Lærermangel
9   12

Professor om afblæst lærerflugt: Afhænger af øjnene, der ser

Det er at gå for langt at sige, at lærerflugten er afblæst, selvom tal i sidste uge viste et fald i andelen af lærere, der forlader folkeskolen. Men det er også at gå for langt overhovedet at tale om lærerflugt fra folkeskolen siden 2013, lyder det fra en professor.

Nu vender bøtten. Færre lærere forlader folkeskolen. Den konklusion kunne både læses på folkeskolen.dk og i landets største medier i sidste uge.

Historien kom fra KL-mediet Momentum. Her kunne man læse, at andelen af lærere, der stopper i folkeskolen, er faldet tre år i træk, og at andelen kun ét år har været lavere over de seneste 10 år, end den var sidste skoleår.

Artiklen fortsætter under banneret

De nyeste tal viser, at 9,6 procent af lærerne fra maj sidste år til maj i år forlod folkeskolen til fordel for et nyt arbejde eller for at gå på pension. I 2016 forlod 11,5 procent af lærerne folkeskolen.

En tiltrængt positiv historie om folkeskolen, kan man sige efter en årrække, hvor fortællingen har handlet om, at lærerne i stor stil finder andre græsgange end dem i folkeskolen.

Helt ny fortælling

Men hvor meget bør man lægge i den tilsyneladende nye, positive udvikling?

Det har folkeskolen.dk bedt økonomiprofessor fra Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh om at vurdere. Han har igennem mange år fulgt folkeskoleområdet tæt. Han fortæller, at han studsede noget, da han så overskrifterne om, at lærerflugten er drevet over.

"Når man har fulgt medierne i de senere år, så har budskabet været, at lærerne flygter fra folkeskolen, at hver tredje læreruddannet slet ikke arbejder i folkeskolen, og at mange i folkeskolen ikke er læreruddannet", siger han indledningsvist, da folkeskolen.dk ringer for at høre hans vurdering af de nyeste tal.

Per Nikolaj Bukh slår indledningsvist fast, at tolkningen af tallene i Momentum og landets øvrige medier ikke er faktuelt forkert. 

"Men tolkningen er nok meget afhængig af øjnene, der ser", siger han.

"Tallene viser kun en halv historie"

Selv giver han ikke ret meget for de seneste overskrifter.

"Tallene viser en forbedring på et par procentpoint, og så konkluderer man pludselig, at der ikke længere er mangel på lærere, og at det hele er ved at blive løst", siger han indledningsvis og forklarer, at de nye tal ikke kan stå alene.

"Lidt polemisk kan man sige, at grafen viser, at der hvert år i ti år er forsvundet mellem 9 og 11 procent lærere. Med den udvikling, jamen så går der ikke mange år, før der ikke er en eneste lærer tilbage i folkeskolen. Så det siger lidt sig selv, at tallene kun viser en halv historie", siger han. (Se grafen længere nede i artiklen, red.) 

For ligesom der hvert år forsvinder lærere fra folkeskolen, bliver der ligeledes tilført nye lærere, påpeger han.

I kommentarsporet på folkeskolen.dk bemærker flere, at det kan skabe problemer at sammenligne andele år for år af en population - lærerskaren - der løbende er skrumpet betydeligt ind. Per Nikolaj Bukh afviser dog, at det forhold gør tallene misvisende at arbejde med.

"Har man kun ét tal, så er andelen det som er mest almindeligt at bruge, og som også er nemmest at fortolke. Hvis du eksempelvis får at vide, at 6.000 lærere forlader folkeskolen, kan man ikke sammenligne det med tilsvarende tal i andre brancher uden at vide, hvor mange der samlet set er ansat. Tilsvarende hvis der ét år er 5.000, der forlader og et andet år er 4.000, så er du også nødt til at vide, hvor mange der var ansat de to år for at kunne sammenligne".

Afblæser også lærerflugten

Grafen fortæller imidlertid en anden og mere væsentlig historie, mener Per Nikolaj Bukh.

"Udviklingen er overraskende stabil. Så alle de store overskrifter om, at lærerne flygter fra folkeskolen viser sig at være en lille pukkel på grafen. Det er ingenting i forhold til, hvad man kunne have forventet, når man laver så store ændring, som skolereformen og arbejdstidsloven medførte. Så min konklusion på grafen ville nærmere være, at forbavsende mange lærere tilsyneladende har affundet sig med ændringen i arbejdsvilkår", siger han og kommer med et bud på de største udsving, der har været undervejs:

"Min mavefornemmelse siger mig, at de største udsving i tallene faktisk handler mere om, at der kom nye pensions- og efterlønsmuligheder i 2011. Kombineret med større ændringer i arbejdsvilkår vil det altid give anledning til at overveje muligheden for at gå på pension. Så jeg tror, at mange har udnyttet den mulighed", siger han. 

Screenshot af grafen i Momentums artikel 'Færre lærere forlader folkeskolen' 

Men var så med de mange læreruddannede, der ikke arbejder i folkeskolen? Det er vel et problem for folkeskolen? Måske ja, men det er ikke usædvanligt, lyder det fra Per Nikolaj Bukh. Det gør sig gældende inden for alle mulige uddannelsesområder, siger han.

Mange arbejder stadig med undervisning

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd præsenterede senest tilbage i april en rapport, der viser, at 37 procent af de læreruddannede for to år siden arbejdede andre steder end i folkeskolen - en stigning på to procentpoint siden 2014.

"Vi har alle hørt det her med, at lidt flere end en tredjedel ikke arbejder i folkeskolen. Så kan man hurtigt komme til at forestille sig - det har jeg i hvert fald - at de læreruddannede har fået job på en tank, er blevet taxachauffører eller sidder på et eller andet kontor. Men tallene viser jo, at langt hovedparten har et job, der går fint i tråd med en læreruddannelse", siger han.

Han peger på, at rapporten viser, at 77 procent af de læreruddannede, der havde job uden for folkeskolen i 2017 enten arbejdede på en privat grundskole eller inden for kategorien "Offentlig administration, undervisning og sundhed".

"Så jeg vil sige, at det er forbavsende lidt, der laver noget helt andet. Det er rigtigt, at man som eksempelvis læreruddannet er uddannet til en bestemt profession, men der er massevis af job, som ikke har sin egen uddannelse, og de besættes jo ofte af folk med en uddannelse til noget andet", siger han.

Virkeligheden er anderledes end overskrifterne

Ifølge Per Nikolaj Bukh er virkeligheden med andre ord noget anderledes, end det billede man får via mediernes overskrifter.

"For første har der ikke været en voldsom afgang fra folkeskolen. For det andet er der ikke sket en forbedring nu - det er egentlig nærmere, som det hele tiden har været. Og for det tredje arbejder rigtigt mange med noget, der er i ganske naturlig forlængelse af læreruddannelsen".

For mange i folkeskolen har ikke en læreruddannelse

Men det er ifølge Per Nikolaj Bukh ikke ensbetydende med, at folkeskolen står uden væsentlige udfordringer. Folkeskolens største problem er ifølge mange de mange, der underviser, uden at have en læreruddannelse bag sig.

"Folkeskolen har helt klart et problem i forhold til kompetencedækningen", siger han med henvisning til, at omkring 17 procent i skolen ikke har en læreruddannelse.

Men hvad så med den store nedgang i antallet af lærere? I totale tal viser Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, som er registeret KL henter sine tal fra, at antallet af fuldtidslærere i folkeskolen er reduceret med omkring 9.000 siden 2009.

Er det ikke et alvorligt problem for folkeskolen?

"Jo, det kan det meget vel være. Men skolerne og kommunerne kan spare forholdsvis markant ved at putte flere elever ind i klasserne. Den landsdækkende klassekvotient er steget med omkring 1,5 elev på ti år. Og det svarer faktisk til, at man har brug for 7-8 procent færre lærere. Og i samme periode er der sket et fald i elevtallet i folkeskolen, og lærerne skal undervise mere, så kommunerne og skolelederne har fået mere undervisning ud af hver lærer".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ