Vold/trusler
28   41

Vold i skolen: Nu vil DF give lærerne magtbeføjelser

For at bremse et voksende problem med voldelige og truende elever vil Dansk Folkeparti nu give lærerne egentlige magtbeføjelser, så de bedre kan håndtere eleverne. DLF og skolelederne er enige i, at der er problemer med lærernes retsstilling.

Folkeskolelærere og skoleledere på landets skoler skal udstyres med egentlige magtbeføjelser, så de kan genfinde autoriteten og myndigheden og dermed lettere håndtere det stigende antal konflikter med voldelige og truende elever - også rent fysisk.

Sådan lyder det kontroversielle forslag fra Dansk Folkepartis skoleordfører, Alex Ahrendtsen, der mener, at magten er gledet lærerne af hænde, fordi de i mange år har sværget til "den blødsødne og venstreorienterede pædagogik".

"Derfor er vi fra Folketingets side nødt til at give lærerne nogle magtbeføjelser, så de får myndigheden tilbage og får lov til at udøve den. Det bliver svært for dem, for de er jo ikke vant til at udøve den myndighed. Men jeg tror, at flere og flere lærere skriger på den, fordi det gør det sværere for dem at drive skole, hvis de ikke har den. Lærerne skal vænne sig til at være myndighedspersoner igen. Det vil gøre hverdagen lettere for dem, og det vil give dem lidt mere respekt i befolkningen", siger Alex Ahrendtsen til folkeskolen.dk

"Så de kan tage fat i en elev"

Artiklen fortsætter under banneret

I dag har lærere ingen egentlige magtbeføjelser som fx politibetjente eller fængselspersonale, men ifølge Alex Ahrendtsen er det nødvendigt at give lærerne de nye beføjelser, "så de altid kan tage fat i en elev, hive ham i armen og sende ham over til skolelederen" - også uden at de bliver meldt til politiet bagefter.

"Det er vigtigt, at lærerne får det redskab. I dag er de faktisk bundet på hænder og fødder. En lærer skal jo være en myndighedsperson, der skal kunne tage fat i en elev, der bliver grov. Vi skal genfinde balancen mellem den sorte skole og den svage skole, så vi har en myndig lærerstab og en myndig skoleleder, hvor børn ikke er i tvivl om, at det er de voksne, der bestemmer. Og hvor de bøller, der ikke kan finde ud af det, skal mødes med konsekvens", siger Alex Ahrendtsen.

Lettere at smide en elev ud af skolen

Han mener samtidig, at der er behov for en opstramning af ordensbekendtgørelsen, så det bliver lettere at bortvise truende eller voldelige elever.

"Det skal være sådan, at man kan sende en elev hjem og sige, at han eller hun ikke skal vende tilbage. Så må det være forældrenes problem. Det kan da aldrig være skolens problem. Vi har behov for en mere konsekvens-pædagogisk tilgang til undervisning og skole. Der er jo en del unge, der skriger på konsekvens-pædagogik, især i ghettoområderne. Det er ikke entydigt, og det er ikke kun dér - men der er en klar tendens i retning af, at jo flere elever med ikke-vestlig baggrund, der er på skolen, jo flere sager er der med vold og trusler", siger DF-ordføreren til folkeskolen.dk.

Dansk Folkepartis udspil skal ses i lyset af det voksende problem med truende og voldelige elever. Problemet blev bl.a. belyst i en rapport fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø sidste år, som slog fast, at hyppigheden af vold og trusler mod lærere er steget signifikant fra 2012 til 2016. Det fremgik også, at hver femte lærer inden for det seneste år havde været udsat for vold, mens hver fjerde havde været udsat for trusler.

Alex Ahrendtsen understreger, at udspillet ikke ændrer på, at elever fortsat skal "mødes med kærlighed og forståelse".

"Og jeg vil også gerne understrege, at det handler ikke om at genindføre spanskrøret, som nogle garanteret vil beskylde mig for. Det handler om, at vi vil give lærerne myndigheden tilbage", siger Alex Ahrendtsen.

Hverken formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, eller formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, går ind for at tildele lærere og skoleledere egentlige magtbeføjelser.

Lærernes retsstilling skal afklares

Men de erkender begge, at DF-ordføreren har taget fat på et væsentligt problem vedrørende lærernes retsstilling i konfliktsituationer. Anders Bondo Christensen siger:

"Jeg tror ikke, at vi skal tilbage til noget med fysiske magtmidler, men jeg er meget enig med Alex Ahrendtsen i, at vi har behov for at få kigget på lærernes retsstilling. Vi yder jo juridisk bistand til medlemmerne i den slags sager, og der har jeg nogle konkrete eksempler på nogle fuldstændig groteske situationer, hvor medlemmer bliver fritstillet fra deres arbejde, og hvor der forekommer en helt urimelig mistænkeliggørelse af lærere".

Lærerformanden mener, at der er behov for at få præciseret, "hvornår læreren har lov til at tage fat i en elev".

FLERE SAGER MED VOLD OG TRUSLER

Hver femte lærer har været udsat for vold det seneste år, og hver fjerde har været udsat for trusler, fremgik det sidste år af en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Her lød konklusionen også, at hyppigheden af vold og trusler mod lærere er steget signifikant fra 2012 til 2016.

Der blev især peget på to årsagskomplekser:

Dels "sociologiske og kulturelle ændringer i hele samfundet, som især bliver synlige i de yngre årgange i grundskolen, der endnu ikke er socialiseret i skolesammenhæng" - og dels "politiske, strukturelle beslutninger, der har medført en ændret børnegruppe i grundskolen, både i forhold til skolestart og i forhold til omfanget af særlige behov".

"I et konkret eksempel tog en elev kvælertag på en klassekammerat, og få dage tidligere havde han smidt en sten gennem ruden. En lærer griber ind, og jeg mener faktisk, at det i det konkrete tilfælde endte med, at læreren blev afskediget. Så vi må have en præcisering af, hvornår læreren har mulighed for at gribe ind. Han kunne jo lige så godt være blevet fyret for ikke at gribe ind", siger Anders Bondo Christensen.

Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, er enig:

"Vi har nogle udfordringer, men de skal ikke løses ved, at vi skal være korporlige over for eleverne. Men vi skal have en juridisk afklaring på, hvordan vi kan håndtere det, når en elev går amok - uden at risikere at miste stillingen, og det gælder både lærere og skoleledere", siger Claus Hjortdal.

Han afviser pure Alex Ahrendtsens forslag om at stramme op på ordensbekendtgørelsen, så det bliver lettere at smide elever ud af skolen.

"Hvor ligger 'ud'? Det findes ikke i folkeskolen. Vi er forpligtet til at stille undervisningstilbud til rådighed for eleven. Og i øvrigt mener jeg, at autoritet og myndighed kommer med opdragelsen hjemmefra. Det er dér, vi har problemet", siger Claus Hjortdal.

Også den tidligere undervisningsminister, Merete Riisager, havde fokus på det voksende problem med voldelige og truende elever. Hun havde derfor bebudet en handlingsplan, som skulle give landets folkeskoler nye redskaber i håndteringen af konfliktsituationer, men handlingsplanen blev ikke færdig inden folketingsvalget.

Alex Ahrendtsen oplyser, at Dansk Folkeparti foreløbig har lagt sig fast på, at forslaget om magtbeføjelser til lærerne skal være et nyt politisk indsatsområde. Senere skal det afklares, om det skal fremsættes i et beslutningsforslag, eller om man først vil indkalde til en høring eller en forespørgselsdebat.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.423 andre er allerede tilmeldt

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
113 andre er allerede tilmeldt