Jeg er nødt til at sætte foden ned og sige, at lærernes arbejdsforhold ikke er i orden

I disse dage er det 13 år siden, at vi lærere blev lockoutet. Som bekendt endte det med, at Danmarks Lærerforening og hele lærerstanden blev kørt fuldstændigt over.

Set fra min synsvinkel, så det ud som om, at den daværende regering og Kommunernes Landsforening (KL) hånd i hånd foretog et lovindgreb, som udelukkende tilgodeså KL’s ønsker. Alle tidligere aftaler blev slettet, og vores arbejdsforhold blev drastisk forringet. 

Selvom der er gået mere end et årti, har jeg ikke glemt det overgreb. Jeg mærker konsekvenserne hver dag, når jeg er på arbejde. Jeg underviser ganske enkelt alt for mange timer i forhold til, hvad jeg har mulighed for at forberede tilstrækkeligt. Det er kvantitet over kvalitet.

Nu er jeg for alvor blevet træt af at vente på, at mine arbejdsvilkår bliver bedre, og jeg er træt af, at min fagforening er alt for flink og pæn. Hvis KL er så stålsat og ikke til at rokke på arbejdstiden, så har jeg behov for at vise min utilfredshed. De ødelægger nemlig folkeskolen med deres diktatoriske metoder. 

Jeg er glad for at undervise og glad for de andre opgaver, jeg har på min skole. Men mit arbejde slider mig op. Konstant er jeg bagud. Men vi lærere er flinke folk, så vi får tingene til at fungere. Alt, hvad vi gør, er for vores elever. Tanken om, at det ikke fungerer, er ubærlig.

Almisser er ikke nok

I forbindelse med forliget, skal der nedsættes et såkaldt AUA-projekt, som skal undersøge, hvordan vores arbejdsmiljø bliver bedre. Hold da op for en syltekrukke! Det behøver slet ikke at være så langtrukkent, for vi lærere ved jo godt, hvad problemet er: Alt for mange undervisningstimer og alt for lidt forberedelsestid. Så kort kan det siges. 

Hvis KL vil gøre sig nogen forhåbninger om flere studerende på læreruddannelsen, og at lærerflugten fra folkeskolen skal bremses, så skal der langt mere til end det, der er kommet ud af forhandlingerne og forliget. 

Vores arbejdsforhold skal være i orden. Der skal være den nødvendige tid til at tage hånd om alle de opgaver, vi har. Et godt udgangspunkt vil være 22 lektioner, 22 elever i klasserne og to lærere i de timer, hvor det er nødvendigt.

Folkeskolen er et vigtigt fundament i det danske samfund, og derfor ville jeg ønske, at de politikere, som bestemmer over folkeskolen, tog tre ugers fuldtidsarbejde på den nærmeste folkeskole. Så kan vi tale sammen bagefter. 

Men indtil det sker, er jeg nødt til at sætte foden ned og vise KL og DLF, at det faktisk er alvor, når vi siger, at vores arbejdsforhold ikke er i orden. De almisser, KL giver os i overenskomstforhandlingerne, kan jeg slet ikke mærke som forbedringer i min hverdag. 

Så kære DLF, jeg beklager, men jeg stemmer nej til OK26.