Der er en ambition bag de nye fagplaner, som lærerne ikke må overse

Det er en del af folkeskolens formål at forberede vores børn på deltagelse og medansvar, og det har aldrig været vigtigere end i disse tider, hvor demokrati er under pres.

Til næste skoleår skal det formål løftes af de nye og forenklede fagplaner, som lige nu er under udvikling. De nye fagplaner skal skabe sammenhæng mellem folkeskolens formål og undervisningen i de enkelte fag og på den måde også sikre, at skolens demokratiske dannelsesopgave bliver omsat til praksis.

En helt afgørende del af elevernes demokratiske dannelse handler om at lære om de værdier, principper og rettigheder, vores demokrati bygger på. Og så handler det også om at øve sig i dem og bruge dem i praksis.

Det indebærer først og fremmest, at eleverne lærer deres egne og andres rettigheder at kende og lærer at respektere dem. Og så indebærer det, at vi inddrager eleverne i skolen og i undervisningen, så de oplever, at deres holdninger har værdi, og at de bliver i stand til at tage ansvar for det skolefællesskab, de er en del af.

En undersøgelse fra Unicef Danmark og Institut for Menneskerettigheder viser, at knap hvert andet barn i 6.-10. klasse selv vurderer, at de ikke kender deres rettigheder. Endnu flere – 57 procent – kan ikke komme i tanke om én eneste konkret rettighed, når de bliver spurgt.

Dét er et stort problem. Først og fremmest, fordi Danmark har tilsluttet sig Børnekonventionen, og dermed har vi forpligtet os til at udbrede kendskabet til børns rettigheder.

Men det er også et problem i et dannelsesperspektiv, fordi vi fra samme undersøgelse ved, at børn med højt rettighedskendskab i højere grad handler, når egne eller andres rettigheder bliver overtrådt, ligesom de udviser større tro på sig selv og mere rummelighed over for andre. Egenskaber, som i høj grad understøtter børns demokratiske dannelse, udvikling og trivsel. 

Bundplacering

Men det er ikke kun elevernes manglende kendskab til rettigheder, der er et problem. Fra undersøgelser ved vi, at ca. 4 ud af 10 elever i lav eller meget lav grad oplever sig inddraget i undervisningen. Og når vi sammenligner os med andre lande, ligger Danmark i bunden, når det kommer til elevernes oplevede medindflydelse

Det er problematisk, fordi vi samtidig ved, at børn, der oplever at blive inddraget i skolen, har en højere demokratisk selvtillid end elever, der ikke oplever sig inddraget.

De nye fagplaner er derfor en unik mulighed for at styrke skolens demokratiske dannelsesopgave. Det kan vi gøre ved at give rettighedsundervisning en tydelig plads i de nye fagplaner.

Og vi kan sørge for, at fagplanerne indeholder endnu mere ambitiøse forventninger til, at eleverne bliver inddraget aktivt i undervisningen, så alle elever får tidlige erfaringer med at blive hørt og opbygger tillid til, at deres meninger tæller og er værdifulde for fællesskabet.

Det handler om at skabe bedre forudsætninger for at løfte nogle af de allervigtigste opgaver, folkeskolen allerede har: at give børn en tidlig forståelse for rettigheder i det samfund, der omgiver dem – rettigheder, som vi desværre ikke kan tage for givet længere, og som derfor er så vigtige at udbrede og diskutere.

Og det handler om at danne vores børn til at deltage aktivt og ansvarligt i de fællesskaber, de er en del af – fra klasselokalet til det demokratiske samfund.

Vi tror på, at det er en ambition, vi deler med både politikere og fagudvalg og håber, at de nye fagplaner vil omsætte ambitionen til konkret undervisning. Det skylder vi børnene, skolerne og hele samfundet.