Danske elever over Pisa-snittet i ‘samarbejdende problemløsning’

For første gang har Pisa undersøgt 15-åriges evne til problemløsning i samarbejde, og de danske elever klarer sig pænt – signifikant over OECD-gennemsnittet.

Da 15-årige i 52 lande, herunder Danmark, gennemført Pisa-testen i 2015, blev de ud over de sædvanlige Pisa-test også testet i samarbejdende problemløsning. Eleverne samarbejdede imidleritid ikke med hinanden, men med såkaldte computer-agenter, simulerede klassekammerater, der handler, spørger og svarer, som de er programmeret til.

På forhånd havde OECD gennemført et studie, der viste, at eleverne praktisk taget reagerer ens, uanset om makkeren er en computer eller et menneske med meget begrænsede handlemuligheder, og at elevers præstation i simulerede samarbejdsøvelser matcher deres læreres opfattelse af deres samarbejdsevner. En mindre gruppe elever prøvede først opgaver i samarbejde med en computer-agent og så med et levende menneske, der kunne handle frit. Her var elevernes præstation i testen en 'moderat' god indikator for, hvor godt de klarede sig i ægte samarbejdende problemløsning.

I 2012-Pisa indgik problemløsning også, men dengang var det uden samarbejdselementet, og dengang lå Danmark dårligere, nemlig omkring OECD-gennemsnittet. I den individuelle problemløsning klarede drengene sig bedst i Danmark og i de fleste andre lande, men i samarbejdende problemløsning ligger pigerne bedre i samtlige lande.

Pisa Problemløsning: Overraskende dårligt resultat

I gennemsnit er forskellen på pigers og drenges præstation 29 Pisa-point. I Danmark er forskellen 21 point, mens den i Sverige og Finland er oppe over 40 point. Ifølge Pisas øverste chef Andreas Schleicher er piger generelt mere positivt indstillede over for relationer – de er mere interesserede i andres holdninger og ønsker, at andre skal klare sig godt. Drenge, derimod, kigger mere på, hvilke fordele de kan få ud af samarbejdet i forhold til at gennemføre opgaver hurtigt og effektivt. Der er altså den mulighed, at hvis skolen understøtter drenges venskaber, værdsættelse af andre og relationer, kan de måske også styrke drengenes præstationer i samarbejdende problemløsning.

Andreas Schleicher bemærker også, at forskellene fra skole til skole er langt mindre i samarbejdende problemløsning end i de andre Pisa-emner – læsning, matematik og naturfag. Forældrene spiller simpelthen en større rolle – for eksempel klarer 15-årige sig væsentligt højere i problemløsningsopgaverne, hvis de talte med deres forældre dagen før testen, og hvis deres forældre giver udtryk for, at de er interesserede i deres barns skolegang og opmuntrer barnets selvtillid.

Computerspil gavner ikke

Computer-spil i fritiden gavner ikke elevernes præstation i samarbejdende problemløsning. Tværtimod klarer gamerne sig ringere, også når man korrigerer for socioøkonomisk baggrund og/eller elevernes præstationer i naturfag, læsning og matematik. Men samtidig bon'er brug af internettet, sociale medier og chat positivt ud på samarbejdende problemløsningsscoren.

I næsten alle lande halter elever med indvandrerbaggrund bagefter. Men Danmark er det land, hvor forskellen er allerstørst – her scorer elever med indvandrerbaggrund mere end 60 point mindre end elever, hvor begge forældre er født i Danmark.

Klik på de næste billeder over artiklen for at se et eksempel på, hvordan det virtuelle samarbejde foregår.

Pisa Problemløsning: Jo, nogle computerspil styrker samarbejdet