Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Uendelige skoleprojekter svarer til opvasken, man aldrig fik taget

Pilotprojekter er velkomne, men de skal have en slutdato, mener lærer.

Tobias Bennedsen
Tobias Bennedsen Lærer på Hyllehøjskolen og folketingskandidat for de Konservative
Start debatten
29. august 2025, kl. 05:00
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
Start debatten

Folkeskolen skulle være børnenes faste holdepunkt: Et sted, hvor verden kan undersøges, fordi fundamentet ikke rykker sig hele tiden.

Alligevel lever vi i en rytme af reformer, strategier og platforme, der når at få logo – men sjældent rødder. Før lærere, elever og forældre har vænnet sig til ét sprog, skifter vi dialekt. Før praksis har sat sig, sætter vi endnu en implementering i gang. Skolen er ganske enkelt ramt af initiativ-storm.

Børn lærer gennem gentagelse, rytme og genkendelighed. Lærere skaber kvalitet gennem fordybelse, kollegial kultur og faglige traditioner. Det kræver tid nok til, at noget kan sætte sig, det kræver ikke konstante paradigmeskift forklædt som fremskridt. Vi skal give eleverne et fundament, ikke en agil transformationsplatform i permanent beta. Den slags lyder smart på et slideshow, men mindre smart når man står i 3.B.

Når det grundlæggende flyttes, betaler vi med opmærksomhed og arbejdsglæde. Onboarding, pædagogiske dage og halvfærdige forløb. Mere energi går til at balancere systemet end til at bevæge eleverne fagligt. 

Flimrende frihed

I denne virkelighed tales der varmt om “frisættelse”. Intentionen er såmænd meget sympatisk: Mindre detailstyring, mere professionel dømmekraft. Men frihed uden fast grund bliver bare til flimmer.

Hvis vi bytter 100 nationale indsatser for 1.000 lokale “aftryk”, gør vi ikke skolen fri, vi gør den fragmenteret. En national skole kan ikke bæres af lige så mange grundfortællinger, som der er rådhuse. Friheden skal være til at undervise, ikke til at opfinde skolen på ny ved hver budgetforhandling.

Vi har brug for bærende vægge, som er tydelige og få, og som holder i årevis

Tobias Bennedsen Lærer på Hyllehøjskolen og folketingskandidat (K)

Det handler ikke om at længes tilbage. At stå fast er ikke at stå stille. Det er at vælge med omhu, holde fast længe nok til, at kvalitet kan gro, og så justere, når evidens og erfaring kræver det – ikke når en ny overskrift kræver det. Vi har brug for bærende vægge, som er tydelige og få, og som holder i årevis. Når fundamentet er fælles og stabilt, kan kommuner og skoler indrette klogt, vælge metoder med omtanke og tilpasse til lokale vilkår uden at ændre på, hvad skolen er til for.

Pilotprojekter er velkomne, men de skal have en slutdato. Enten bygges der videre, eller også siger vi tak og stop. Konstant “proof of concept” i børnenes skoletid er hverken modigt eller moderne. Når vi så endelig vælger, skal vi hvile i det valg. Tillid til professionen viser sig ikke i antallet af nye initiativer, men i tid til forberedelse, stærke faglige fællesskaber og kontinuerlig efteruddannelse.

For vi må ikke glemme, at man aldrig siger farvel til gamle initiativer i skolen - de hænger altid latent i årene efter, som en opvask man aldrig fik taget.

Så er det for meget forlangt, at folkeskolen får fast grund at stå på? Jeg mener, det er det mindst ambitiøse, men vigtigste krav, vi kan stille på børnenes vegne. Lad os være modige nok til at stå fast, så eleverne trygt kan række ud efter mere.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Uendelige skoleprojekter svarer til opvasken, man aldrig fik taget

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS