Censorformand: Skal faget specialpædagogik mest handle om inklusion?

Efter en pause siden 2013 blev specialpædagogik genindført som undervisningsfag – tidligere kaldet linjefag – på læreruddannelsen i 2023. Faget er stadig i en indkøringsfase, da det typisk er placeret sent i det fireårige studieforløb, og samlet set var blot 88 studerende til prøve i sommer.

I modsætning til sidste år er fagets målformulering og eksamensbeskrivelse blevet færdige. Lars Drud, som er formand for fagets 71 beskikkede censorer, har lavet en tekstanalyse på de to dokumenter. Den viser, at studieordningerne primært har fokus på den inkluderende specialpædagogik med stor vægt på elevernes deltagelsesmuligheder.

Det får ham til at gentage et opmærksomhedspunkt fra sidste års censorrapport. Dengang mindede Lars Drud om, at samlet set vil otte-ni procent af de lærerstuderende komme til at arbejde uden for den almindelige folkeskole – i specialklasser, på specialskoler, behandlingsinstitutioner og sikrede institutioner.

”Professionshøjskolerne skal have tid til at skabe indhold i faget, så jeg påstår ikke, at der ikke allerede bliver tænkt på de otte-ni procent, som vil blive ansat i segregerede tilbud, men jeg gør opmærksom på, at det er relevant at sætte fokus på området,” skrev censorformanden for et år siden.

Hvad skal indholdet rette sig mod

I dette års beretning nævner Lars Drud igen de otte-ni procent, som kommer til at undervise i specialtilbud.

”Der er brug for en mere sikker beslutning på, om læreruddannelsen og undervisningsfaget specialpædagogik også er fagligt rettet mod det segregerede område,” skriver censorformanden.

Det uddyber han overfor folkeskolen.dk/specialpædagogik:

”Det er ikke en gængs kategorisering, men jeg skelner alligevel mellem almen pædagogik, specialpædagogik og inklusionspædagogik. Siden linjefaget specialpædagogik blev nedlagt i 2013, til det genopstod som undervisningsfag ti år senere, har der været meget fokus på inklusion, og det har påvirket indholdet af faget. Derfor stiller jeg spørgsmålet: Skal indholdet være rettet mod inklusion i almenområdet? Eller skal det rettes mod det segregerede område? Det synes jeg, vi skal diskutere,” siger Lars Drud.

Diskrepans mellem undervisning og stillingsopslag

Enkelte fagfolk har henvendt sig til Lars Drud om sidste års censorrapport, men det overrasker ham ikke, at hans efterlysning ikke har ført til den store diskussion.

”Faget har ligget lidt stille, for der har næsten ikke været nogen til eksamen endnu. Så vi har ikke det store erfaringsgrundlag om, hvad der bliver fagets DNA og kultur. Faget skal have lov at lande fornuftigt, og i den proces peger jeg på et opmærksomhedspunkt, som jeg gerne vil have en diskussion af,” siger han.

Hvis man holder de to beskrivelser af fagets formål op mod et stillingsopslag fra en specialskole, er der en diskrepans mellem det, de  lærerstuderende bliver undervist i, og det der bliver efterspurgt, tilføjer Lars Drud.

”Det kan godt være, at denne forskel er naturlig, men hvordan møder vi denne diskrepans? Derfor finder jeg det nødvendigt at gentage budskabet om, at vi skal være opmærksomme på, at en del af de lærerstuderende kommer til at arbejde i det segregerede område.”

Norsk model øger behovet

Selv om segregeringsgraden er øget side 2012 og nu har stabiliseret sig på 7,3 procent, beskriver specialskoler, specialklasser og behandlingsskoler, at deres elever er mere udsatte og udfordrede læringsmæssigt end tidligere.

”Vi øger antallet af elever, som bliver segregeret. Alligevel kommer vi ikke i bund, for eleverne får større og større behov. Det viser, at der er behov for at sætte fokus på specialpædagogik,” uddyber Lars Drud.

I censorrapporten peger han også på, at flere kommuner er inspireret af Lillehammer, som har næsten fuld inklusion.

”Hvis danske kommune indfører 100 procent inklusion, får normalområdet brug for specialpædagogisk viden og indsigt. I dagspressen kan vi læse næsten dagligt, at der er brug for at få flere lærere i klasserne. Jeg synes, vi skal have mere specialpædagogisk viden ind. Derfor er det fint, at faget er blevet genindført på læreruddannelsen, men de studerede skal ikke kun tilegne sig viden om inklusion,” siger Lars Drud.

To fag ligner måske hinanden for meget

Hvor specialpædagogik er et valgfag, kommer alle lærerstuderende gennem grundfaget pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik. Dette fags censorformand, Bo Birk Nielsen, peger på, at eksamens placering tidligt i uddannelsen nævnes som en mulig årsag til, at nogle studerende mangler modenhed og dybde.

Lars Drud er selv censor i faget, og han rejser en problemstilling i forhold til undervisningsfaget specialpædagogik.

”Beskrivelserne og fagmålene i de to fag supplerer fint hinanden, men jeg kan være bange for, at fagene ligger for tæt op ad hinanden. Der er stor interesse for undervisningsfaget, og efter min mening bør indholdet koncentrere sig om specialpædagogik. Mit bud er, at de studerende lærer nok om inklusion i grundfaget til, at de kan begå sig som almene lærere, mens processerne om inklusion/eksklusion hænger sammen. Derfor vil det være naturligt, at studerende, der vil arbejde som inklusions- og AKT-vejledere, lærer om specialpædagogik i valgfaget,” siger Lars Drud.