Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ansatte på specialskoler udsat for vold og trusler

Over halvdelen af de ansatte på specialskoler bliver hvert år udsat for vold og trusler i deres arbejde. 57 procent af lærerne og 74 procent af pædagogerne er inden for det seneste år blevet slået af eleverne. Det viser en ny undersøgelse, som Bar U & F har offentliggjort i dag.

Foto: Philippe Put
Helle Lauritsen
1 kommentar
24. august 2012, kl. 16:58

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Lærere og pædagoger oplever at blive slået, revet, sparket og få kastet genstande efter sig. Trusler er også et stort problem, viser undersøgelsen, der er lavet i et samarbejde mellem Arbejdsmedicinsk Klinik Herning og Psykologisk Institut, Københavns Universitet. 796 ansatte på 19 specialskoler er blevet spurgt, og svarprocenten er over 95 procent. Tallene er indsamlet i 2010, og i foråret 2012 er 25 personer yderligere blevet interviewet. I rapporten står, at der heller ikke internationalt er lavet ret mange undersøgelser om vold og trusler på specialskoler. Men de få, der findes, bekræfter det høje niveau af vold og trusler.

Læs tema om vold og trusler

Svigtet

Ingen stigning i volden Trods vold og trusler fortæller de ansatte, at de i høj grad er glade for deres arbejde. Omkring 95 procent af de ansatte siger, at de er tilfredse med deres job som helhed. Over 80 procent er tilfredse med arbejdsmiljøet. Lederne fortæller, at de ikke mener, at niveauet for vold og trusler er steget gennem de seneste fem år. Men registreringen af episoderne er blevet bedre - og kan blive bedre endnu. Over 90 procent svarer, at de er trygge ved at færdes på deres arbejdsplads. Cirka 80 procent er tilfredse med sikkerheden på arbejdspladsen.

En del bliver sygemeldt eller fyret "Der er dog stadig grund til at være opmærksom på udviklingen af arbejdsmiljøet på specialskolerne", står der i rapporten. "Længerevarende sygemeldte medarbejdere har ikke haft mulighed for at svare på spørgeskemaet, hvilket kan påvirke resultaterne fra spørgeskemaerne. Flere medarbejdere i interviewene henviste til kolleger, som var blevet langtidssygemeldte og sågar fyret som følge af belastningsreaktioner efter trusler og vold på arbejdspladsen". Forsker Lars Peter Andersen fra Arbejdsmedicinsk Klinik Herning fortæller, at der er mange triste historier om en kollega, der er blevet slået, er sygemeldt og derefter er rejst fra arbejdspladsen - enten af egen vilje eller er blevet opsagt.

Det begyndte med stress - nu er det varige skader

Rapporten beskriver, at der er store forskelle på forekomsten af vold og trusler på de deltagende skoler. Det forklares med, at nogle skoler specielt har udviklingshæmmede elever, mens andre udelukkende har børn med autismediagnoser eller med ADHD. Flere fortæller også, at der er store forskelle på niveauet af vold og trusler fra år til år på samme skole.

Høj faglighed og registrering vigtig I interviewene fortæller de ansatte, at viden og faglighed er vigtigt i forhold til at forebygge vold og trusler. I rapportens anbefalinger står, at den høje grad af faglighed er vigtig."Det betyder, at det at undervise børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelse er en specialopgave", står der. De ansatte understreger også, at registrering af episoderne med vold og trusler er vigtig og en måde at holde fast i normalitetsbegrebet på. "…principielt har jeg den holdning, at man skal registrere det, der er, fordi ellers så bliver det en glidebane, hvornår er det ikke nok … hoppede han kun lidt på ryggen af mig, eller slog han kun lidt ud efter mig eller….", siger en mandlig lærer i interviewet.

Invitation til netværk Rapporten anbefaler netværksmøder på tværs af skolerne, så de ansatte kan udveksle erfaringer med andre fra lignende skoler. Men også koordinering af efteruddannelse anbefales, så der etableres ensartede kursustilbud til de ansatte på specialskolerne. Registrering af episoderne og at man følger op på registreringen er endnu en anbefaling. Her nævnes også information om vigtigheden af at registrere episoder af vold og trusler.

Branchearbejdsmiljørådene for Undervisning & Forskning samt for Social & Sundhed inviterer specialskolerne til et netværk om voldsforebyggelse. Interesserede skal henvende sig inden 17. september. Læs mere på www.arbejdsmiljoweb.dk/specialskoler

"Med så høje hyppigheder af trusler og vold er der stærkt brug for, at vi sammen gør en indsats for at forebygge trusler og vold", siger Birgitte Baktoft der er formand for Bar U & F og hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening. "Netværk er en god mulighed for, at ansatte og ledere på specialskolerne kan mødes og udveksle erfaringer og ideer til forebyggende aktiviteter. De erfaringer og ideer vil vi samle og bringe videre til andre".

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ansatte på specialskoler udsat for vold og trusler

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS