Der er en del af fraværsproble­matikken, vi bliver nødt til at tale om

For nylig så jeg et Aulaopslag fra en skole på Fyn, som helt kort kan sammenfattes sådan her:

Fremover vil anmodning om ferier uden for skoleferierne blive afvist med henvisning til, at skolen som udgangspunkt ikke vurderer ferier som faldende under kategorien ’ekstraordinær frihed’.

Der er ingen tvivl om, at opslaget kommer til at afføde en del spørgsmål, kommentarer og måske ligefrem frustration og konflikter. For ’ekstraordinær frihed’ deler vandene.

Både i mit nuværende job som fraværskonsulent og mit tidligere lærerjob er jeg også bekendt med, at omfanget af anmodninger om ekstraordinær frihed er stigende.

Jeg er med på, at man ikke kan tilskrive fraværsproblematikken den stadigt stigende efterspørgsel på ekstraordinær frihed, men vi bør da kunne adressere, at der er en udfordring?

De seneste år er der sket et skred, hvor anmodningerne om ekstraordinær frihed kun i særlige tilfældes udfordres eller anfægtes, og samtidig er der stor forskel på, hvordan de enkelte skoler forholder sig til anmodningerne. Ikke sjældent er argumentet for at imødekomme anmodningerne den, at familier i en presset hverdag har brug for at kunne trække stikket og prioritere kvalitetstid. Det tror jeg sådan set ikke, der er nogen, der kan være uenige i.

Når jeg alligevel tillader mig at problematisere den ekstraordinære frihed, handler det især om den signalværdi, der ligger i, at det er muligt at vælge skolegangen fra til fordel for ferier, (konfirmationskjole)shopping, hyggedage, Black Friday, neglebehandlinger, frisørtider. Og ja, det er alt sammen anmodninger, jeg har modtaget igennem mit lærerliv.

Udover at det sender et forkert signal om både skolens rolle og væsentlighed, påvirker det en klasse, når et eller flere børn mangler. Det er ganske enkelt et ufuldstændigt klassefællesskab, fagligt såvel som socialt, som det er meget svært at værne om, styrke og udvikle. Og fravær smitter.

Naturligvis skal der værnes om familielivet. Som en undersøgelse fra Rockwoolfonden har konkluderet, spiller netop familien den mest afgørende rolle for børn og unges trivsel. Men omfanget af den ekstraordinære frihed er efterhånden så omfattende, at man må spørge sig selv, om ikke tiden er inde til at finde en mere strukturel og bæredygtig løsning? Fleksible vinter/efterårsferieuger, fem årlige flexdage eller lignende.

I hvert fald er de stadigt tiltagende anmodninger om ekstraordinær frihed ikke befordrende for en langsigtet løsning.