Drop timeløse fag. Giv mig fagløse timer i stedet for

For nogle måneder siden var jeg til et oplæg med Folkeskolens debatvært, Anders Thorsen, som præsenterede os for årets Det-skal-på-skoleskemaet-liste. Mens vi rystede på hovedet af danskernes ønsker til folkeskolen, kom debatten naturligt nok omkring de timeløse fag. Her faldt en tanke mig ind, som jeg ikke har kunnet slippe siden:

Hvad nu, hvis vi i stedet for timeløse fag turde indføre fagløse timer?

Det føles som en lidt farlig tanke, for jeg ved godt, at det kan lyde som om, jeg ikke går op i faglighed. Men sandheden er, at jeg elsker mit arbejde som lærer. Efter min mening er lærerjobbet, sammen med pædagogjobbet, verdens vigtigste. Vi er bare ved at drukne i noget, der ikke hænger sammen.

Vi underviser i alt for meget, som ikke er relevant for rigtig mange børn – og alt for lidt i det, som alle børn har brug for: At lære at lære. At undre sig. At stille spørgsmål. At arbejde sammen og alene. At være kritiske, nysgerrige, analytiske, modige, eftertænksomme. At vælge og vælge fra. At mærke egne grænser og rumme andres. At kunne være i verden og i følelserne uden at bryde sammen eller falde fra.

Alt dette kunne vi arbejde med i de fagløse timer.

Tid og tilstedeværelse

Mange lærere oplever at overtage klasser med stor udskiftning af voksne bag sig. Det har skabt utryghed og gør det svært at opbygge stabile læringsmiljøer. Ofte står man med en klasse, hvor mistrivsel, konflikter og uro fylder så meget, at det pædagogiske og sociale arbejde nødvendigvis må gå forud for det faglige.

Samtidig har mange børn i dag massive udfordringer – følelsesmæssige, sociale og kognitive. Det påvirker ikke kun dem selv, men hele klassen og læringsmiljøet. Når ét barn har det svært, har alle det svært. Når mange har det svært, bliver meget umuligt.

Det kræver tid, tilstedeværelse og voksne, der kan være der hver dag, hele dagen, hvis der skal skabes et trygt og bæredygtigt rum. Den tid findes ikke, når vi samtidig skal løbe efter et skema, der er pakket med faglige mål.

Men vi kunne finde tiden, hvis vi indførte fagløse timer.

Mere menneskeligt

Jeg (og mange kollegaer) oplever dagligt den indre belastning, der opstår, når vi ved, hvad eleverne har brug for, men forhindres i at handle på det, fordi skoleskemaet kræver noget andet. Det er følelsen af at svigte – ikke på grund af ligegyldighed, men fordi der ikke er tid eller rum til at gøre det rigtige.

Når vi konstant må vælge mellem relationer og resultater, trivsel og pensum, det menneskelige og det målbare, bliver arbejdet med børnene ikke bare svært; nogle dage bliver det næsten umuligt. Heldigvis kan jeg i København få tilbudt tidlig indsats, så jeg sammen med en dygtig psykolog kan arbejde på at acceptere det urimelige, men det føles bare ikke helt rimeligt at skulle det.

Så ja, også på grund af den følelsesmæssige belastning, vi lærere oplever i vores arbejde, drømmer jeg om fagløse timer.

Naturligvis skal fagløse timer ikke være en pause fra læring og faglighed, men fungere som en ramme, hvor læring kan opstå på børnenes og virkelighedens præmisser. Fleksibel, relationsbåren tid, hvor vi kan arbejde med det menneskelige, det sociale, det eksistentielle. Med fagene som middel, ikke mål.

Når skolen, børnene og lærerne er pressede, er det måske på tide at tænke i andre baner end at forsøge at presse mere og mere ind i skoleskemaet. Måske er tiden kommet til at give lærerne mulighed for at fylde noget andet i timerne. Ikke mere – men bedre. Mere meningsfuldt. Mere bæredygtigt. Mere menneskeligt.