Arbejdsmarkedsforsker: Overenskomst-forhandlingerne er på konfliktkurs

»Lærerne skal ikke stilles ringere end andre«.

Det er det mantra, som formand for Danmarks Lærerforening og formand for de kommunalt ansattes forhandlingsfællesskab Anders Bondo Christensen gentager igen og igen i disse dage. Gennem adskillige forhandlingsmøder har lærernes forhandlere også fremført det over for KL. Lærerne har meldt ud, at de ønsker samme vilkår som alle andre, for eksempel HK'erne.

Netop den udmelding fra Anders Bondo Christensen gjorde, at professor og arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet Henning Jørgensen i første omgang troede, at parterne kunne finde løsninger - måske baseret på de erfaringer, som mange kommuner har gjort sig med lokale arbejdstidsaftaler for lærerne. Men det ser ikke umiddelbart sådan ud:

»Foreløbig er det den bistre mine, de har på«, siger Henning Jørgensen og tilføjer: »Jeg tror, vi får en konflikt, enten fordi arbejdsgiversiden styrer efter det, eller fordi de vil give så lidt, at medlemmerne vil sige nej«.

Og i weekenden blev der skruet op for risikoen for konflikt. Søndag mødtes helt utraditionelt chefforhandlerne fra organisationer fra både staten, regionerne og kommunerne for at gøre status. Her gjorde formand for FOA Dennis Kristensen klart, at bliver der konflikt, kan det blive en storkonflikt, der kan ramme hele det offentlige område.

Strejke eller lockout - sådan bliver konfliktstøtten

»Hvis vi ikke kan finde en ordentlig løsning, der gør, at vi kan få andel i den almindelige velstandsudvikling, så tegner der sig en konflikt, som ikke er isoleret til regionerne for sig eller kommunerne eller ét forbund, så er vi der, hvor det er kommunerne, regionerne og stat, som samlet set kommer i konflikt«, sagde han før mødet søndag.

Passive KL-forhandlere

Lærernes forhandlere har forsøgt at komme med bud på, hvordan man normaliserer lærernes arbejdstid, så de har aftalte rammer ligesom andre kommunalt ansatte. Forhandlerne har blandt andet taget skolesekretærernes overenskomst med til forhandlingsbordet.

»Det er oplagt at bruge skolesekretærerne, fordi deres aftale passer til skolen, på den måde at der er en skæv arbejdsbelastning i forhold til skoleåret, fordi de arbejder med en større ugenorm«, har Anders Bondo Christensen sagt i forløbet.

KL kom ifølge Anders Bondo Christensen hverken med egne forslag eller indspark i forhold til de forslag, lærerne kom med, og som lærerne erklærede alle var til forhandling. Og derfor endte det med, at der blev dømt tænkepause. Ikke bare hos lærerne, men også blandt de andre organisationer på det kommunale område. Efter et par dage inviterede KL's topforhandler, Michael Ziegler, lærerne tilbage til forhandlingsbordet, og dermed blev der også åbnet for, at de generelle forhandlinger om blandt andet lønstigninger, som gælder alle de offentligt ansatte, kom i gang igen.

Michael Ziegler understregede, at lærerne og KL er enige om, at man meget gerne vil nå en aftale. Han forklarede forhandlingernes gang på denne måde:

»Hånden på hjertet kan de fleste vel se, at det er lærerne, der ønsker ændringer i arbejdstidsreglerne. Så plejer det at være sådan - det er almindelig god tone ved overenskomstforhandlinger - at den, der ønsker ændringer, også kommer med konkrete bud på, hvilke ændringer man vil have gennemført«, sagde han og gjorde klart, at KL var klar til at se på ændringer i de nuværende arbejdstids-regler, men ikke til at lave et helt nyt system. På trods af at forhandlingerne er meget forsinkede, understregede Michael Ziegler også, at KL forventer, at forhandlingerne er færdige senest den 28. februar, sådan som parterne i efteråret aftalte i en såkaldt køreplansaftale.

Svært at se målet

Men det tror arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen bliver svært at nå.

»Det er meget svært at tro, at man kan nå at forhandle hundredvis af spørgsmål færdige i løbet af et par dage eller en lille uge. Vi er i den situation, at hvis KL og Moderniseringsstyrelsen styrer efter en konflikt, så får vi en konflikt. Men hvis KL bryder lidt løs af Moderniseringsstyrelsens favntag og strategiplanlægning, ser jeg en løsning på det kommunale område«, siger han.

Han har svært ved at se en løsning på det statslige område (hvor blandt andre friskolelærerne og en lille del af DLF's medlemmer hører til), fordi staten og kommunerne har spillet hårdt ud med, at de ansatte skylder penge, fordi lønudviklingen i stat og kommune har været større end i det private, hvis man ser på lønudviklingen fra 2008 og til nu. Og han mener, at der foregår en tæt koordinering mellem topforhandleren på det statslige område, Sophie Løhde, og KL's politiske forhandlere, Michael Ziegler og Steen Christiansen. Hvis det skal ændre sig, må borgmestre rundtom i landet til at reagere.

»Så må baglandet reagere, hvis der skal komme gang i den«, siger han - ellers mener han, at Forhandlingsfællesskabet må ruste sig til konflikt. »Chefforhandlerne skal udstyres med et nyt mandat, og det er ikke Moderniseringsstyrelsens mandat«, siger Henning Jørgensen.

Bondo: Vi er ikke kommet meget nærmere OK-målstregen