Det kræver massive investeringer, hvis den nye aftale om special­­undervisning skal virke

For nylig landede en politisk aftale om specialundervisning. Den indeholder mange gode elementer, der skal sikre tidligere og hurtigere støtte til elever med bekymrende fravær eller mistrivsel.

Det skal bl.a. ske ved, at den såkaldte 9-timeresregel afskaffes, og at der ikke længere kræves en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) for at blive visiteret til specialpædagogisk støtte.

Tanken er, at skolerne langt hurtigere kan gribe til handling, når en elev har behov for støtte. 9-timerstreglen kan have betydet tilbageholdenhed i forhold til visitation, fordi den binder mange midler og dermed presser de kommunale budgetter, og fordi dokumentationskravene er tunge.

Men 9‑timersreglen har med alle sine mangler også fungeret som en rettighed og en minimumsstandard for specialundervisning og dermed sikret ressourcer til den enkelte elev, der er visiteret til specialpædagogisk støtte.

Når reglen forsvinder, afhænger kvalitet og omfang af hjælp i endnu højere grad af kommunens økonomi, strukturelle forudsætninger og lokale prioriteringer og derfor er der også risiko for, at forskellen mellem den støtte, kommunerne og skolerne tilbyder ,vokser.

Vi tror ikke, at inklusionen kan lykkes alene ved at lave nye regler, der sikrer hurtigere handling, når et barn har bekymrende fravær eller anden form for mistrivsel. For hvad er hurtig handling værd, hvis der ikke er økonomi til at føre den ud i livet?

15 års forsøg er slået fejl

Baggrunden er, at over en fjerdedel af folkeskolens samlede økonomi bruges på 7,1 procent af eleverne i folkeskolen – dem, der har brug for specialundervisning - og det er med til at presse kommunernes økonomi. Ifølge økonomiprofessor Nina Smith mangler folkeskolen omkring 4 milliarder om året, hvis den skal følge samfundsudviklingen.
 

Det undrer os derfor ikke, at de seneste 15 års mange forsøg på at vende udviklingen og inkludere flere elever ved at finde på nye værktøjer, koncepter, regler og lovgivning er slået fejl. Der er den strukturelle forklaring på, at gode intentioner kollapser i praksis.

Aftalen kommer efter, at en ekspertgruppe nedsat af Undervisningsministeriet i foråret 2025 præsenterede nye anbefalinger til inklusion.
 
Ekspertgruppen skulle se på elevernes rettighed til specialundervisning, som er beskrevet i folkeskolelovens paragraf 3 stk. 2., der giver eleven ret til specialundervisning, hvis pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) vurderer, at de har behov for støtte i mere end ni timer.

Anbefalingerne pegede på hurtigere støtte til eleverne og en mindre bureaukratisk proces – men også på en afskaffelse 9-timersreglen.
 
Vi håber, at de nye regler får den ønskede effekt til gavn for de elever, der har brug for støtte. Men skal ændringerne virke i praksis, kræver det massive investeringer i folkeskolen. Vi får ikke bedre og mere vellykket inklusion ved blot at ændre lovgivningen og flytte rundt på midlerne.