Billedkunstlærer: Hvorfor spørger museerne ikke os, hvordan vi vil samarbejde?

Det skortede ikke på debattører på Folkemødet i Allinge, som mener, at børn har brug for mere kultur, kunst og kreativitet i folkeskolen.

”Der er meget forskning, der peger på, at vejen til øget faglighed går gennem de praktisk-musiske fag. Man bliver ikke nødvendigvis dygtigere til dansk og matematik af en ekstra dansk eller matematiktime. Når vi får hænderne i skidtet, så forstår vi det helt abstrakte,” sagde professor Lene Tanggaard bl.a.

Bestyrelsesmedlem i Dansk Skuespillerforbund Birgitte Hjort Sørensen foreslog flere billedkunstnere og skuespillere i folkeskolen til at skabe kreativitet i samarbejde med lærerne.

Carlsbergfondet var værter for en debat om, hvordan de 600 kunstværker, de udlåner til skoler, skal ud og leve og formidles til børn, som måske ikke ellers vil møde rigtig kunst i deres opvækst.

Og Skoletjenesten havde inviteret til diskussion om, hvordan kunst og kultur bliver mere end en gæst i folkeskolen. Og ikke mindst hvordan de nye fagplaner kommer til at påvirke samarbejdet mellem kulturinstitutioner og lærere.

Billedkunstlærer Søren Lau Rasmussen var til samtlige debatter og flere endnu for at søge inspiration til sin undervisning på Nørrebro Park Skole og samtidig stille spørgsmål, når han oplevede, at paneldeltagerne kom for langt fra skolens hverdag. For eksempel i en debat om hvordan uforudsigeligheden skal tilbage i skolens fag med de nye fagplaner, hvor hans indspark lød:

”Men kan vi ikke risikere at det hele går hen og bliver tilfældigheder, og at fagligheden forsvinder, hvis de nye fagplaner bliver så luftige? Tilfældigheder fylder meget i de nye fagplaner i billedkunst. Jeg mangler fokus på håndværket og dermed også på fagligheden.”

Jeg vil ikke af med det eksperimenterende

Han sidder også i bestyrelsen for Danmarks Billedkunstlærere, og han har fulgt fagplansarbejdet nøje. Han var med til afprøvningen af det første udkast i Kolding.

”Der sad jeg sammen med en gruppe lærere fra Sønderjylland, og det var tydeligt, at planen var blevet for akademisk. Der var mange ord, de havde svært ved at forstå. Både de og jeg savnede fokus på håndværket.”

Det håber han bliver bedre i næste udkast frem mod, at de nye fagplaner bliver gældende fra sommeren 2027.

På samme måde bliver han bekymret, når han hører politikerne tale om, at der skal billedkunstnere ind i skolen for at tage sig af det kreative.

”Der er ikke nogen, der skal tage det eksperimenterende og kreative og håndværksmæssige fra mig i undervisningen, så er det jo ikke sjovt mere, og så vil jeg ikke være billedkunstlærer,” siger han.

Der skal være tid til at samarbejde

I debatterne om, hvordan kulturinstitutionerne kan bidrage ind i skolerne, savnede han, at man spørger billedkunstlærerne.

”Det er jo fedt, at der er så meget fokus på kunst og kultur i debatterne, men når de har så mange gode forslag, hvorfor spørger de så ikke os billedkunstlærere, hvad vi faktisk har brug for”.

Han vil meget gerne samarbejde med kulturinstitutioner, men han er lidt bekymret for den retning, han fornemmede, at samarbejdet kan tage, når der i de nye fagplaner ikke længere er nedskrevne mål, men kan samarbejde om.

”Det er jo godt, at der ikke bliver så mange mål, men der blev snakket meget om, at det så kommer til at hænge på læreren, og det synes jeg er bekymrende. Hvis jeg skal kunne bruge samarbejdet til noget i billedkunstundervisningen, så skal der sættes tid af til, at vi kan samarbejde før og efter et besøg. Ellers giver det ingen mening”.