Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Udfordringer

Lærere: Det her kan være med til at redde folkeskolen

Foto: Malou Frejdahl Marker

Folkeskolen står over for store udfordringer, og politikerne og forskere har alle bud på, hvordan de skal løses. Men tror lærerne på, at politikernes bud kan gøre en forskel?

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
3 kommentarer
15. juni 2026, kl. 12:05
3 kommentarer

Politikerne overbød hinanden i valgkampen med løfter om penge til folkeskolen, og i regeringsgrundlaget er der afsat fem milliarder til hele børneområdet. For forskere såvel som politikere er enige om, at folkeskolen skranter.

Folkeskolen bad på Folkemødet på Bornholm lærerne om at give deres bud på, hvad der kan gøre en forskel for skolens udfordringer.

”Drøm stort, men vær gerne konkret,” lød opfordringen til lærerne.

Hvert forslag blev vurderet og kommenteret af tre til dagen udvalgte censorer: professor i pædagogisk psykologi Lene Tanggaard, tidligere undervisningsminister Merete Riisager og formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.

Gør starten på lærerlivet bedre

Foto: Malou Frejdahl Marker

Tidligere folkeskolelærer Cecilie Guldbrandsen mener, at man skal forbedre starten på lærerlivet.

”En mentorordning er ikke nok, jeg vil gerne drømme endnu større. Der skal være en fundamental ændring i, hvordan man møder lærerlivet, når man træder ind på vinylgulvet første gang. Jeg foreslår markant nedsat undervisningstid for nyuddannede de første to år. Man må ikke sættes til at undervise i fag, man ikke er uddannet i. Og man må ikke stå alene med en klasse.”

Ørskov Madsen: Topkarakter

”Højeste karakter til det forslag! I mange år har vi brugt en masse læreres tid på ikke at komme godt i gang. Det skal være slut nu. Vi har kæmpet for, at der skulle være lærerstartsordninger på alle skoler. Nu har vi fået det føjet ind i overenskomsten, og nu skal vi have kød og blod på.”

Riisager: Absolut!

”Plus en selvstændig læreruddannelse med egen rektor og identitet, så vi får en stærkere lærerfaglig identitet”.

Tanggaard: Måske

”Det er en rigtig god ide, så mit måske handler om, at det er klogt at være realistisk, så jeg ville nøjes med 1 år. Jeg har været med til at lave et forslag i Norge om, at nyuddannede har en dag om ugen, som kan bruges til at reflektere og sparre om det, man har oplevet. Det kunne også betyde, at de nyuddannede viden kom resten af lærerkollegiet til gavn.”

Skab synlig autoritet i klasserummet

Malou Frejdahl Marker
Gordon Ørskov Madsen Foto: Malou Frejdahl Marker

Andreas Steffensen, som har været lærer i 7 år, mener, at der skal skabes synlig autoritet i klasserummet.

”Der skal være kæmpe forskel på at være lærer og elev. Lige nu har jeg Birkenstock på, men i min undervisning har jeg hæle på mine sko, så de kan høre, når jeg kommer. Det virker. De sidste 25 år har vi talt om co-teaching, classroom-management og to reformer, men vi har ikke talt om synlig autoritet. Var det ikke en ide, at vi fik mere af det i klasselokalet og i skolen i det hele taget?”

Ørskov Madsen: Måske

”Jeg er faktisk meget med på at bygge autoritet op hos den enkelte lærer, men jeg synes, man skal bære autoriteten i kraft af sin viden og sine personlige og faglige kompetencer. Fordi man ved noget og kan noget og kan bygge relationer op til eleverne.”

Tanggaard: Ja!

”Der sker noget, når præsten eller lægen tager kitlen på. Det aflaster individet. Jeg er enig med dig, Gordon, i, at vi helst skal et sted hen, hvor det ikke er nødvendigt. Men man skal være bevidst om som lærer, at det betyder noget, hvordan man klæder sig.”

Riisager: Ja, disciplin!

”Jeg er meget enig. Det kan ikke nytte noget, at hver enkelt lærer tirsdag morgen i Vejle skal gå ind og kæmpe for sin ret til at være lærer. Ligesom vi ikke behøver at diskutere dirigentens autoritet, så skal lærerens autoritet heller ikke være til diskussion.”

Giv plads til kreativiteten

Foto: Malou Frejdahl Marker

Steven Mogensen, som er lærer på en skole i Rønne, mener man skal se på, hvilke fag der bliver udbudt i skolen.

”Jeg synes, der er alt for lidt kreativt, specielt i udskolingen. Vi har opfundet vores eget fag næste år med navnet 'Gnist', hvor eleverne skal finde en ting, de brænder for og så lave det. For eksempel en kajak eller en hjemmeside for heste eller en smykkeforretning. Der er for mange steder i skolen, hvor vi siger, hvad de skal lave. Flere kreative fag i skolen, musik, teater, og plads til lokale valgfag.”

Tanggaard: Et kæmpe rungende ja!

”Der er meget forskning, der peger på, at vejen til øget faglighed går gennem de praktisk-musiske fag. Man bliver ikke nødvendigvis dygtigere til dansk og matematik af en ekstra dansk eller matematiktime. Når vi får hænderne i skidtet, så forstår vi det helt abstrakte. Og vi skal også gøre det for at skabe en skole for de børn, vi har. Og fordi det er en del af at være et dannet menneske.”

Riisager: Ja til kreativitet, nej til innovation.

”Jeg synes, det er forfærdeligt, at teater er blevet så sjældent, for der er virkelig meget vigtig læring i at opsætte et teaterstykke, vente på kammerater, overtale sig selv til at stå på scenen. Det kræver også disciplin. Men nej til innovation, det skal ikke fylde i skolen, for børn skal ikke være innovative og skabe produkter til et marked, de skal have lov til at være kreative, fordi det er fedt.”

Ørskov Madsen: Ja!

”Jeg er helt med. Hvis man har prøvet at undervise 2.b i sammenspil, så ved man noget om disciplin. Og der er meget god læring i det. Jeg er selv matematiklærer, og jeg har altid betragtet matematik som et kreativt fag. Jeg kunne godt tænke mig, at der var kreative elementer og varierede undervisningsformer i alle fag. Jeg er helt vild med projektuger og forløb, der går på tværs, men min matematikundervisning skal også være kreativ og praktisk.”

Gør noget ved de fysiske rammer

Foto: Malou Frejdahl Marker

Lars Forsberg, som kalder sig selv Toilet-Lars, peger på, at også skolen skal lære at spise sine rugbrødsmadder, før den tænker på flødeskum:

”Jeg synes, man skulle tale mere om skolens fysiske rammer. En elev går på toilettet 5.000 gange i løbet af sin skoletid - eller burde gøre det. Fem ud af seks elever er utilfredse med skolens fysiske rammer. Og hvis man går og holder sig, kan man ikke koncentrere sig. Men bliver dummere af ikke at gå på toilettet.”

Riisager: Nej

”Jeg ved godt, det ikke er en vindersag at sige nej til ordentlige toiletter. Men jeg har siddet i et samråd om det her, så jeg er ret godt inde i det. Folkeskolen bruger mange flere penge på bygninger end de frie skoler, som bruger mere på for eksempel efteruddannelse af lærere. Selvfølgelig under jeg elever og lærere at være i fede lokaler, men det er ikke det, der gør en god skole alene. Den slags skal ikke styres centralt, det skal være op til skolerne selv, hvor de mener, at pengene er bedst brugt.

Ørskov Madsen: (ja)

”Jeg synes, det er vigtigt, at skolens fysiske rammer er i orden. Selvfølgelig skal vi bringe det i orden, så der ikke er børn, der holder sig til de kommer hjem. Men jeg må også sige, at det ikke er det, der fylder mest for mig. Hvis vi skal tale fysiske rammer, så synes jeg, vi skal tale om, hvordan faglokalerne kan understøtte god pædagogik og didaktik.”

Tanggaard: ...

”Du har en pointe i, at de materielle vilkår skal være i orden -herunder også gode toiletter og udeområder og lækre faglokaler. Men man kan let komme til at bruge pengene der og glemme, at der også skal være nogen til at vedligeholde det og passe på det, og så er vi lige vidt.”

Flere lærere, så vi kan opfylde skolens formål

Foto: Malou Frejdahl Marker

Lærer Rikke Johansen ønsker sig helt enkelt flere lærere i skolen.

”Jeg er meget optaget af uro og vold i skolen, så jeg kunne enormt godt tænke mig, at man investerede i flere lærere. Jeg ser det som faglighed og trivsel og skolens formål, som fylder alt for lidt efterhånden. Jeg kunne godt tænke, at skolen lokalt kan gøre noget for at hjælpe elever, der har svært ved at trives i et undervisningsfællesskab”.

Tanggaard: Ja...
”Jeg er meget enig i, at man skal investere i, at man ude på skolerne kan gøre det, der skal til for at skabe bedre undervisning. Nogle gang er det to lærere, der gør kæmpe forskel, nogle gange er det to lærere og en pædagog, og nogle gange en lærer og noget andet. Det er vigtigt, at vi ikke detailstyrer for meget, for forskningen viser, at når skolerne får mulighed og ressourcer til at træffe gode beslutninger, så virker det. Jeg er enig i, at flere dygtige lærere er rigtigt, men nogle gange skal man også se på andre faggrupper i samspil med lærere.”

Riisager: Ja og med holddeling
”Jeg er enig i, at vi ikke skal detailstyre, for hvad, der er behov for, er en vigtig diskussion, der skal tages ude på skolerne. Udtrykket to-voksenordninger, det må dø, for det er ikke bare en voksen, der lige kom forbi. Nej,en lærer er en særlig person. Men nogle gange er en ekstra lærer ikke løsningen, uden at man ser på, hvad det er, der ikke virker i en klasse. Derfor siger jeg 'holddeling', så mulighed for at to lærere som underviser og ikke bare en ekstra, der slukker ildebrande.”

Ørskov Madsen: Ja!
Og mere fik Gordon Ørskov ikke lov at sige, for debatten var slut. Og ingen var i tvivl om, at han ser flere lærere som essentielt for at redde folkeskolen.

3 kommentarer

Læs også

  • Milliarder til folkeskolen: Alle vil have flere lærere
    Økonomi

    Milliarder til folkeskolen: Alle vil have flere lærere

  • Mette Frederiksen: ”Der har været et skred, og det er ikke til gavn for vores børn”
    Folkemødet

    Mette Frederiksen: ”Der har været et skred, og det er ikke til gavn for vores børn”

2 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærere: Det her kan være med til at redde folkeskolen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS