Ayushi Agrawal har altid drømt om at blive lærer.
Men i Indien er det ikke lærer, man ønsker, at ens datter uddanner sig til, hvis man har midler og mulighed for at give hende en høj uddannelse. Så hun tog i stedet en Master of Finance.
Sådan en kan man bare ikke bruge, når man rejser med sin Novo Nordisk-ansatte mand til Danmark. Og man kan heller ikke starte på læreruddannelsen, hvis ens danske ikke er supergodt.
Derfor blev Ayushi på 39 år kisteglad, da hun hørte om Forberedelseskursus for Indvandrere og Flygtninge (Fif) på Campus Carlsberg.
"Det ville aldrig have fungeret for mig at starte direkte på læreruddannelsen. En ting er det sproglige, hvor jeg udviklede mig lagt mere på de ti måneder på fif end på sprogskolen. Men det er lige så meget alt det andet, vi lærte - pædagogik, didaktik, gruppearbejde, studierapporter og helt ned til, hvordan bygger en powerpoint-præsentation op," fortæller hun.
Chaimaa El Hariri og Hamza Elhmamsi er enige. De kommer begge fra Marokko og har også taget forberedelseskurset, inden de begyndte på læreruddannelsen.
"Kurset åbner døren i forhold til det pædagogiske. I Marokko har vi meget fokus på faglighed. Her tænker man mere på, at der skal være en balance mellem det faglige og det trivselsmæssige. Det var nyt for mig. Og praktikken var også virkelig vigtig, for selv om min danske kone er folkeskolelærer, havde jeg aldrig været i en dansk folkeskole før," fortæller Hamza.
Har haft sin egen cirkusskole
Han har boet i Danmark i syv år og har taget dansksprogkurser ovenpå sin marokkanske bachelor i fysik og kemi.
"Det var svært at finde job i Danmark, og jeg ved jo, at jeg godt kan lide at undervise, for jeg har i mange år haft min egen cirkusskole i forskellige lande".
Mange ærgrer sig over, at de har gået mange år og gjort rent i en børnehave med en lang uddannelse bag sig, når de i stedet kunne have været hos os
Stine Kragholm Knudsen Lektor
Chaimaa var midt i en kandidat i kemi i Marokko, da coronaepidemien lukkede det hele ned. Så blev hun gift og flyttede med sin somaliske mand til Danmark.
"Jeg elsker kemi, og jeg var lektiehjælper allerede i Marokko, men der tager man bare et ekstra kursusforløb efter sin universitetsuddannelse, hvis man vil være lærer. Men jeg glæder mig rigtigt meget til, at jeg kan komme ud og undervise børn i kemi. Det ved jeg også, at der er behov for ude på skolerne."
For hende er det særligt gruppearbejdet, der var fedt at lære på Forberedelseskurset. Det fylder meget i læreruddannelsen, og det er slet ikke en måde hun har været vant til at arbejde på i Marokko.
Udbydes på fire professionshøjskoler
Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtning har eksisteret siden 1994, men det har set meget forskelligt ud undervejs, fortæller lektor Stine Kragholm Knudsen.
Hun har været med som danskunderviser på kurset siden 2006 og senere også som koordinator på Københavns Professionshøjskole. KP er det eneste sted, hvor de har ét forberedelseskursus til læreruddannelsen og ét til pædagoguddannelsen, og det har kørt næsten uafbrudt en gang om året siden begyndelsen.
Via, Absalon og UCN tilbyder også kurset som en forberedelse til alle deres professionsuddannelser.
"Vi har ændret studieordningen mange gange, for hver gang der kommer en ny læreruddannelse, skal kurset rettes mod det, kursisterne får brug for," fortæller Stine Kragholm Knudsen.
Ville ønske kurset var mere kendt
Hvert år har de cirka 15 kursister på holdet. Men i forhold til den lærermangel, der er ude på skolerne, ville hun ønske, at der var flere der var opmærksomme på muligheden.
"Vi hører altid fra de studerende, at de er superglade for kurset. Og mange ærgrer sig over, at de har gået mange år og gjort rent i en børnehave med en lang uddannelse bag sig, når de i stedet kunne have været hos os og fået mulighed for at få en uddannelse, der passer til deres kompetencer og drømme om fx et lærer- eller pædagogjob."
Kurset varer 10 måneder, og de skal til en optagelsesprøve for at komme ind. De er ikke sikret optagelse på læreruddannelsen, men kan bruge kurset som en del af deres kvote 2-ansøgning.
Hver gang jeg læser til det fag, er det som om, det er min egen historie. Jeg tror, at jeg har en masse at give eleverne, fordi jeg ved, hvordan det føles
Ayushi Agrawal Læser blandt andet til lærer i dansk som andetsprog
Langt de fleste af deres kursister ender med at starte på læreruddannelsen, fortæller hun.
"Uanset hvor godt vi forbereder dem, så er det hårdt at starte sammen med helt unge, der har dansk som modersmål og kender alt til det danske skolesystem. Vores kursister er voksne mennesker med en masse andre kompetencer, så på mange måder passer de bedre ind på meritlæreruddannelsen. Derfor glæder vi os også meget til, at den bliver gratis fra 2030," fortæller hun.
Burde satses mere på de her studerende
Hun ville ønske, at der var færre benspænd for de studerende, når de starter, og også mere åbenhed i forhold til, hvor meget de kan, selv om de ikke taler perfekt dansk.
"Når vi mangler så mange lærere, synes jeg man burde sætte nogle flere penge af til at få flere af den her slags lærere ud. Vores kursister har en masse kompetencer. Ja, de taler med accent, men mange er jo superdygtige til fx matematik, fysik, fransk eller naturfag, som der er stor mangel på."
Nu håber jeg bare, at jeg kan finde en skole, hvor de accepterer mig, selv om jeg ikke taler perfekt dansk
Chaimaa El Hariri
Stine Kragholm Knudsen underviser også på dansk som andetsprog på læreruddannelsen, og hvert år, siden faget kom tilbage har der været en fra Fif-kurset med på linjefaget.
"Hver 10. barn i folkeskolen er flersproget i dag. Der er de her lærere jo en kæmpe gave til folkeskolen, både som forbilleder og i kraft af deres erfaringer med at gå i skole på et sprog der ikke er ens stærkeste. Tag en studerende som Ayushi, hun er simpelthen så dygtig, og hun bliver en fantastisk DSA-lærer."
DSA står hendes hjerte nært
Ayushi Agrawal har matematik, engelsk og DSA som linjefag. Hun er utroligt glad for alle tre fag, men DSA står hendes hjerte ekstra nært.
"Hver gang jeg læser til det fag, er det som om, det er min egen historie. Jeg tror, at jeg har en masse at give eleverne, fordi jeg ved, hvordan det føles. Og så tror jeg også at det kan virke motiverende for dem at se, at man godt kan blive lærer, selv om dansk ikke er ens første sprog".
Hun oplever også, at hun kan bruge alt det, hun lærte på Fif særligt til DSA.
"Pludselig forstår jeg, hvorfor vi havde de aktiviteter, vi havde på Fif-holdet. Dengang tænkte jeg jo ikke over, hvordan vi altid brugte alle fire sproglige kompetencer - tale, skrive, læse, lytte. Men nu kan jeg se, at undervisningen var helt bevidst tilrettelagt for samtidig at styrke vores sproglige kompetencer."
Hun havde en nem start på læreruddannelsen, fordi hun kom i en god gruppe fra start. Så enkelt var det ikke for Chaimaa og Hamza.
"Jeg havde et års barsel efter Fif, og jeg syntes, det var virkelig svært, da jeg startede på læreruddannelsen. Jeg følte mig forvirret og dum mange gange. Men nu går det meget bedre, og nu glæder jeg mig til praktikken og til at blive færdig som lærer," siger Chaimaa.
På Tingbjerg Skole, hvor hun har været i praktik, havde halvdelen af eleverne også et andet modersmål, og det gjorde det hele lettere.
"Der kunne jeg mærke, at jeg kunne forstå deres frustrationer bedre, fordi jeg selv har oplevet det. Nu håber jeg bare, at jeg kan finde en skole, hvor de accepterer mig, selv om jeg ikke taler perfekt dansk, så jeg kan bruge mine gode matematik- og fysikkompetencer til at lære eleverne en masse."
Både Ayushi og Chaimaa har oplevet, at eleverne er fuldstændig ligeglade med, om de taler perfekt dansk, og de har ingen problemer med at forstå deres accenter.
"Det sproglige er selvfølgelig vigtigt, og jeg arbejder hele tiden på at blive bedre til dansk. Men jeg tænker mere og mere, at det er det relationelle, der er det allervigtigste. Jeg fik jo lige så mange kram af eleverne ude på skolen, som de lærere, der talte perfekt dansk," fortæller Ayushi.
Idræt og fransk gav succesoplevelser
Hamza Elhmamsi syntes også starten på læreruddannelsen var virkelig hård efter den trygge tid på Fif.
Han ville ønske, at hans undervisere havde været mere opmærksomme på, at der sad studerende på holdene som ham, der ikke automatisk forstod alt på hurtigt dansk.
"Men da jeg begyndte på idrætsfaget, fik jeg nogle virkelig gode oplevelser. For der kunne jeg bruge alt det kropslige, jeg har fra cirkus, og så var perfekt dansk ikke så vigtigt".
Det samme skete, da han kom ud i praktik på en skole i Holte. De manglede en fransklærer, og med fransk som sit andet modersmål blev han tilbudt et job med det samme.
"Det har virkelig været spændende at undervise fast. Eleverne var nysgerrige på mit franske. Jeg kunne fortælle dem om Marokkansk kultur og mad på fransk, og jeg fik dem til at lave videoer, hvor de på fransk fortalte om en fysisk aktiviteter - fx at jonglere. Det er også det, min bachelor handler om, hvordan man kan bruge cirkusaktiviteter i sprogundervisningen."
De glæder sig alle tre til at blive færdige og komme ud at arbejde som lærere. Ayushi ved præcis, hvor hun gerne vil arbejde.
"Jeg har fået lov til at komme i praktik på Vadgård Skole i Gladsaxe efter sommerferien. Det glæder jeg mig helt utroligt til. Jeg bor i Smørum, så det kommer til at tage næsten halvanden tim. Men det gør ingenting, at jeg skal op kl. 6, hvis jeg kan få lov til at undervise i en af deres modtageklasser".
De har de fag, der ofte er mangel på: Håber at finde en skole, der vil have mig, selv om mit dansk ikke er perfekt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.