Det er ikke børne­havernes skyld, når elever afbryder 99 gange

For nylig så vi, hvordan en klasselærer i 1.A på Hårby Skole blev afbrudt 99 gange på 45 minutter. Programmet fra TV 2 Østjylland pustede endnu en gang til debatten om uro i klasselokalerne.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) var hurtigt ude med en forklaring – og en placering af ansvaret:

”Vi har bl.a. en udfordring med, at dem der starter i skole, er mindre skoleklar end tidligere. Jeg har igen - og igen - understreget, at børnehaven ikke handler om at lære tal og bogstaver. Børnehaven handler om at stå i kø, lære at modtage en kollektiv besked, lære at være en del af et børnefællesskab.”

Men her begynder paradokset. For mens ministeren frikender børnehaverne fra ansvaret for bogstavlæring, gør hans eget ministerium det modsatte.

Mismatch

I oktober udgav Børne- og Undervisningsministeriet materialet Viden om sprogpædagogik i dagtilbud, hvor pædagoger direkte opfordres til at arbejde systematisk med introduktion til bogstaver og lyde – for eksempel ét bogstav om ugen, rimlege og læringsmiljøer med alfabetplakater og bogstavjagt.

Det står i skarp kontrast til Børnehaveklassens læseplan 2019, hvor det bl.a. andet fastslås, at “eleven kan genkende alle bogstavernes form, navn og lyd”.

Pointen er ikke, at der er noget galt med læreplanen for børnehaveklassen – den beskriver netop, hvad børn skal lære i løbet af året i børnehaveklassen.

Pointen er, at det sender et tvetydigt signal til det pædagogiske personale i børnehaverne.

Der opstår ganske enkelt et mismatch, når ministeriets nye materiale til dagtilbud instruerer pædagogerne i, hvordan børn allerede i børnehaven kan lære bogstaver og lyde. Dermed ender mange børnehaver med at fokusere målrettet på at lære børn det, de faktisk har et helt skoleår til at lære i børnehaveklassen.

Sprogvurderinger spænder ben

Det er også i strid med sprogvurderingen for de 3-6-årige, hvor børnene, inden de begynder i skole, skal kende ét bogstav ud af 12 for at være i normalområdet.

I børnehaveklassen sprogvurderes børnene igen. Her forventes de at kende 17 bogstaver. Børnene vurderes efter den samme skala, uanset om de er 5 år og 9 måneder eller 6 år og 9 måneder, når testen foretages.

Sidste år blev 47.082 børn testet, og 86,6 procent bestod kravet – et klart tegn på, at mange dagtilbud allerede arbejder målrettet mod testen, længe før børnene begynder i skole.

Der er tale om teaching to the test – ikke leg for læring.

Et dobbelt signal fra ministeriet

Hvis vi vil mindske uroen i skolen, må vi starte med at skabe sammenhæng – ikke modsætninger og mistillid – mellem dagtilbud og skole.

Børn, der møder skolen med erfaringer af leg, tryghed og sociale kompetencer, lærer hurtigere og trives bedre. Men det kræver, at børnehaven ikke presses til at blive en lille skole, og at pædagoger og lærere i indskolingen kan bygge videre på børnenes fællesskabskompetencer – ikke reparere konsekvenserne af testforberedelse.

Det er især børn af ufaglærte danske forældre og børn med anden etnisk herkomst end dansk, der ikke knækkede bogstavkoden i børnehaven. De får brug for hjælp til at genvinde motivation og tro på, at bogstaver er noget for dem.

Det er ikke børnehavernes skyld, at børn afbryder undervisningen 99 gange på 45 minutter. Men det kan det blive, hvis vi fortsætter med at lade politiske og pædagogiske modsætninger forplumre børns tidligste møde med læring.

Med andre ord: Hvis ministeren vil have bogstaverne ud af børnehaven og tilbage i børnehaveklassen - hvor de rettelig hører til - skal den obligatoriske sprogvurdering tilbagerulles.