Det er i mine øjne fuldstændig gratis for en skoleleder at lukke munden på lærere

Københavns Kommunes forsøg på at give den københavnske lærer, Rikke Johansen, mundkurv på resulterer nu i udsendelse af et Hyrdebrev om ytringsfrihed for alle ansatte i Børne- og Ungdomsforvaltningen.  

Forvaltningen fortryder åbenbart sin egen grænseoverskridende fremfærd i sagen, der udelukkende kom for en dag, fordi Berlingske gravede den frem. Var det ikke sket, havde Rikke Johansen i dag siddet alene og såret tilbage med den illegitime, tjenstlige advarsel i personalemappen.

Hyrdebrevet er klart en følge af det politiske røre, historien har skabt på rådhuset, især blandt de borgerlige partier. Det henviser til forvaltningens egen ytringsfrihedsvejledning fra 2017 og understreger vigtigheden af en ”professionel uenighedskultur”, som er beskrevet i den lokale MED-aftale.

Forvaltningsdirektør Tobias Stax, der står som afsender af brevet, opfordrer til, at ”I på arbejdspladsen tager en snak om, hvordan I skaber og støtter op om åbenhed og debat, for det er en nøgle til at udvikle os selv, vores opgaver og vores arbejdspladser”. Selvsamme Stax, hvis forvaltning begik det klokkeklare overgreb mod Rikke Johansen.

Til ingen nytte

Problemerne med lærernes ytringsfrihed har været oppe at vende mange gange – til ingen nytte, må jeg desværre konstatere. Det kulminerede måske i efteråret 2014. Som medlem af hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening hørte jeg dengang ustandseligt fra vrede lærere, der i kølvandet på lockouten havde fået lodret ordre fra ledelsen om overhovedet ikke at drøfte skolereformen med forældre.

Men presset på ytringsfriheden har reelt været her, siden man i 1993 afskaffede lærerrådet og gjorde skolelederen, der før havde været skolens mand på rådhuset, til rådhusets mand på skolen.

Danmarks Lærerforening har været på banen igen og igen, men også Ombudsmanden, justitsministeriet, undervisningsministeriet og Folketinget har været inde over ytringsfrihedsproblemerne gentagne gange.

Sågar Landsretten havde fat i emnet, da den efter et fire år langt forløb ved domstolene gav Odense Kommune et rap over fingrene i 2018 ved at erklære en tjenstlig advarsel til lærer Erik Schmidt ugyldig.

Hverken KL, Odense kommune eller Skolelederforeningen har imidlertid nogensinde medgivet, at skolelederen havde begået noget ulovligt. 

Advarsel, degradering, fyring

Hvorfor er det mon så svært for folkeskolens ledelseslag at begribe, at lærere har den samme ytringsfrihed som alle andre borgere i dette land?

Svaret ligger lige for: Det er det, fordi det er fuldstændig gratis for en skoleleder at lukke munden på sine underordnede. Der findes ikke mig bekendt et eneste eksempel på, at en skoleleder er blevet mødt med nogen form for sanktion efter at være blevet taget på fersk gerning i at udøve ulovligt pres mod en lærers ytringsfrihed.

Går den, så går den, og så klapper læreren i. Og går den ikke, ja, så går den alligevel. For der findes mange måder for en leder diskret at chikanere en lærer på, uden at det kommer op på radaren noget sted. Lærerne er reelt værgeløse, og lederen risikerer intet.

Derfor får dette hyrdebrev fra Københavns Kommune efter min vurdering ingen som helst virkning ude på gulvet i byens folkeskoler. Som lærer med afvigende vurderinger og holdninger i forhold til kommunens vil man fortsat kunne rammes af repressalier fra oven, og tager man åbent til genmæle, vil man fortsat være ude, hvor man ikke kan bunde.

Og sådan vil det fortsætte, indtil de ledere, der begår overgreb mod lærerne bag kulissen, mødes med mærkbare sanktioner: Tjenstlig advarsel, degradering, fyring. Eller som i Sverige: Bøde eller fængselsstraf.