere ”voksne”. I hvert fald ikke, hvis vi vil styrke elevernes læring og dannelse.
Et stort hul i ligningen
Den pædagogiske jahat sidder også godt fast, når det gælder politikernes ønsker om mere ro i klasserne og bedre læringsmiljøer.
Men når jeg læser partiernes skoleudspil, savner jeg svar på, hvordan det skal lykkes at skabe de bedre læringsmiljøer. Der mangler et stort hul i ligningen: forberedelsestid.
De mange skoleudspil betyder i praksis, at lærerne forventes at levere mere kvalitet, flere indsatser og højere ambitioner inden for nogenlunde de samme tidsmæssige rammer.
Men god undervisning opstår ikke spontant i det øjeblik, læreren træder ind i klasselokalet. Den kræver planlægning, faglige overvejelser, evaluering og samarbejde med kolleger. Det ved alle, der har stået foran en klasse.
Undervisningsdifferentiering kræver også tid. Derfor giver det ikke mening, når jeg oplever, at jeg i praksis kun har omkring ét minuts forberedelse per elev per lektion. Alligevel er spørgsmålet om tid til forberedelse næsten fraværende i de politiske visioner.
Det er virkelig positivt, at der efterhånden er politisk konsensus om, at der skal flere tiltrængte midler til folkeskolen
Peter Baike Lærer og kredsstyrelsesmedlem i Gentofte Kommunelærerforening
Så hvis I politikere læser med her i en travl valgkamp, har jeg et sidste budskab til jer: Hvis folkeskolen skal leve op til de forventninger, I med rette har til den, kræver det også, at rammerne følger med – blandt andet i form af en bedre økonomi på den enkelte skole. Derfor er det virkelig positivt, at der efterhånden er politisk konsensus om, at der skal flere tiltrængte midler til folkeskolen.
Men hvis jeg for alvor skal sige ja til ambitionerne sammen med jer om en stærkere skole med høj faglighed og trivsel, kræver det også, at vi taler ærligt om, hvad der skal til: Flere lærere og mere forberedelsestid.
Det er forudsætningerne for bedre undervisning og styrket faglighed i folkeskolen.
Jeg tager jahatten på i valgkampen. Men ikke over flere pædagoger
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.