Christina Bjerre Rungsøe og Christina Rinaldo har tre ting til fælles.
For det første hedder de begge Christina.
De er begge to lærere.
Og så er de enige om, at regeringens nye lovforslag, der vil give lærere hjemmel til gribe fysisk ind over for elever, ikke kommer til at løse skolens problemer.
Folkeskolen har talt med dem begge og spurgt, hvad de egentlig mener om lovforslaget.
Det skal førstebehandles i Folketinget den 10. november.
Christina Bjerre Rungsøe
39 år. Arbejder på Baggesenskolen i Korsør, hvor hun underviser i matematik, fysik/kemi, biologi og geografi i udskolingen.
Der er kun to situationer, hvor lærer Christina Bjerre Rungsøe kan se sig selv bruge fysisk guidning eller magtanvendelse: Hvis en elev er til fare for en anden elev, eller en elev gør skade på sig selv.
Og hvis det endelig skulle blive nødvendigt, har hun også en udfordring: Hun er 170 centimeter høj og vejer 50 kilo.
”Hvis jeg står over for en 9. klasses dreng, så flytter han mig, før jeg flytter ham.”
I sine 12 år som lærer har hun én gang brugt magtanvendelse, da en elev ifølge Christina Bjerre Rungsøe tog kvælertag på en anden elev. Sammen med en anden voksen fjernede hun eleven.
”Dér følte jeg mig sikker på, hvad jeg gjorde.”
Jeg kan være rigtig nervøs for, at magtanvendelse vil blive brugt mod de elever. Det er dem, som i forvejen har det allersværest.
Christina Bjerre Rungsøe Lærer
Men hvis den nye lov bliver vedtaget, vil det ikke styrke hendes følelse af retssikkerhed, for ender hun i en tilspidset situation med en elev, er det op til hende selv at vurdere, om alle andre muligheder er udtømte, og indgriben dermed kan retfærdiggøres.
Hvis en elev forstyrrer undervisningen, vil hun hellere – som hun gør i dag – give eleven en pause, snakke med vedkommende, og hvis der er brug for det, tage fat i ledelsen og kalde forældrene til en samtale.
”Jeg tror ikke, det hjælper eleven, eller at de kommer til at deltage mere, fordi jeg slæber dem ud af lokalet. Det styrker ikke min relation til dem og heller ikke deres måde at håndtere deres egne følelser på.”
Hun frygter også, at det nye lovforslag særligt vil ramme inklusionselever.
”Det er børn, som ikke trives i de fysiske rammer og læringsrammerne, vi har mulighed for at skabe, og derfor forstyrrer undervisningen. Jeg kan være rigtig nervøs for, at magtanvendelse vil blive brugt mod de elever. Det er dem, som i forvejen har det allersværest.”
Christina Bjerre Rungsøe refererer også til forskning, som viser, at magtanvendelse er særligt skadeligt for denne gruppe af elever.
Hun mener ikke, at lovforslaget løser folkeskolens problemer. Man skulle hellere se på rammerne, siger hun, og nævner som eksempler, at man støver 28 elever ind i et lokale til 20, og at man planlægger undervisning efter kl. 13.30, hvor eleverne er trætte, og hun lettere havner i diskussioner med nogle af dem.
Christina Rinaldo
49 år. Arbejder på en skole i København, hvor hun også er tillidsrepræsentant. Underviser i billedkunst, dansk og engelsk.
I en billedkunsttime for 10 år siden løb en af Christina Rinaldos elever glad rundt i lokalet med en hobbykniv i hånden.
”Jeg kunne ikke kalde eleven hen til mig, så jeg måtte gå hurtigt efter hende, holde hårdt om håndleddet og tage hobbykniven fra hende,” siger Christina Rinaldo og konstaterer, at det måtte hun egentlig ikke.
Situationen var ikke tilspidset, fortæller hun, så i princippet skulle hun have ventet på, at det blev en farlig situation, før hun greb ind.
Jeg har ikke lyst til at skulle bruge magtanvendelse. Jeg vil helst være fri. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for ikke at nå derhen.
Christina Rinaldo Lærer
”Det kan godt være, jeg ikke havde behøvet at gøre det. Det kan være, jeg kunne have kaldt eleven hen til mig, hvis jeg ventede tre minutter. Men jeg følte ikke, jeg havde tre minutter.”
Hun var bange for, at eleven ville komme til at skade sig selv eller andre. Efter episoden informerede Christina Rinaldo sin ledelse og forældrene, som bakkede op.
Det er oplevelser som denne, der gør, at Christina Rinaldo mener, at den nye lov kan gøre en forskel i hendes hverdag, for den giver lærere ret til at bruge magtanvendelse, når elever ”udsætter sig selv eller andre bevidst eller ubevidst for fysisk fare”. Hun vil føle sig mere sikker, hvis loven bliver vedtaget.
”Men jeg har ikke lyst til at skulle bruge magtanvendelse. Jeg vil helst være fri. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for ikke nå derhen,” siger Christina Rinaldo og påpeger, at hun er 158 centimeter høj og vejer 53 kilo. Hun underviser i udskolingen og ser ikke sig selv være i stand til at føre en 8.-klasses elev ud af klasseværelset.
Christina Rinaldo synes, det er ”vildt”, at der er behov for lovforslaget. Som hun ser det, skyldes den tiltagende uro, at politikerne har indført inklusion og samtidig skruet op for lærernes undervisningstid og klassekvotienten.
Den problemstilling skulle politikerne hellere kigge på, mener hun.
To lærere er enige om én ting om det nye lovforslag om fysisk indgriben
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.